OK23

Regeringen ”kan glemme alt om” at afskaffe helligdag, siger vrede bygningsarbejdere

Selvom afskaffelsen af en helligdag står til at blive vedtaget ved lov, risikerer man et nej til overenskomsterne, vurderer kommentator.

Bevæbnet med røde faner, regntøj og rockmusik tog hundredvis af kampklare bygningsarbejdere torsdag opstilling på Rådhuspladsen i København.

Torsdag lød startskuddet nemlig på endnu en af årets overenskomstforhandlinger, hvor de cirka 180.000 ansatte i byggeriet nu skal forhandle løn og arbejdsvilkår på plads med Dansk Industri.

De skal ikke tage vores feriedage

Peter Wittrup, asfaltarbejder

Det er eksempelvis murere, tømrere og stilladsarbejdere, der sender repræsentanter til forhandlingsbordet med krav om højere mindsteløn og reallønsfremgang.

I kulissen spøger regeringens planer om at afskaffe en helligdag.

Ideen er at finde flere penge til det danske forsvar, men under pavillonerne på Rådhuspladsen er man ikke meget for at give slip på en fridag.

Dag Vilhelmsen, som er klubformand for stilladsarbejdere i København, frygter blandt andet, at hvis man først ”giver en lillefinger, så tager de hele armen”.

- Hvornår begynder de at sørge for, at vi skal arbejde første og anden juledag også, fordi der skal bruges flere penge i statskassen? Det kan vi ikke bruge til noget, siger han til TV 2.

- Det er ikke os, der skal løfte det

På Rådhuspladsen i København mødte hundredvis af byggearbejderne torsdag op for at klappe deres forhandlere ind til bordet.

Først og fremmest kræver de et løft i mindstelønnen på 50-60 kroner, og at den reallønsnedgang, der er blevet udløst af de hastigt stigende priser, bliver udlignet.

Selvom økonomer forventer en opbremsning af den danske økonomi, mener Dag Vilhelmsen, at kravene er realistiske.

- Ellers ville vi ikke bede dem om at gå ind med det, siger han.

Når snakken falder på regeringens planer om at sløjfe en helligdag, er bygningsarbejderne også klare i mælet – selv hvis de kompenseres med mere i løn.

Blandt andre asfaltarbejderen Peter Wittrup, som TV 2 møder på Rådhuspladsen.

- De skal ikke tage vores feriedage. Det kan de glemme alt om. Der er slet ingen tvivl om, at vi står i en krisesituation, men det er ikke os, der skal løfte det. Det kan ikke være rigtigt, siger han til TV 2.

- Man risikerer, at folk stemmer nej for en sikkerheds skyld

Regeringen lægger op til at afskaffe store bededag som helligdag ved en lovændring.

Men det, mener fagbevægelsen, er både forkert og urimeligt, fordi det piller ved den danske model, hvor løn- og arbejdsvilkårene fastsættes uden politisk indblanding.

For godt en uge siden afviste Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal og en sammenslutning af ni fagforeninger kaldet CO-Industri, ellers, at helligdagen ville komme til at fylde i forhandlingslokalet.

- Jeg kommer ikke til at forholde mig til store bededag. Det er blevet taget af mit bord. Det er der andre, der mener, at de har ret til at blande sig i, sagde Claus Jensen og mente, at politikerne selv måtte finde en løsning.

Men alligevel kan afskaffelsen af en helligdag komme til at påvirke overenskomstforhandlingerne.

Tidligere på ugen advarede formand for fagforeningen FOA, Mona Striib, om, at forslaget kan få lønmodtagerne til at vende tommelfingeren ned til en ny overenskomst, hvis de ikke ved, hvad fjernelsen af store bededag kommer til at betyde for deres løn- og arbejdsvilkår.

- Det kan have den konsekvens, at uanset hvor godt et resultat man forhandler hjem, så siger medlemmer nej, fordi de er vrede og sure og oprørte over det her, siger FOA-formanden.

Spørger man TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, kan man frygte noget lignende fra andre faggrupper.

- Når man afskaffer store bededag, hvilket jeg forventer vedtaget inden for en måneds tid, samtidig med at nogle overenskomster skal klappes sammen, risikerer man at folk stemmer nej for en sikkerheds skyld.