OK23

Kan det ende i en strejke? 9 spørgsmål og svar om de svære OK-forhandlinger

Overenskomstforhandlingerne blev onsdag skudt i gang. Men hvornår er de færdige? Og kan det ende i en strejke? TV 2 har samlet ni spørgsmål og svar.

Der er lagt op til historisk svære forhandlinger, når arbejdsmarkedets parter skal blive enige om retningen og rammen for den kommende tid.

Mens inflationen udhuler danskernes løn, truer en økonomisk nedtur, der gør virksomhederne tilbageholdende med at love store lønstigninger.

Men selvom det får en meget direkte betydning for hundredtusindvis af danskeres løn og arbejdsvilkår, hvad arbejdsgiverne og fagforeningerne bliver enige om, er det nok de færreste, der kender alle detaljerne for det forløb, der kommer til at udspille sig over de kommende uger.

TV 2 har derfor samlet ni store og små spørgsmål om overenskomstforhandlingerne, der ofte bare kaldes OK23.

Hvem forhandler?

I 2023 er det vilkårene på det private arbejdsmarked, der skal forhandles.

Det vil altså sige, at læger, sygeplejersker, pædagoger og andre, der er offentligt ansatte, må vente til næste år med at få ændret i sine løn- og ansættelsesvilkår.

I første omgang er det en sammenslutning af ni fagforeninger, der kaldes CO-Industri, der skal forhandle med arbejdsgiverne repræsenteret af erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Men efterfølgende vil der også være vigtige forhandlinger inden for andre områder, så som transportsektoren og byggeriet.

Konkret er det blandt andet Dansk Metals formand Claus Jensen, Jan Villadsen fra 3F, formanden for Blik og Rør Henrik W. Petersen og Simon Tøgern fra HK Privat, der skal forhandle for arbejdstagerne.

For arbejdsgiverne er det blandt andre Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri, den administrerende direktør for TEKNIQ Arbejdsgiver, Troels Blicher Danielsen, og Laurits Rønn fra Dansk Erhverv.

Hvad forhandler de om?

OK23 handler om den kommende overenskomst på det private arbejdsmarked.

Det er overenskomsten, der sætter rammen og retningen for de vilkår, man møder, når man går på arbejde i Danmark.

Det er cirka 600.000 lønmodtagere, der skal have ny overenskomst denne gang, men det vil formentlig få meget bredere betydning. Forhandlingerne på det private arbejdsmarked fungerer nemlig også som en rettesnor for de offentligt ansatte, der skal forhandle næste år.

Derudover er der selvfølgelig risikoen for, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne slet ikke kan blive enige, og at forhandlingerne ender i en konflikt. Sidst der var storkonflikt på det private område, skabte det den såkaldte gærkrise i Danmark.

Hvordan bliver forløbet?

Officielt gik forhandlingerne i gang onsdag 4. januar 2023. Men egentlig har parterne været i gang længe.

Dels har de mødtes med deres bagland – medlemmerne – for at få en idé om, hvad de ønsker og kræver, før de vil stemme for en ny overenskomst. Og dels har man mærket hinanden på tænderne og talt med større eller mindre bogstaver i pressen.

Det faktiske forløb er svært helt at udpege på datoniveau endnu, men der er et par vigtige holdepunkter. Det helt centrale er 1. marts. Her udløber de nuværende overenskomster, og derfor kan det altså give problemer, hvis man ikke har fundet hinanden inden.

Omvendt kan 1. marts også vise sig kun at blive en fodnote, hvis man eksempelvis er på plads med en ny aftale inden, eller hvis forhandlingerne går på en sådan måde, at man bliver enige om at forhandle henover datoen og udsætte konflikten.

Afhængigt af udviklingen på forhandlingerne kan det såkaldte første konfliktvarsel komme i midten af februar. En uge senere kan andet konfliktvarsel så følge. Det kan medføre en storkonflikt og strejke fra starten af marts, men parterne kan altså også tilsidesætte varslet og forhandle videre, hvis de er tæt på et gennembrud.

Der kan ydermere komme et længere forløb, hvis overenskomsten bliver placeret i Forligsinstitutionen, og i yderste konsekvens kan det hele ende med et lovindgreb fra regeringens side.

