Selvom arbejdsmarkedet er brandvarmt, står danskernes lønudvikling stille
Der vil gå år, før danskerne igen har råd til det samme som i starten af 2022, vurderer forbrugerøkonom.
Gennem det seneste år er danskernes købekraft slået fire år tilbage.
Det viser beregninger foretaget af cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.
Selvom priserne stadig stiger, og der fortsat er hård kamp om arbejdskraft, fik det nemlig i 2022 stort set ikke nogen effekt på udviklingen i danskernes løn.
Friske tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at lønningerne steg med 3,6 procent i fjerde kvartal i forhold til samme periode sidste år. Det er stort set uændret sammenlignet med resten af 2022, hvor lønstigningen har svinget mellem 3,4 og 3,8 procent.
Og det er overraskende, siger Jeppe Juul Borre.
- Arbejdsmarkedet kører stadig i høj fart. Beskæftigelsen slår nye rekorder, og der bliver fortsat slået mange nye stillinger op. Så sent som i januar blev der slået mere end 30.000 nye stillinger op, siger han i en skriftlig kommentar.
Selvom ledigheden på det seneste er steget, ligger den stadig omkring det laveste niveau siden 2008.
Suger købekraften ud af danskerne
Den uændrede lønstigning er en af årsagerne til, at mange nok oplever at have råd til mindre.
I løbet af sidste år skød priserne på nærmest alt lige fra mad til energi i vejret i det hurtigste tempo i 40 år.
Ifølge Jeppe Juul Borre betyder det samlet set, at danskernes realløn – altså, hvor meget man rent faktisk kan købe for sin løn – i gennemsnit er faldet med 5,2 procent sidste år.
- Kort sagt har priserne bevæget sig langt hurtigere end lønningerne, og det har suget købekraft ud af danskerne. Det gør ondt og kan ikke undgå at påvirke privatforbruget hos mange danske familier, siger Jeppe Juul Borre.
Til sammenligning fik den gennemsnitlige dansker en stigning i reallønnen på omkring 1-2 procent i perioden 2015-2021.
Set over en lang periode har danskernes realløn generelt set været stigende, men med sidste års fald er den nu sendt tilbage til samme niveau som i 2018, siger Jeppe Juul Borre:
- Man kan sige det på den måde, at fire års lønstigninger er forsvundet som dug for solen – simpelthen spist af de galoperende priser.
Der går år, før reallønnen er tilbage
Spørger man forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby, er der store forskelle på, hvor hårdt danskerne er ramt af den dalende realløn.
Nogle har måske et forbrug, der er hårdere ramt af prisstigningerne, andre kan være ramt af en endnu lavere lønstigning end gennemsnittet.
- Men uanset hvad er 5 procent faktisk ret meget. Og når man ser på, hvordan lønudviklingen plejer at være, skal der altså gå nogle år, før vi har den samme realløn som i starten af 2022 igen. Nok omkring to og et halvt år, siger hun.
Ifølge forbrugerøkonomen skal forklaringen på den stagnerede lønudvikling sidste år findes i, at mange virksomheder blev nervøse for, hvor meget deres udgifter ville stige.
- Så man har gjort meget for at sikre sig, at man ikke bliver nødt til at fyre medarbejdere. Derfor holder man også igen med lønnen.