Sløjfet bededag kan udløse nej til overenskomst, advarer FOA
Kommer der ikke klarhed om, hvordan danskerne skal kompenseres for den sløjfede helligdag, kan det udløse en storkonflikt, advarer FOA.
Dele af fagbevægelsen kan ende med at anbefale deres medlemmer at stemme nej til en ny overenskomst, hvis ikke regeringen dropper sit forslag om at afskaffe store bededag.
Det siger formand for fagforeningen FOA, Mona Striib, mandag til dagbladet Børsen.
- Det er tåbeligt og dumt at plante sådan en melding lige præcis forud for, at de private overenskomstforhandlinger går i gang. Og det er endnu mere tåbeligt, at man ikke indkalder os til en trepartsforhandling, uddyber hun over for TV 2.
Hendes udmelding kommer få dage efter, at flere fagforeningsformænd - herunder Mona Striib selv - anklagede regeringens forslag for at være et angreb på den danske model.
I yderste instans kan det betyde, at fagbevægelsen vil anbefale et nej til et kommende overenskomstresultat, slår Mona Striib fast.
Medlemmerne er "vrede og sure og oprørte"
Regeringen har endnu ikke fremlagt sit forslag om afskaffelse af store bededag, og det er derfor uvist, hvordan og hvornår det præcis udformes.
Står det til Mona Striib og en række af hendes kollegaer i toppen af den danske fagbevægelse, skal regeringen indkalde arbejdsmarkedets parter – fagforeningerne og arbejdsgiverne – til en såkaldt trepartsforhandling, hvor de kan blive enige om, hvordan man skal gribe situationen an.
Men en sådan invitation er ikke kommet endnu, og Mona Striib frygter derfor, at lønmodtagerne vil vende tommelfingeren ned til en ny overenskomst, hvis de ikke ved, hvad fjernelsen af store bededag kommer til at betyde for deres løn- og arbejdsvilkår.
- Det kan have den konsekvens, at uanset hvor godt et resultat man forhandler hjem, så siger medlemmer nej, fordi de er vrede og sure og oprørte over det her, siger FOA-formanden.
Det fortjener en trepart
Ifølge Mona Striib er en af de helt store udfordringer at finde ud af, hvordan danskerne skal kompenseres for en sløjfet helligdag.
For eksempel er der i det offentlige knyttet en "myriade" af forskellige vilkår til arbejde på en helligdag: Mens nogle afspadserer arbejdsdagen på et senere tidspunkt, holder andre helt fri eller får et løntillæg.
Mona Striib understreger, af FOA anerkender behovet for at øge arbejdsudbuddet, så "vores økonomi hænger sammen".
Men hvis det skal ske ved at fjerne en helligdag, kræver hun, at fagbevægelsen kommer til at sidde med ved bordet, hvor det bliver besluttet.
- Det fortjener en trepartsaftale, så hvis man fastholder det her (at afskaffe helligdagen, red.) skal det i det mindste, gøres det ordentligt.
Hvad så hvis regeringen ikke regerer på det opråb, I kommer med nu?
- Fastholdes det her, uden at vi har nogen former for drøftelser, fralægger jeg mig ansvaret for, hvordan forløbet bliver både for vores medlemmers stillingtagen til resultatet på det private område, og det opløb vi skal have til OK24, siger Mona Striib med henvisning til overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte, der skal finde sted næste år.
Kan store bededag ultimativt føre til, at du vil bakke op om en storkonflikt?
- Ja, ultimativt så kan det føre til det. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det ikke fører til det.
- Det er jo et ultimativt krav til regeringen
Meldingen fra FOA og fagbevægelsen er opsigtsvækkende, mener Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
- Jeg synes, at det er vildt. Meget vildt faktisk. Det er jo et ultimativt krav til regeringen: Drop planerne om at fjerne store bededag, eller vi gør overenskomstforhandlingerne på det private område til en folkeafstemning, siger han til Børsen.
Forhandlingerne om en ny overenskomst for over 600.000 privatansatte gik i gang 4. januar – tre uger efter at regeringen præsenterede sin plan om at afskaffe en helligdag.
Den nye overenskomst skal erstatte den nuværende, som udløber 1. marts. Hvis ikke parterne kan nå til enighed, kan det ende i en såkaldt storkonflikt som gærkrisen, der i 1998 lammede Danmark.