Business

Mærsk betaler ikke ret meget i skat, men påvirker alligevel din privatøkonomi

Mærsk havde sidste år mere end 200 milliarder kroner i overskud. Alligevel betalte selskabet kun 6 milliarder i skat.

Shippinggiganten A.P. Møller-Mærsk tjente sidste år mere end 203 milliarder kroner.

Det er ikke bare et historisk stort overskud, det er også så mange penge, at Mærsk i princippet kunne forære hver eneste dansker mere end 30.000 kroner og stadig gå ud af året med et overskud.

Alligevel betalte selskabet kun lidt mere end seks milliarder kroner i skat sidste år, og det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om Mærsk bidrager nok til økonomien i Danmark.

Men ifølge flere økonomer kan Mærsks påvirkning af økonomien ikke kun opgøres i skat, overskud og arbejdspladser. Shippingvirksomhedens økonomiske påvirkning er nemlig så enorm, at det giver dønninger helt ind i folks privatøkonomi, når Mærsks blå containerskibe sejler på de store verdenshave.

Ifølge flere økonomer er der ligefrem en vis sammenhæng mellem den rente, du kan få i banken, og så Mærsks mange milliarder.

Containerpenge og rentefordele

Lidt forsimplet ser linjen fra Mærsks containerskibe til folks privatøkonomi nogenlunde sådan her ud:

Fordi Mærsk sælger for så mange penge – i 2022 var deres omsætning på mere end 560 milliarder kroner – skal der bruges flere danske kroner, end der ellers ville skullet.

Den øgede efterspørgsel på den danske krone betyder, at Nationalbanken i København ikke behøver at hæve sin rente helt lige så meget, som for eksempel den Europæiske Centralbank (ECB) har gjort det for Euro-landene.

Det så man så sent som i sidste uge, da ECB hævede sin rente med 0,5 procentpoint, mens den danske nationalbank kun løftede sin rente med 0,35 procentpoint.

Det har dels betydning for, hvor meget man skal give i rente, når man låner penge af sin bank. Men det har også en indflydelse på den indlånsrente, de fleste banker tilbyder deres kunder for at have penge stående.

Import, eksport og enormt overskud

Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den såkaldte betalingsbalance endte med et overskud på historisk store 358 milliarder kroner i 2022.

Det betyder at Danmark eksporterede – solgte – for 358 milliarder kroner mere, end vi importerede eller købte.

Det vil altså sige, at der strømmede markant flere penge ind i Danmark, end der forlod landet, og det er godt for vores økonomi, forklarer Danske Banks cheføkonom Las Olsen.

Mærsk har ligget her siden fødslen, men rederier har ikke et naturligt tilhørsforhold til et bestemt land

Steen Bocian, økonomisk redaktør og cheføkonom, Børsen

Ifølge Danmarks Statistik er forklaringen på det rekordstore overskud på betalingsbalancen ikke mindst de høje fragtpriser, som også har givet Mærsk det enorme overskud.

- Mærsk sejler rigtig mange milliarder ind, og vi satte sidste år rekordoverskud på betalingsbalancen. Det gør, at dansk økonomi strukturelt står enormt solidt funderet, og det er også med til at gøre renterne i Danmark lavere, end de ellers ville have været, siger Steen Bocian, der er økonomisk redaktør og cheføkonom ved dagbladet Børsen, til TV 2.

Samme pointe kommer fra Las Olsen:

- Vi har fået store rentestigninger det seneste halve år, men i Danmark har de været lavere end i Euro-området, og det kan langt hen ad vejen forklares med den her udvikling, siger Las Olsen.

Politisk kampplads

Netop Mærsks økonomiske bidrag til den danske økonomi er et tilbagevendende tema og en yndet politisk kampplads.

På Twitter har blandt andet Enhedslistens erhvervs- og finansordfører, Pelle Dragsted, skrevet, at ”hvis Mærsk betalte bare normal selskabsskat i Danmark, ville vi have råd til at afskaffe al fattigdom i Danmark, gøre tandpleje og medicin gratis og meget mere til”.

Omvendt har Liberal Alliance på samme platform lykønsket Mærsk og skrevet: ”Tak (…). Jeres rekordoverskud er en gave til danskerne”.

Forklaringen på den store politiske splid er den beskatningsmodel, som rederier såsom Mærsk er underlagt. I stedet for at betale selskabsskat, som andre virksomhedstyper gør, beskattes Mærsk og andre rederier efter den såkaldte tonnagebeskatning.

Tonnagebeskatningen går i modsætning til almindelig selskabsskat ikke på et rederis overskud, men bliver ofte beskrevet som en slags vægtafgift, hvor det er størrelsen af ens flåde, der styrer beskatningen.

- Tonnageskatten skal sikre, at en virksomhed som Mærsk ikke flytter ud af Danmark. Mærsk har ligget her siden fødslen, men rederier har ikke et naturligt tilhørsforhold til et bestemt land. Deres skibe sejler på verdenshavene, og de ville relativt nemt kunne rykke teltpælene op, siger Steen Bocian og kalder tonnagebeskatningen for ”en afvejning” mellem udsigten til skatteprovenu over for risikoen for, at rederier rykker til udlandet.

Ordningen er anbefalet af EU, fordi den sikrer lige vilkår på tværs af landegrænser, og den har eksisteret siden 2001. Tidligere i år har overvismand Carl-Johan Dalgaard dog beskrevet skatteordningen som ”for lempelig”, men det blev afvist af Mærsks daværende topchef Søren Skou.

Heller ikke Skous aftager, Vincent Clerc fra Schweiz, mener, at det giver mening at kigge på enkeltstående år og lovgive ud fra dem. I 2016, 2017 og 2019 havde Mærsk eksempelvis underskud på bundlinjen, men betalte alligevel et milliardbeløb i tonnageskat.

- Når man kigger på det her enkelte år, ser det ud på én måde, og det kan jeg have en personlig forståelse for. Men når man kigger på det her, skal man tage de lange briller på og ikke kun se, hvordan det fungerer ét år. Tonnagebeskatningen har hjulpet Danmark med at opretholde en stærk, stærk maritim sektor, som giver mange jobs og skaber meget værdi i den danske økonomi, siger Vincent Clerc til TV 2.