Hop til indhold
Inflation

Priserne er ikke faldet hurtigere i 20 år, end de gør lige nu

af Mikkel Walentin Mortensen

Paradoksalt nok er det de samme mekanismer, der har skubbet inflationen i vejret, som nu er med til at hive den ned.

Det siges ofte, at skønhed afhænger af øjnene, der ser.

Om tal og statistikker kan man sige, at det afhænger af de data, man udvælger.

Tirsdag viste de seneste beregninger fra Danmarks Statistik, at priserne i december var 8,7 procent højere, end de havde været for et år siden. Sidste gang, priserne steg lige så meget på ét år, var tilbage i 1980’erne.

Men ud fra de samme tal kan man også sige det stik modsatte: At priserne på intet tidspunkt de seneste 20 år er faldet hurtigere, end de gør i øjeblikket.

Selvom det kan lyde som to modstridende udsagn, er begge dele faktuelt korrekt.

Den eneste forskel er, hvilke data man kigger på – og måske lidt, om man mest ser glasset som halvt fyldt eller halvt tomt.

Hvad er inflation?

Som regel opgøres inflationen som en årlig stigning i forbrugerpriserne. Hvis man snakker om en inflation på 7,6 % i februar, er priserne - bredt set - altså 7,6 % højere end de var for et år siden.

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Tårnhøj inflation i år

Lad os starte med det første: I december var den danske inflation på 8,7 procent.

Det vil sige, at hvis en vare kostede 100 kroner for et år siden, koster den i dag 108,7 kroner – i hvert fald i teorien. I virkeligheden er der store forskelle på, hvor meget de enkelte varekategorier er steget i pris, og derfor er regnestykket ikke helt så nemt endda.

Eksempelvis er prisstigningen for smør på 44,5 procent, mens smykker kun er blevet 2,4 procent dyrere. Bøger er endda faldet i pris, viser opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Derudover findes der en anden måde at opgøre den årlige inflation. Den kan du blive klogere på i faktaboksen herunder.

Den årlige inflation

  • Fra december 2021 til december 2022 steg priserne i gennemsnit med 8,7 procent. Men den årlige inflation var kun 7,7 procent. Hvordan hænger det sammen?
  • Forklaringen er lidt en taløvelse fra Danmarks Statistik, men det fungerer kort fortalt på denne måde:
  • Når inflationen er på 8,7 procent i december, betyder det, at en vare, der kostede 100 kroner i december 2021, i dag koster 108,7 kroner. Man udelader altså mellemregningerne, så at sige, og kigger kun på tallene fra december til december.
  • I den årlige inflation har man omvendt alle mellemregningerne – de andre måneder – med. I januar var inflationen eksempelvis 4,3 procent. I februar var den 4,8 procent. I marts 5,4 procent, april 6,7 procent og så videre.
  • Tager man gennemsnittet af inflationen for alle månederne i 2022 og dividerer i antallet af måneder (12 styks), lander man på en gennemsnitlig inflation på cirka 7,7 procent.
  • Den årlige inflation afspejler således ikke prisudviklingen fra starten af året til slutningen, men den tager højde for udviklingen undervejs.

Det ændrer dog ikke på den grundlæggende sandhed om, at inflationen i december var på 8,7 procent, og at man skal tilbage til 1983 for at finde sidste gang, priserne steg lige så hurtigt som gennem de seneste måneder.

Eksperter og økonomer har ofte både udpeget og gentaget, hvorfor verden pludseligt er blevet ramt af så eksplosive prisstigninger.

I starten af 2022 forventede de fleste banker kun en inflation omkring 2 procent, men med krigen i Ukraine og de ekstreme prisstigninger på ikke mindst el og gas, der fulgte, blev alting meget dyrere end forventet.

Deflation

Værst var det i oktober, da inflationen nåede helt op på 10,1 procent.

