Krigen har kostet verden mere end 20.000 milliarder kroner: - Det tal bliver større og større
Krigen vil allerede i år have kostet hvert menneske på Jorden mere end 2500 kroner. Men den risikerer også at rive verdensøkonomien over i to.
Det er næsten et år siden, at den russiske krigsmaskine rullede ind over den ukrainske grænse med kurs mod Kyiv.
Siden er kampene bølget frem og tilbage, og krigen har kostet tusindvis af soldater og civile livet på begge sider af fronten.
Da bomberne begyndte at falde i en af Europas vigtigste kilder til både mad og energi, kastede det også hele verdensøkonomien ud i et økonomisk stormvejr, som stadig raser.
Selv helt almindelige danskere har måttet gå fra hus og hjem, og de fleste økonomer spår, at vi først er på ret køl igen i løbet af næste år.
Krigen har kostet uoverskueligt meget lidelse, og selvom vi nærmer os dens årsdag, er det stadig nærmest umuligt at sige, hvad prisen på Putins krig egentlig har været.
Men man kan i hvert fald forsøge at gøre op, hvad den har kostet Ukraine og resten af verden i kroner og øre.
I Ukraine er ”vanvittige summer” ødelagt
Vil man forstå, hvad krigen indtil videre har kostet ukrainerne i rigdom og velstand, skal man holde sig for øje, at de ikke havde meget af den slags i forvejen.
I hvert fald ikke sammenlignet med resten af Europa.
Her var Ukraine allerede blandt de fattigste lande, inden krigen startede, og langt størstedelen af befolkningen arbejdede med landbrug. Det fortæller Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa.
- Man behøver ikke kigge meget længere end til det ukrainske flag, som symboliserer en kornmark under en blå himmel. Sammen med Rusland stod Ukraine for cirka 30 procent af verdens korneksport, siger han til TV 2.
Men bare i løbet af det første halve år af krigen har en fjerdedel af Ukraines landmænd måttet stoppe eller begrænse deres produktion, viser en FN-analyse. Og siden krigens start er Ukraines bruttonationalprodukt, bnp, dykket med 30 procent, fortæller Anders Overvad:
- Det er jo fuldstændigt vanvittige summer, som er blevet ødelagt af den her krig. Det er både produktionsapparatet og infrastruktur som elnettet, som gentagne gange er blevet smadret.
Ukraine anslår selv, at genopbygningen vil koste et sted mellem 5500 og 7500 milliarder kroner – indtil videre.
Samtidig er en betydelig del af den ukrainske arbejdsstyrke lige nu omdannet til en kampstyrke, og når krigen en dag er slut, får de ikke nødvendigvis let ved at vende tilbage til hverdagen.
- Man må ikke undervurdere de psykiske følgeeffekter af at have været i krig. Men jeg er sikker på, at vi er blevet bedre til at tilbyde dem hjælp end før i tiden, siger Anders Overvad.
Selvom flere EU-lande – heriblandt Danmark – har påtaget sig ansvaret for at genopbygge områder af det krigshærgede land, vil arbejdet ifølge chefanalytikeren tage i omegnen af et årti.
Har kostet alle på jorden 2500 kroner
Ukraine er uden tvivl det land, hvis økonomi er hårdest ramt af krigen. Men Ruslands invasion har også kastet grus i hele den globale økonomi.
Først og fremmest har de enorme prisstigninger på eksempelvis energi og mad, som krigen har udløst, bremset den økonomiske vækst.
Der findes ingen dugfriske beregninger for, hvad krigen samlet set har kostet verden. Men i september kom den økonomiske samarbejdsorganisation for de udviklede økonomier, OECD, med et bud.
Her regnede man sig frem til, at krigen i 2023 vil have kostet verdensøkonomien knap 20.000 milliarder kroner. Det fortæller OECD's vicegeneralsekretær, Ulrik Vestergaard Knudsen, til TV 2.
- Det er beregninger, vi har lavet ud fra nogle antagelser om, hvordan økonomien ville have udviklet sig, hvis det ikke var for krigen. Vi har simpelthen sammenlignet vores prognoser fra før krigen med, hvad der rent faktisk er sket, forklarer han.
Tallet svarer til knap 30 gange Danmarks årlige statsbudget.
Eller det svarer til, at hvert eneste menneske på Jorden i gennemsnit er gået glip af 2500 kroner i øget velstand.
Når priserne på for eksempel mad og energi stiger, har folk nemlig kort fortalt råd til mindre af alt muligt andet. Og så skrumper økonomien.
- Det skal selvfølgelig spredes ud over milliarder af mennesker på kloden. Men det betyder, at hver enkelt beboer her på planeten ikke bliver meget rigere det næste år, siger Ulrik Vestergaard Knudsen.
- Det tal bliver større og større
Ulrik Vestergaard Knudsen vil ikke selv skyde på, hvor meget vækst verden har tabt siden september. Men der er ingen tvivl om, at tallet er vokset
- Det tal bliver større og større. Jo længere tid krigen varer, jo dyrere bliver det for verdensøkonomien, og vi har ikke fået bugt med eftervirkningerne endnu, siger vicegeneralsekretæren.
Det er særligt i Europa, hvor vi for bare et år siden handlede store mængder fødevarer og energi med Ukraine og Rusland, at vi betaler prisen.
Men ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen er der ikke nogen lande, der ligefrem vinder økonomisk på krigen:
- Nogle lande har måske fået lidt billigere energi fra Rusland, fordi vi i Europa ikke vil købe det. Men inflationsspøgelset rammer hele verden.
Pengene er tabt for altid
Dermed ikke sagt, at den globale vækst aldrig vil komme på ret køl igen.
- Den økonomiske aktivitet, vi har mistet, er tabt for altid. Men skulle krigen helt mod forventning stoppe i morgen, ville der være håb for, at man kunne indhente det med lidt hurtigere vækst end normalt, siger Ulrik Vestergaard Knudsen.
Men han understreger samtidig, at krigen har kostet verdensøkonomien mere end et års udvikling.
Den har nemlig også afskåret store dele af handlen mellem blandt andre Vesten og Rusland. Det sker samtidig med, at både USA og Europa ser med mere og mere skeptiske øjne på Kina.
Derfor risikerer vi, at verdensøkonomien bliver opdelt i "en demokratisk og autokratisk blok", siger vicegeneralsekretæren:
- Man taler om, at der bliver mere afkobling, mindre globalisering og mere økonomisk nationalisme. Det kan på sigt få endnu større konsekvenser for verdensøkonomien end de der 20.000 milliarder.