Business

Fagboss i "sjældent" og "uhørt" angreb på Mette Frederiksen: - Det er en hån

Afskaffelsen af store bededag sker ikke i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger, lyder det fra arbejdsmarkedets parter.

Claus Jensen er skuffet.

Som formand for Dansk Metal og en sammenslutning af ni fagforeninger kaldet CO-Industri, kommer han over de kommende uger til at have en direkte indflydelse på den overenskomst, hundredtusindvis skal indrette sit arbejdsliv efter.

Men siden den nye SMV-regering i midten af december fremlagde sin plan om at afskaffe store bededag, har han også skullet tage højde for, at de danske lønmodtagere fremover formentlig skal på arbejde én dag ekstra hvert år.

- Regeringen bryder ind i en overenskomst på det værst tænkelige tidspunkt – lige inden vi skal i gang med at forhandle den – helt uprovokeret og uden noget forvarsel. Det, synes jeg, er en hån imod den danske model, siger Claus Jensen til TV 2.

Han tilføjer, at han ser Mette Frederiksen og regeringens plan som et ”eklatant indgreb i den danske arbejdsmarkedsmodel”.

Hvad er den danske model?

  • Den danske model er en populær betegnelse for den måde, arbejdsmarkedet i Danmark er organiseret på.
  • I andre lande er det politikerne, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår, men i Danmark sker det i stedet ved, at arbejdsgiverne (virksomhederne) og arbejdstagerne (lønmodtagerne) mødes og laver overenskomster, der er rammen for arbejdsmarkedet.
  • Udover løn er det blandt andet efteruddannelse, barsel, tillæg og mange andre ting, der kan blive fastsat i en overenskomst.
  • Sideløbende kan politikerne dog også styre en række ting på arbejdsmarkedet – eksempelvis er det Christiansborg, der fastsætter pensionsalderen.
  • Hvis der er noget arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige om – eksempelvis en ny overenskomst – kan politikerne skære igennem og fastsætte vilkårene ved lov. Det var sådan sygeplejerskestrejken i 2021 blev afsluttet, ligesom det var tilfældet i 1998, da en storkonflikt plagede Danmark.

Ikke vred – men skuffet

Spørgsmålet om afskaffelsen af store bededag har fyldt meget, siden SVM-regeringen præsenterede idéen i sit regeringsgrundlag.

For hvordan skal det fungere i praksis, hvis helligdagen skal afskaffes? Hvem har ansvaret for det, og hvor meget skal lønmodtagerne kompenseres?

Hidtil har det været spørgsmål, mange forventede ville blive behandlet ved de overenskomstforhandlinger, der onsdag blev skudt officielt i gang.

Nogle har eksempelvis foreslået, at lønnen skulle hæves med en halv procent – svarende til en ekstra dags arbejde – men andre slet og ret har kaldt det en ”snublesten”, der kan gøre de vanskelige forhandlinger endnu sværere.

Sådan ser Claus Jensen dog ikke på det. For han mener slet ikke, at det er nødvendigt at beskæftige sig med helligdagen under overenskomstforhandlingerne.

Ifølge ham er det i stedet op til regeringen og politikerne at finde en løsning, hvis danskerne skal gå på arbejde en dag ekstra:

- Jeg kommer ikke til at forholde mig til store bededag. Det er blevet taget af mit bord. Det er der andre, der mener, at de har ret til at blande sig i, siger Claus Jensen.

Direkte adspurgt om han er vred på statsminister Mette Frederiksen (S), svarer han, at han er ”skuffet” over regeringens plan.

Dansk Industri sender bolden tilbage

Foruden Claus Jensen og sammenslutningen CO-Industri kommer erhvervsorganisationen Dansk Industri også til at spille en hovedrolle i overenskomstforhandlingerne.

Inden de to parter onsdag satte sig sammen for at indlede de officielle forhandlinger, afholdt de et fælles pressemøde, hvor Dansk Industri også understregede, at det for dem ikke gav mening at forhandle om helligdagen, fordi den var politisk besluttet.

