Parter enige om afgørende overenskomstaftale

Før overenskomsten er endeligt vedtaget, skal den sendes til afstemning blandt medlemmerne.

Arbejdsmarkedets parter har søndag taget det første store skridt mod at undgå en storkonflikt.

Sammenslutningen CO-Industri, der forhandler på vegne af cirka 230.000 lønmodtagere i Danmark, har nemlig indgået en overenskomstaftale med arbejdsgiverforeningen Dansk Industri.

Vi kan ikke være stensikre på at undgå en storkonflikt endnu
Ole Krohn, TV 2s erhvervskommentator

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. Aftalen løber over to år, men det egentlige indhold præsenteres først på et pressemøde i Industriens Hus på Rådhuspladsen klokken 15.30.

Stemmes aftalen igennem, får det ikke kun betydning for de tusindvis af ansatte på industriområdet.

Industriens overenskomst betegnes nemlig som det såkaldte ”gennembrudsforlig”. Det betyder kort fortalt, at den sætter rammerne for de resterende overenskomster i år.

Industrien slår tonen an

Industriens overenskomst er det ene af de to ”gennembrudsforlig”, og alle overenskomster på hele det såkaldte minimallønsområde retter i store træk ind efter aftalen.

Minimallønsområdet dækker kort fortalt alle danskere, der har en aftalt mindsteløn, der så skal suppleres med lokale årlige lønforhandlinger.

Det andet gennembrugsforlig er ’transportforliget’, der lægger linjen for overenskomstforhandlinger på normallønsområdet. Det omfatter primært offentligt ansatte og organisationer.

Her aftales alle lønsatser ved de centrale overenskomstforhandlinger, og den enkelte medarbejder har kun ret til at forhandle sig til for eksempel personlige tillæg.

De sværeste forhandlinger i årevis

Forud for forhandlingerne har flere eksperter kaldt årets overenskomst en af de sværeste at nå til enighed om i mands minde.

OK23 bliver nemlig skudt i gang på et bagtæppe af tårnhøj inflation og faldende realløn – altså er danskernes løn blevet markant mindre værd.

Det har fået mange danskere til at fremhæve løndelen af overenskomstforhandlingerne som ekstraordinært vigtige i år.

Modsat er de fleste økonomer og prognoser enige om, at verden står over for en større eller mindre økonomisk krise.

Det har virksomhederne på den anden side af forhandlingsbordet brugt som argument for, hvorfor de er mere forsigtige med at binde sig til for store lønstigninger – blandt andet for ikke at blive udkonkurreret af udlandet.

Samtidig tilsiger almindelig økonomisk tankegang, at man risikerer at puste endnu mere til inflationen, hvis man løfter lønnen for meget.

Medlemmer kan stadig stemme 'nej'

Søndagens aftale er et stort skridt på vejen mod at undgå en storkonflikt – men der er et sidste bump på vejen.

Ifølge TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn må man ikke undervurdere vigtigheden af, at parterne er nået til enighed.

Hvem gælder aftalen for?

De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem DI og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte samt Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer.

Men før overenskomsten er klappet og klar, skal den først sendes til afstemning blandt medlemmerne af både fagforeningerne og blandt arbejdsgiverne.

- Det er klart. at den skal ud og bekræftes af medlemmerne, så vi kan ikke være stensikre på at undgå en storkonflikt endnu. Det kommer an på, hvad medlemmerne siger, fortæller Ole Krohn.

Her er der blandt andet frygt for, at nogle vil stemme nej i ren og skær protest mod regeringens plan om at afskaffe Store Bededag, tilføjer erhvervskommentatoren.

Hvis et flertal af medlemmerne siger nej, sættes en længere proces i gang, som i yderste konsekvens kan udløse en lammende storkonflikt.

Sådan en har der ellers ikke været siden den såkaldte gærkrise i 1998.

Her nedlagde cirka 450.000 privatansatte arbejdet, og de genoptog det først 11 dage senere, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) med et lovindgreb endte strejken.