Banker tjener godt på høje renter – forbrugerne er taberne, siger kommentator
I finansverdenen frygter mange, at de pæne regnskaber ikke vil vare ved, fortæller erhvervskommentator.
De stigende renter gør lige nu ondt værre for danskernes pressede privatøkonomi. Men de er godt nyt for bankernes bundlinjer.
For eksempel har den nordiske storbank Nordea sluttet et 2022 præget af inflation og rentestigninger af med at glæde sig over et overskud på 31 milliarder kroner for året.
Det viser bankens årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag.
Det er særligt de stigende renter, der har vist sig som en god forretning for Nordea. I de sidste tre måneder af året har banken tjent 12 milliarder kroner i renteindtægter mod 9 milliarder kroner sidste år.
Kvartalsoverskuddet er ifølge FinansWatch det største nogensinde for Nordea. Men Nordea er langt fra alene om at tjene store summer, lyder vurderingen fra erhvervskommentator ved Earlybird Research, Frank Hvid Petersen.
- Lige nu får bankerne det bedste fra flere verdener. Højere renter betyder, at de tjener en masse penge, og da de fleste af os har stadig et job og kan betale vores regninger, så har de ikke lidt særligt store tab, siger han til TV 2.
Højere renter forer bankregnskaber
2022 var et ekstraordinært år, hvor verden var vidne til Ruslands invasion af Ukraine, der skabte stor usikkerhed på samfundsplan og finansielt i hele Europa, står der i Nordeas regnskab.
- På de finansielle markeder så vi de værste afkast på tværs af obligationer og værdipapirer siden 1960'erne, da både inflationen og renterne blev markant højere.
Men trods de turbulente tider, havde altså Nordea "endnu et stærkt år", som banken selv formulerer det.
Krigen har været med til at skubbe priserne på en lang række varer og tjenester i vejret, og for at komme inflationen til livs, har centralbanker verden over sendt renterne i vejret.
Mens Nordea nyder godt af højere renteindtægter, er der til gengæld tilbagegang i gebyrindtægterne. Det er dog småting sammenlignet med stigningerne i renteindtægter.
Hos Danske Bank, som også kom med regnskab torsdag morgen, gav blandt andet en milliardbøde i hvidvasksagen et samlet underskud på godt fem milliarder kroner.
Hen mod slutningen af året har Danske Bank dog også nydt godt af stigende renteindtægter.
En stakket frist
Mens de høje rente er godt nyt for bankerne, gør det i mange tilfælde ondt på både virksomheder og almindelige mennesker, da det bliver dyrere at låne penge.
Så sent som i går viste en analyse fra Dansk Industri, at de højere renter vil medføre ekstra udgifter på ti milliarder kroner i år for danske virksomheder.
- Vi har altså nogle vindere lige nu, og det er bankerne. Så har vi nogle tabere, som er erhvervslivet og nogle af os forbrugere, tilføjer Frank Hvid Petersen.
Men bankernes indtægter er blandt andet afhængige af, hvor mange af deres kunder, der er i arbejde og kan betale deres regninger.
Derfor er de seneste måneders stigende ledighed et faresignal for bankerne.
- Det er mange, der frygter, at der er en stakket frist, og at lige om lidt begynder fyringerne for alvor. Vi har allerede set de første i Danmark, siger erhvervskommentatoren.
Trods den stærke afslutning på 2022 ser Nordea da også frem mod næste år med forbehold.
- Den makroøkonomiske usikkerhed forbliver høj på vej ind i 2023. Vi forventer, at det udfordrende miljø fortsætter i de kommende kvartaler.