Kan det ende i en strejke?

Ja, det er ét scenarie.

Ifølge eksperter endda et mere sandsynligt scenarie, end vi har været vant til de seneste mange år. Hvis det sker, vil der komme en såkaldt storkonflikt, hvor hundredtusindvis af danskere nedlægger arbejdet, og samfundet i store træk går i stå.

Årsagen er dels usikkerheden, dels risikoen for den økonomiske nedtur, der kan ramme næste år, og dels det faktum, at danskernes realløn er faldet i 2022.

Det gør alt sammen, at virksomhederne nok er forsigtige med at love alt for store lønløft, mens arbejdstagerne formentligt gerne vil se lønnen stige betydeligt som modsvar på inflationen.

Det kan dog også ende i en aftale – et forlig – der er til at leve med for både arbejdsgiverne og arbejdstagerne.

Hvor meget stiger min løn med?

Det er formentlig det helt store spørgsmål.

I en tid med historisk høj inflation fylder lønnen meget. Hvis fagforeningerne vil indhente det tab i reallønnen, der har været gemmen 2022, allerede i første år, bliver der tale om meget store lønstigninger.

Men det er langt fra sikkert, at det er målet. I stedet har Claus Jensen fra Dansk Metal snakket om, at det skal ske på et tidspunkt, uden at han har sat et mere præcist årstal på.

De økonomiske vismænd har tidligere sagt, at der er plads til lønforhøjelse på op mod 5,2 procent uden at det forværrer inflationen i Danmark, og i Tyskland har metalindustrien for nyligt lavet aftaler der sikrer de ansatte 8,5 procent over de næste to år.

Hvor lang bliver overenskomsten?

De seneste gange har parterne bundet hinanden for tre år ad gangen.

Men på grund af usikkerheden er det noget tvivlsomt, om overenskomsten bliver lige så lang denne gang.

Ifølge en analyse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, kan ”begge parter have en interesse i en kortere overenskomstperiode denne gang”.

Analysen fra FAOS forventer derfor, at en aftale på enten ét eller to år vil være på forhandlingsbordet denne gang.

Samtidig gør den dog opmærksom på, at der næste år skal forhandles overenskomst for de offentligt ansatte, og traditionelt vil parterne gerne undgå at skulle forhandle begge dele samtidig.

Hvad med dem, der ikke er med i en fagforening?

Hvis der kommer en strejke, er man som udgangspunkt kun omfattet, hvis man er medlem af en fagforening.

Man kan derfor risikere at skulle arbejde på et mere eller mindre tomt kontor eller i en nærmest tom lagerhal, hvis alle ens kollegaer bliver ramt af strejken.

De snakker om reallønnen. Hvad er det?

Reallønnen er et begreb, økonomer og overenskomstsforhandlere ofte bruger.

Ens løn kan selvfølgelig opgøres som det beløb, der står på din lønseddel. Måske går du fra at tjene 30.000 kroner om måneden det ene år til at tjene 31.000 kroner det næste. Det er en lønfremgang på cirka tre procent, når man kigger på tallene.

Men hvis inflationen er steget med op mod 10 procent, som det har været tilfældet i 2022, har du alligevel råd til mindre end du havde året før.

Reallønnen sammenholder, kort fortalt, ens lønfremgang i forhold til inflationen for at sige noget om, hvorvidt man rent faktisk er blevet rigere eller ej.

Hvornår var der sidst storkonflikt i Danmark?

Der har været mange større og mindre strejker i Danmark siden årtusindeskiftet, men hvis overenskomstforhandlingerne går skævt denne gang, skal vi endnu længere tilbage for at finde noget sammenligneligt:

I 1998 var den seneste såkaldte storkonflikt. Grunden til navnet er, at der er tale om en konflikt, der strækker sig på tværs af faggrupper, og som derfor rammer bredere end når det kun er sygeplejersker eller bagagearbejdere fra lufthavnen, der nedlægger arbejdet.

Dengang kostede det næsten 3,2 millioner tabte arbejdsdage før regeringen med et lovindgreb afsluttede strejken.