Overenskomst indhenter langtfra tabt realløn, viser beregning
Der mangler stadig lønstigninger på 5 procent, før industriens overenskomstaftale kan rette op på den tabte realløn.
Det var både trætte og tilfredse forhandlere, som søndag præsenterede en ny overenskomstaftale for de cirka 230.000 ansatte i industrien.
Forhandlingerne havde fra starten handlet om "løn, løn, løn, løn". Og ifølge formanden for sammenslutningen af fagforeninger CO-industri, Claus Jensen, er der nu udsigt til, at lønnen om ganske få år kan indhente de hastigt stigende priser.
- Allermest glad er jeg selvfølgelig ved, at det ser ud til, at med en aftale som den her kan vi genoprette reallønnen i løbet af to-tre år, og det har været det helt store mål fra vores side, sagde han på pressemødet søndag.
Men skal CO-industri nå det mål, skal en solid luns af lønstigningen først forhandles hjem, efter at aftalen eventuelt stemmes igennem.
Men det er langt fra sikkert, at det lykkes alle steder, påpeger flere eksperter.
Aftale indhenter i sig selv ikke reallønnen
I løbet af 2022 er langt de fleste danskeres løn blevet mindre værd, fordi priserne er skudt i vejret med det højeste tempo i 40 år.
Selv når man medregner sidste års lønstigninger, var den såkaldte realløn generelt set 5,2 procent lavere i fjerde kvartal 2022 sammenlignet med året før.
Dermed indhenter de 4 procents lønstigning altså ikke i sig selv den realløn, som allerede er tabt. Og selvom inflationen har mistet noget fart, fortsætter priserne stadig med at stige og stige.
Derfor skal der mere end søndagens aftale til – hvilket Claus Jensen også selv pegede på, da aftalen blev præsenteret.
Stemmes overenskomsten igennem, er det nemlig også startskuddet til lokale lønforhandlinger i de enkelte virksomheder, som normalt lægger endnu en lønstigning oven på den, man er blevet enige om i den centrale aftale.
- Under normale omstændigheder er det jo de lokale lønforhandlinger, som giver op mod to tredjedele af lønfremgangen, understregede Claus Jensen på pressemødet.
Men hvor meget er der egentlig brug for, hvis reallønnen i industrien skal indhente det tabte inden for overenskomstperioden?
Mangler cirka 2,5 procent om året
Vil man regne på, hvor store lønstigninger der egentlig er brug for ud over de 4 procent, kommer det uanset hvad med flere store usikkerheder.
Først og fremmest er der ingen, der ved, hvad inflationen præcis bliver de næste to år. Samtidig kan der både fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed være forskel på, hvor meget reallønnen egentlig er gået tilbage.
Alligevel er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm kommet med et bud:
Tager man udgangspunkt i reallønsudviklingen og Danske Banks egne prognoser for inflationen, vil der være brug for en lønstigning på i alt 9 procent – eller 4,5 procent om året – hvis reallønnen skal være indhentet ved udgangen af 2024.
Aftalen sikrer som sagt de første 4 procent, og dermed mangler de sidste 5 procent.
Derfor skal man ved de lokale forhandlinger hente rundt regnet 2,5 procent om året, lyder konklusionen fra Louise Aggerstrøm.
- Der er selvfølgelig en grænse for, hvad virksomhederne kan give. Dansk økonomi har det i gennemsnit ganske godt, men der er ikke nogen tvivl om, at der er mange virksomheder, hvor det ikke er tilfældet, siger hun.
- Det virker inden for mulighedens grænser
Skal reallønnen genoprettes, vil de lokale forhandlinger altså også i år skulle stå for en stor del af lønfremgangen.
Men der kan være knaster, vurderer Christian Lyhne Ibsen, som er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.
- Man skal jo huske på, at der er kommet nogle centrale lønstigninger, og så er der en risiko for, at arbejdsgiverne siger: ”Nu har I fået meget centralt, og så kan vi ikke give lige så meget oven i hatten”, siger han til TV 2.
Det er ifølge lektoren ”en kalkuleret risiko”, som forhandlerne i CO-industri har taget for at sikre, at alle i hvert fald får lidt.
Men søndagens overenskomst indeholder samtidig ”stærkere værktøjer” til de lokale tillidsrepræsentanter – for eksempel muligheden for at afkræve dokumentation, hvis arbejdsgivere siger, at der ikke er råd til lønkrav.
Ideen er, at det skal styrke tillidsrepræsentanterne i de lokale forhandlinger. Men alligevel kan der ifølge Christian Lyhne Ibsen være stor forskel på, hvad de kan forhandle hjem til deres kolleger.
Alt i alt er en lønstigning på 2,5 procent ud over den centrale overenskomstaftale dog ikke helt urealistisk.
- Det virker inden for mulighedens grænser, vurderer lektoren.