Fagbevægelsen bløder medlemmer – men hvor stærkt står de egentlig ved OK23-forhandlingerne?
TV 2s erhvervskommentator vil ikke afvise, at der er lighedstegn mellem manglende lønstigninger og fagbevægelsens svækkelse.
”Uhyre vanskelige” og ”historisk svære”.
Det er nogle af beskrivelserne, som går igen, når snakken falder på de nuværende overenskomstforhandlinger, der er i disse dage forhandles på vegne af cirka 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked.
Der, hvor skoen for alvor klemmer, er den buldrende inflation mod de relativt små lønstigninger, som har givet et usædvanligt fald i danskernes realløn.
Men spørgsmålet er, hvor stærkt fagbevægelsen reelt står i forhold til at give de mange pressede danskere mere i løn?
Andelen af lønmodtagere, der er medlem af en af de traditionelle fagforeninger, er nemlig faldet markant de seneste 20 år.
Derfor spår TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn i dagens afsnit af TV 2s podcast ’Dato’, at én af OK-forhandlingernes helt store gysere bliver, om fagbevægelsen overhovedet er i stand til at tage konflikten med arbejdsgiverne.
Et mindre fristende tilbud
En analyse lavet i 2021 viser, at de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger organisererede 53 procent af den danske arbejdsstyrke i 2018, hvor de seneste tal er fra.
I 2000 lå deres andel på 69 procent.
Når fagforeningerne er gået så kraftigt tilbage, vidner det ifølge Ole Krohn om, at ”man har nogle problemer”.
- Det tilbud har i mange år ikke været særligt fristende, og det vil sige, at der er flere medlemmer, der er døde, end der er kommet nye til, konstaterer han.
Jens Arnholtz, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) under Københavns Universitet, er én af forskerne bag undersøgelsen fra 2021.
Han understreger, at selvom medlemstallet også har oplevet en tilbagegang, er det selve organisationsgraden, der er faldet, fordi beskæftigelsen er steget hurtigere.
Men selvom det som udgangspunkt er et problem, at organisationsgraden falder, mener han endnu ikke, at man er der, hvor det er kritisk for overenskomstforhandlingerne.
Udgør stadig en trussel
Ifølge flere eksperter er det et meget sandsynligt scenarie, at overenskomstforhandlingerne ender i en storkonflikt.
Hvis det sker, vil det groft sagt betyde, at lidt over halvdelen af arbejdstagerne på de involverede arbejdspladser vil gå i strejke – afhængig af, hvor mange der er fagforeningsmedlemmer.
- Hvis 50 procent forlader deres arbejdsplads, vil det stadig have en kæmpe effekt på økonomien. Konsekvenserne er en lille smule mindre, men det er bestemt en trussel, som arbejdsgiverne tager alvorligt, lyder det fra Jens Arnholtz.
Han tror derfor heller ikke, at arbejdsgiverne vil udnytte det faldende medlemstal i forhandlingerne.
Men ifølge Ole Krohn kan det faldende medlemstal allerede have haft en effekt, når man kigger på, hvordan manglen på arbejdskraft ikke har kastet de store lønsummer af sig.
En stærk fagbevægelse er en ansvarlig fagbevægelse
Når der er mangel på arbejdskraft, vil lønmodtagerne typisk kunne søge ansættelse med højere løn, og så ryger lønnen op på landsplan.
Men det har ikke været tilfældet i de sidste par år, understreger Ole Krohn, og han vil derfor ikke afvise, at man kan sætte lighedstegn mellem de manglende lønstigninger og fagbevægelsens svækkelse.
Jens Arnholtz tror dog, at forklaringen skal findes et andet sted.
For rent historisk kan man se, at en stærk fagbevægelse er en fagbevægelse, der har plads til at være ansvarlig, hvor lønmodtagerne i højere grad kan acceptere en mindre lønfremgang, hvis behovet er der.
Og ovenpå en coronapandemi, en energikrise og stigende inflation har behovet for at tage samfundsansvar været stort.
Meget tyder dog på, at lønmodtagerne føler, at de har indfriet det ansvar, da ét af forhandlingernes helt store krav er mere i løn.
Men spørgsmålet er, hvor mange flere medlemmer fagforeningerne skal bløde, før de ikke længere har mandat til at true arbejdsgiverne for alvor?
Forskel på sektorer
Jens Arnholtz ville ønske, at han kunne trække en videnskabelig formel op af hatten, der kunne sige, hvor langt ned antallet af medlemmer skal falde, før det for alvor har en indvirkning på OK-forhandlingerne.
Men det kan han ikke.
I stedet kan han påpege, at der er forskel på sektorerne.
- I eksportindustrien kan ganske få kernemedarbejdere, der nedlægger arbejdet, gøre rigtig ondt. Men i andre sektorer, hvor der er mulighed for at rekruttere hjælp, rammer det ikke lige så hårdt, uddyber han.
Et eksempel på dette var pilotstrejken hos SAS tilbage i sommeren 2022, hvor relativt få menneskers nedlagte arbejde fik betydning for en helt masse rejselystne danskere.
På samme måde vil en potentiel strejke ramme skævt, hvis medlemmerne stemmer nej til en ny overenskomst ved de nuværende forhandlinger.
For hvor nogle sektorer nemmere vil kunne rekruttere sig ud af det, vil en delvis nedlukning hos andre sektorer bestemt kunne mærkes i det danske samfund.
Du kan høre TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn fortælle meget mere om OK23-forhandlingerne i dagens afsnit af TV 2s podcast 'Dato'.