Virksomheder frygter et "nyt Rusland" – tør ikke længere kun satse på Kina
Kina har i mange år været verdens fabrik, men det er blevet alt for risikabelt at lægge alle æg i en kurv. Derfor boomer Vietnam.
Luften er tyk af os og en konstant dytten på gaden i det centrale Hanoi. De smalle veje kan slet ikke følge med det voksende antal biler og motorcykler i hovedstaden. Mens der er økonomisk krise i store dele af verden, boomer investeringerne i Vietnam, og økonomien voksede mere end 8 procent sidste år. Det sker i høj grad på bekostning af Kina.
Danske virksomheder har været hårdt ramt af de kraftige coronanedlukninger i Kina gennem de sidste tre år, og krigen i Ukraine har fået mange til at overveje deres afhængighed af Kina som produktionsland. Det gør ifølge Thue Thomasen, som er formand for Det Nordiske Handelskammer i Vietnam, det sydøstasiatiske land mere attraktivt.
- Hele situationen med Rusland og Ukraine kan jo henføres over til en potentiel konflikt med Kina og Taiwan, og det skaber nervøsitet over, om man går imod en decideret nedlukning af forsyningskæderne ind og ud af Kina. Det gør jo, at et land som Vietnam, der har en meget åben politik over for Vesten og en frihandelsaftale med EU, giver mere sikkerhed og stabilitet, siger han.
Handelskrigen mellem USA og Kina har sammen med chokket i forsyningskæderne under pandemien fået store virksomheder som Apple og Samsung til at rykke store dele af deres produktion fra Kina til Vietnam.
En af de danske virksomheder, som nyder godt af udviklingen, er den danske smykkeproducent Julie Sandlau. Virksomheden er pioner inden for produktion i Vietnam og har drevet egen fabrik tæt på Hanoi i 15 år. Den beskæftiger 350 ansatte og producerer også for andre smykkeproducenter fra især USA og Europa, og den del af forretningen er nærmest eksploderet i de seneste år.
Vækst på mere end 100 procent
Virksomheden voksede mere end 100 procent sidste år og forventer at ekspandere kraftigt med en ny, stor fabrik i 2024.
- Vi kan mærke, at specielt vores internationale kunder søger væk fra Kina, og der er Vietnam det oplagte sted. Så vi har en særlig god profil med sustainability og vores bæredygtige produktion, som gør, at vi er ekstra attraktive, siger Søren Roed Pedersen, der er ceo for Julie Sandlau Vietnam.
Investeringsboomet i Vietnam betyder dog ikke, at virksomhederne flygter fra Kina. Mange danske virksomheder benytter sig af en såkaldt Kina+1-strategi, som går ud på at sprede risikoen ved at etablere produktion i for eksempel Vietnam. Således bliver investeringerne i Kina sat på standby, mens man i stedet udvider i Vietnam.
Vietnam er også et nyt og attraktivt forbrugermarked med 100 millioner indbyggere, og det er blandt andet årsagen til, at store danske virksomheder som Pandora og Lego i øjeblikket bygger store fabrikker i Vietnam.
Billigere end Kina
Derudover har Vietnam en stor og relativt ung arbejdsstyrke sammenlignet med Kina, hvor befolkningen er begyndt at skrumpe. Det betyder blandt andet, at lønomkostningerne er steget kraftigt i de seneste år, og der er mange penge at spare i Vietnam, hvor en fabriksarbejder koster cirka det halve af en kinesisk fabriksarbejder.
Udflytningen af de mest arbejdsintensive industrier fra Kina til lavtlønslande som Vietnam, Thailand og Bangladesh startede allerede for 15-20 år siden. Dengang blev Vietnam udråbt som et nyt mini-Kina. Men sådan er det ikke gået.
Landet har aldrig overtaget Kinas rolle som hele verdens fabrikshal, og mange af fabrikkerne i Vietnam er dybt afhængige af at importere råvarer og komponenter fra Kina. Vietnams fabrikker importerer for eksempel mere end 50 procent af metervarerne til tekstilindustrien og 70 procent af det gummi, der bruges i produktionen, fra Kina.
Kommunistparti sidder tungt på magten
Når man rejser rundt i Vietnam og ofte støder på kommunistpartiets hammer og sejl, trænger et spørgsmål sig på. Nemlig spørgsmålet om, hvorvidt Vietnam er så meget anderledes end Kina, når det kommer til stykket.
Den danske ambassadør i Vietnam, Nicolai Prytz, svarer:
- Du har ret. Det er et etpartisystem, der dikterer, hvad der skal foregå. Politikken og vækststrategien bliver dikteret oppefra. Man må også bare sige, at det samtidig er et parti, der har stået bag den markedsåbning, som har stået på gennem mange år, og har formået at skabe et investeringsklima, der er tilstrækkeligt favorabelt til, at mange investorer har fundet det et godt land at investere i, siger han.
Nicolai Prytz tilføjer, at åbningen af Vietnams økonomi ikke bare har skabt høje vækstrater, men også har bidraget til at løfte millioner af vietnamesere ud af fattigdom. Dermed minder udviklingen meget om det økonomiske mirakel i Kina, mange vestlige iagttagere troede, der ville bane vejen for demokrati.
Sådan gik det som bekendt ikke. Tværtimod. Kina er i de senere år blevet mere autoritært, og kommunistpartiet har strammet grebet om civilsamfundet.
I Vietnam kan man stadig gå på Facebook og Google, som er blokeret i Kina, men ytringsfriheden på sociale medier er blevet begrænset i de senere år. Vietnams regering indførte sidste år nye regler, der pålægger de ansvarlige at fjerne indlæg inden for 24 timer, når myndighederne kræver det. Den officielle forklaring er, at man ønsker at bekæmpe falske nyheder, men det handler ofte om regeringskritiske indlæg.