Siden er inflationen faldet – ja, der har sågar været prisfald eller deflation, når man kun kigger på de seneste to måneder. Fra oktober til november faldt priserne således med 0,9 procent, og fra november til december dykkede de med yderligere 0,6 procent.

Større prisfald har der ikke været på noget tidspunkt i de mere end 20 år, Danmarks Statistik har registeret prisudviklingen måned for måned.

Her er det dog vigtigt at være opmærksom på tidsperspektivet.

For når man taler om en inflation på 8,7 procent i december 2022, er det altså sammenlignet med december året før. Men når man taler om en inflation på -0,6 eller -0,9 procent, er det kun sammenlignet med måneden inden.

Det er derfor, priserne kan være faldet historisk meget i november og december – og samtidig være steget i et tempo man ikke har set i 40 år, når man kigger på hele året.

De paradoksale energipriser

Paradoksalt nok er årsagerne til rekordfaldene langt hen ad vejen de samme som ting, som har forårsaget de store stigninger. Det gælder ikke mindst for gas- og elprisen.

Som man kan se på graferne herunder, bød 2022 på historisk store udsving i prisniveauet. Værst var det hen over sommeren, hvor frygten for krigens konsekvenser og udsigten til et elmarked, der kunne bryde helt sammen, fik priserne til at gå amok.

Det fik inflationen til at stige voldsomt, både fra den ene måned til den næste, men også når man sammenlignede med priserne et år tidligere.

- Når priserne er steget så kraftigt, og vi har set så store udsving, så kommer der også nogle store fald, siger Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen om energipriserne, der har været med til at hive inflationen ned i november og december. Han fortsætter:

- Gasprisen er ikke tilbage på sit gamle niveau, men det er alligevel nogle meget kraftige prisfald. Dem havde vi ikke fået, hvis der ikke først havde været så store stigninger.

Inflation: Årsudvikling og månedstal

  • Inflation siger grundlæggende noget om prisudviklingen i et samfund. Men for at kunne tale om en udvikling, er der nødt til at være et start- og et slutpunkt.
  • Typisk sammenlignes inflationen et år tilbage i tiden – eksempelvis fra december 2021 til december 2022 – fordi det gør det lettere at sammenligne over tid, det gør udsvingene mindre, det bliver lettere at spotte tendenser og det gør, at man eksempelvis kan sammenligne lønudvikling.
  • Når det regnes på den måde, skal man dog være opmærksom på, at for hver måned der går, udfases det ældste tal. I tallet for december 2022 indgår udviklingen fra november til december 2021 ikke. Det har eksempelvis en betydning, fordi udviklingen dengang var på -0,5 procent.
  • Det er også forklaringen på, at inflationen fra november 2022 til december 2022 kan falde med 0,6 procent uden at inflationen på årsbasis falder med tilnærmelsesvis det samme (fra 8,9 i november til 8,7 i december).
  • Var inflationen fra november til december 2022 eksempelvis 0,0 procent eller sågar et fald på mindre end 0,5 procent kunne inflationen således være vokset siden november – selvom der isoleret havde været tale om et fald mellem de to måneder.

Han peger samtidig på, at mange andre varer og kategorier faktisk er steget i pris gennem november og december, men fordi energiudsvingene har været så ekstreme, kommer de til at være meget afgørende for inflationskurven.

Derfor er det også vanskeligt at sige, hvordan den præcise udvikling for inflationen bliver de kommende måneder.

Da TV 2 i slutningen af december spurgte 12 økonomer om deres bedste bud på, hvor høj inflationen ville være i slutningen af 2023, skød de fleste på, at inflationen om et år ville være mellem 2 og 3 procent.

Søren Kristensens bud er i samme boldgade, men vejen derhen kan blive noget omskiftelig, forudser han:

- Nogle måneder kommer vi til at se nogle store fald, og andre måneder kommer vi til at se små stigninger. Det bliver ujævnt, men den overordnede retning er mod en lavere inflation.