Den nuværende statsminister (har, red.) helt ændret holdning til, hvordan man kan skalte og valte i overenskomsterne

Claus Jensen, formand for Dansk Metal og CO-Industri

- Regeringen kommer med et lovforslag, hvor man mere detaljeret beskriver, hvad der ligger i at konvertere store bededag til en arbejdsdag. Derunder også hvad der skal gælde for løn, sagde Kim Graugaard, der er vicedirektør i Dansk Industri og ligeså skal være med til at forhandle overenskomsten.

Han sparkede dermed bolden tilbage til Christiansborg.

Trods flere forsøg er det ikke lykkedes TV 2 at få et interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om afskaffelsen af helligdagen og hvad det betyder, når hun har lovet danskerne kompensation, hvis de skal en dag ekstra på arbejde.

Lyn-analyse

Det, vi ser her fra Claus Jensen, er et sjældent hårdt og på mange måder uhørt angret rettet mod regeringstoppen midt i nogle meget skrøbelige forhandlinger. 

Der er ingen tvivl om, at han specifikt har Mette Frederiksen i tankerne, når han udtaler sig, som han gør. Det var jo hende, der var beskæftigelsesminister, da den daværende SRSF-regering af netop fagbevægelsen blev tvunget til at trække et forslag om at fjerne to helligdage tilbage.

 

"Statsministeren har ændret holdning"

Men faktisk har arbejdsmarkedets parter før påvirket antallet af helligdage i Danmark.

Tilbage i 2012 ønskede regeringen bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF således også at afskaffe store bededag samt én anden helligdag.

Det mislykkedes dog i sidste ende, fordi fagbevægelsen satte hælene i.

Dengang hed beskæftigelsesministeren Mette Frederiksen, og det har Claus Jensen bestemt ikke glemt. Faktisk mener han, at den ti år gamle diskussion er bevis for, at regeringen slet ikke burde kunne gøre som den har lagt op til.

I 2012 forsøgte politikerne nemlig at nå til enighed gennem en såkaldt trepartsaftale, der foruden arbejdsgiverne og arbejdstagerne omfatter regeringen.

Men da dele af fagbevægelsen nægtede, droppede SRSF-regeringen sit forehavende.

Lovforslag, trepartsaftale eller den danske model?

  • Udover den danske model – som gør, at politikerne i hovedreglen holder sig ude af forhandlingerne om løn- og arbejdsvilkårene på det danske arbejdsmarked – findes der de såkaldte trepartsaftaler.
  • I trepartsaftaler sætter arbejdsmarkedets parter sig sammen med regeringen og bliver enige om nogle overordnede vilkår. Det kunne eksempelvis være, hvilke faggrupper der skal uddannes flere eller færre af, eller hvis der skal ændres grundlæggende i vores pensionssystem.
  • Under coronakrisen blev der også indgået flere trepartsaftaler.
  • Hvor overenskomsterne i de fleste tilfælde sker helt uden politikernes indblanden, er trepartsaftaler i sagens natur noget, der vedkommer regeringen.
  • Folketinget har dog også mulighed for bare at vedtage love, som arbejdsmarkedets parter ikke kan gøre noget ved.
  • Karikeret kunne man forestille sig, at arbejdsmarkedets parter måske ikke var vilde med EU-kravet om øremærket barsel. Men hvis Folketinget besluttede sig for at følge EU’s krav, kunne det altså vedtage en lov, der påvirkede arbejdsmarkedet uden at der blev taget højde for hverken arbejdsgiverne eller arbejdstagerne.

Til forskel er der denne gang lagt op til, at afskaffelsen skal ske gennem et lovforslag, og da SVM-regeringen har et flertal i Folketinget, kan den altså bare beslutte sig for at sløjfe helligdagen uden at skulle finde opbakning for det andre steder.

Video: TV 2 Danmark

Men hvorfor det nu kan klares gennem et lovforslag, når det for ti år siden skulle aftales med arbejdsmarkedets parter, forstår Claus Jensen ikke meget af:

- I 2012 blev der fra fagbevægelsens side sagt nej til fjernelsen af helligdage, og der stoppede man (regeringen, red.) angrebet på helligdagene. Dengang havde man en opfattelse af, at det var en del af den danske model.

Claus Jensen, det var jo Dansk Metals hovedbestyrelse der i 2012 trak stikket på planen om afskaffelsen af de to helligdage. Drømmer du om, at det også sker denne gang?

