Danskerne bliver fattigere igen i år, viser prognose
Inflationen kommer også i 2023 til at løbe fra lønstigningerne, spår Danske Bank. Cheføkonom ser dog håb forude.
Selvom 2022 var et hårdt år for manges privatøkonomi, bliver det ikke meget bedre efter årsskiftet.
Ifølge en ny prognose fra Danske Bank lander inflationen i 2023 på 4,9 procent. Det sker samtidig med, at lønnen over en bred kam – ifølge bankens beregninger – kun stiger med 4,1 procent.
Dermed står danskerne til endnu et år med en såkaldt reallønstilbagegang.
Det vil sige, at selvom der kommer et højere beløb på lønsedlen, bliver der råd til færre varer.
"Ekstremt høj" inflation er faldende
Netop forholdet mellem lønstigninger og de stigende priser er kernen i de overenskomstforhandlinger, der blev skudt i gang onsdag.
Her skal arbejdsgiverne og arbejdstagerne forsøge at blive enige om, hvor meget lønnen skal stige den kommende tid.
Efter en historisk høj inflation i 2022 er der lagt op til sværdslag i forhandlingerne. Lønmodtagerne kræver store lønstigninger. Modsat vil virksomhederne være mere tilbageholdende på grund af den potentielle nedgang i økonomien, der venter forude.
Ifølge Danske Banks beregninger vil inflationen fortsætte med at være høj i starten af 2023, men bankens cheføkonom, Las Olsen, der også står bag analysen, forventer dog ikke, at vi igen kommer op i nærheden af en inflation på 10 procent, som det var tilfældet i september og oktober.
- Havde man snakket om en inflation på 4,9 procent for bare et år siden, havde det været ekstremt højt. Men det er jo sådan set en nedgang i løbet af året, hvor vi lige nu ligger højt, og hvor vi så ender nede omkring de 2 procent, siger Las Olsen til TV 2.
Han understreger samtidig, at skønnet for inflationen næste år er ”superusikkert”, og eksperter og økonomer har således ofte gættet forkert i løbet af 2022.
Længere tilbage for danskerne
Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at det kun er ganske få gange de seneste 20 år, at danskerne er blevet fattigere fra det ene år til det næste.
Næste år er der lagt op til en reallønstilbagegang på 0,8 procent, men det afhænger meget af, hvad der sker til overenskomstforhandlingerne over de næste uger.
- Overenskomstforhandlingerne er helt afgørende, og vi kan af gode grunde ikke vide, hvordan det ender. Vi har et bud, men det kan jo også gå anderledes, siger Las Olsen til TV 2.
Inden overenskomstforhandlingerne gik i gang onsdag, sagde lønmodtagernes chefforhandler, Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal og CO-Industri, at danskerne næppe skulle forvente at genvinde al den købekraft, de havde tabt i 2022.
I stedet skal det ske over to-tre år, lød det fra fagforeningschefen, der kommer til at spille en nøglerolle i forhandlingerne. Men hvis 2023 bliver endnu et tabt år for danskernes pengepung, bliver hullet sværere at lukke.
Ifølge Danske Bank kan der dog være bedring at spore i 2024. Her går beregningen på, at inflationen vil falde tilbage til normalniveauet på cirka 2 procent om året, mens lønningerne vil vokse med godt 4 procent.
Dermed kan danskerne i løbet af 2024 genvinde lidt af det tabte, hvis Danske Bank får ret i sin prognose.