Danish Crown vil fyre 100 danske ansatte

Sidste gang Danish Crown varslede en stor fyringsrunde, blev de fleste stillinger efterfølgende reddet.

Den danske slagterigigant Danish Crown mĂĄ sige farvel og tak til omkring 100 medarbejdere i Danmark.

Det skriver selskabet mandag i en pressemeddelelse.

De forventede fyringer skyldes ifølge Danish Crown selv, at corona, krigen i Ukraine og den skyhøje inflation har "vendt alt på hovedet".

- Det er trist at skulle sige farvel til så mange dygtige medarbejdere, men vi har reelt ikke noget valg i den nuværende situation, lyder det blandt andet fra koncernchef Jais Valeur.

- Det er voldsomme forandringer

Herhjemme er det først og fremmest funktionærstillinger i forretningsenheden Danish Crown, som blev skabt ved en sammenlægning af Danish Crown Pork og Danish Crown Foods, at der skal fyres.

Udover de forventede 100 danske afskedigelser stĂĄr yderligere 50 ansatte i udlandet ogsĂĄ til at miste jobbet.

I forsommeren 2021 stod Danish Crown ellers stærkt, lyder det i pressemeddelelsen.

Men på grund af coronakrisen, en større kinesisk produktion af grise og de hastigt stigende priser er "massiv efterspørgsel og historisk gode priser" nu afløst af tilbageholdende forbrugere og en lav eksport til lande uden for Europa.

- Det er voldsomme forandringer, der er sket på meget kort tid. Vi kan ikke ændre udviklingen i markedet, men vi kan gøre noget ved vores egen forretning, siger Jais Valeur i pressemeddelelsen.

I forrige uge blev en fabrik med godt 200 ansatte i Tyskland indstillet til lukning. Samtidig forventer Danish Crown at reducere kapaciteten pĂĄ sit slagteri i Essen sydvest for Bremen.

Anden fyringsrunde pĂĄ fĂĄ mĂĄneder

Det er kun godt fire måneder siden, at slagterigiganten sidst varslede en større fyringsrunde.

Midt i september varslede Danish Crown, at 350 medarbejdere ville blive opsagt, fordi antallet af slagtegrise i Danmark simpelthen er faldet.

Efter forhandlinger med ledelsen lykkedes det dog i oktober at redde flere stillinger, sĂĄ kun knap 170 rent faktisk blev opsagt.

Danish Crowns medarbejdere er blevet informeret om de nyeste forventede afskedigelser på et møde mandag morgen.

Nu nedsættes et forhandlingsudvalg med ledelses- og medarbejderrepræsentanter, der skal være med til at klarlægge omfanget og diskutere fratrædelsesvilkår.