EU undgår recession i år, forudser prognose

På trods af opmuntrende forventninger for hele Europa er der herhjemme stadig udsigt til, at økonomien stort set går i stå.

Danmark og EU står til at undgå en recession i 2023.

Sådan lyder forventningerne i hvert fald fra EU-Kommissionen i sin vinterprognose. Her hæves forventningerne til bnp-væksten i 2023 trods den høje inflation til 0,8 procent i EU samlet set.

Det er stadig kun en vækst lige over nulpunktet

Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank

Hvis prognosen holder, vil EU dermed undgå den recession, man frygtede, der ville komme i 2023, siger EU-kommissær Paolo Gentiloni.

- EU-landenes økonomi har set en række positive udviklinger, blandt andet er energipriserne faldet. Og det forbedrede økonomiske klima peger på, at vi undgår en teknisk recession, siger Paolo Gentiloni.

Hvad er en recession

En recession er en periode med økonomisk tilbagegang, men der findes ingen entydig definition af begrebet.

En simpel definition er, at et land er i recession, hvis landets bruttonationalprodukt (BNP) er faldet mindst to kvartaler i træk. Det kaldes også en teknisk recession.

BNP er et lands samlede produktionsresultat over en periode, oftest et år eller et kvartal. BNP er med andre ord et mål for aktivitetsniveauet i økonomien.

Dansk vækst på 0,1 procent

Sidste gang, at EU-Kommissionen kiggede i krystalkuglen, var i november. Her lød forventningen, at europæisk økonomi kun ville vokse med 0,3 procent i år.

Men på trods af de mere opmuntrende forventninger for hele Europa er der i Danmark stadig udsigt til, at økonomien stort set går i stå.

I efteråret forventede kommissionen en vækst på 0,0 procent i Danmark, men den forudsigelse er nu hævet til spinkle 0,1 procent.

- Nu ser det ud til ifølge EU, at det ikke bliver en recession, vi kommer til at se, men så kunne man i stedet kalde det stagflation. For det er stadig kun en vækst lige over nulpunktet, fortæller Ib Fredslund Madsen, som er chefstrateg i Jyske Bank.

Årsagen til, at Danmark halter bagefter i prognosen, skal ifølge chefstrategen findes i, at Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af, hvad der sker i resten af verden.

Samtidig har mange danskere variabelt forrentet boliglån, og derfor kan rentestigningerne hurtigere slå igennem herhjemme.

Forudser faldende inflation

EU-Kommissionen tror også på lavere inflation i Europa i 2023 og 2024 end i den seneste prognose. Den erkender dog samtidig, at der fortsat er stor usikkerhed på grund af krigen i Ukraine.

- De forudser en lidt lavere inflation, men det er hovedsageligt drevet af, at energipriserne er kommet ned. Men vi skal hen i starten af 2024, før vi nærmer os centralbankernes målsætning om 2 procent, siger Ib Fredslund Madsen.

EU står dog i stigende grad over for konsekvenserne af den høje inflation. Kerneinflationen, som beregnes uden energi og uforarbejdede fødevarer, var stadig stigende i januar.

Det udhuler yderligere husholdningernes købekraft, men på den positive side mener kommissionen, at toppen af inflationen blev nået i efteråret 2022.

- Tre måneder i træk med afdæmpet overordnet inflation tyder på, at toppen nu er bag os. Efter at have nået et rekordhøjt niveau på 10,6 procent (for hele EU, red.) i oktober er inflationen faldet med et estimat for januar på 8,5 procent, hedder det i vinterprognosen.