- Jeg tror ikke, at vi kan trække stikket på det her, for det er et lovforslag, der er fremlagt af en flertalsregering. Som jeg kan forstå det, har den nuværende statsminister – som jo i øvrigt var beskæftigelsesminister dengang – helt ændret holdning til, hvordan man kan skalte og valte i overenskomsterne.

Synes du, at det er meget uheldigt, at hun har ændret holdning? Man kan jo også blive klogere og mene, at vi mangler den her arbejdskraft?

- Jeg tror, jeg har sagt, hvad jeg vil sige om den her sag. Der er ikke nogen tvivl om, at regeringen ønsker at fjerne den her dag, og jeg har ikke yderligere at sige om det.

TV 2 har samlet ni store og små spørgsmål om overenskomstforhandlingerne, der ofte bare kaldes OK23.

Hvem forhandler?

I 2023 er det vilkårene på det private arbejdsmarked, der skal forhandles.

Det vil altså sige, at læger, sygeplejersker, pædagoger og andre, der er offentligt ansatte, må vente til næste år med at få ændret i sine løn- og ansættelsesvilkår.

I første omgang er det en sammenslutning af ni fagforeninger, der kaldes CO-Industri, der skal forhandle med arbejdsgiverne repræsenteret af erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Men efterfølgende vil der også være vigtige forhandlinger inden for andre områder, så som transportsektoren og byggeriet.

Konkret er det blandt andet Dansk Metals formand Claus Jensen, Jan Villadsen fra 3F, formanden for Blik og Rør Henrik W. Petersen og Simon Tøgern fra HK Privat, der skal forhandle for arbejdstagerne.

For arbejdsgiverne er det blandt andre Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri, den administrerende direktør for TEKNIQ Arbejdsgiver, Troels Blicher Danielsen, og Laurits Rønn fra Dansk Erhverv.

Hvad forhandler de om?

OK23 handler om den kommende overenskomst på det private arbejdsmarked.

Det er overenskomsten, der sætter rammen og retningen for de vilkår, man møder, når man går på arbejde i Danmark.

Det er cirka 600.000 lønmodtagere, der skal have ny overenskomst denne gang, men det vil formentlig få meget bredere betydning. Forhandlingerne på det private arbejdsmarked fungerer nemlig også som en rettesnor for de offentligt ansatte, der skal forhandle næste år.

Derudover er der selvfølgelig risikoen for, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne slet ikke kan blive enige, og at forhandlingerne ender i en konflikt. Sidst der var storkonflikt på det private område, skabte det den såkaldte gærkrise i Danmark.

Hvordan bliver forløbet?

Officielt gik forhandlingerne i gang onsdag 4. januar 2023. Men egentlig har parterne været i gang længe.

Dels har de mødtes med deres bagland – medlemmerne – for at få en idé om, hvad de ønsker og kræver, før de vil stemme for en ny overenskomst. Og dels har man mærket hinanden på tænderne og talt med større eller mindre bogstaver i pressen.

Det faktiske forløb er svært helt at udpege på datoniveau endnu, men der er et par vigtige holdepunkter. Det helt centrale er 1. marts. Her udløber de nuværende overenskomster, og derfor kan det altså give problemer, hvis man ikke har fundet hinanden inden.

Omvendt kan 1. marts også vise sig kun at blive en fodnote, hvis man eksempelvis er på plads med en ny aftale inden, eller hvis forhandlingerne går på en sådan måde, at man bliver enige om at forhandle henover datoen og udsætte konflikten.

Afhængigt af udviklingen på forhandlingerne kan det såkaldte første konfliktvarsel komme i midten af februar. En uge senere kan andet konfliktvarsel så følge. Det kan medføre en storkonflikt og strejke fra starten af marts, men parterne kan altså også tilsidesætte varslet og forhandle videre, hvis de er tæt på et gennembrud.

Der kan ydermere komme et længere forløb, hvis overenskomsten bliver placeret i Forligsinstitutionen, og i yderste konsekvens kan det hele ende med et lovindgreb fra regeringens side.

Kan det ende i en strejke?

Ja, det er ét scenarie.

Ifølge eksperter endda et mere sandsynligt scenarie, end vi har været vant til de seneste mange år. Hvis det sker, vil der komme en såkaldt storkonflikt, hvor hundredtusindvis af danskere nedlægger arbejdet, og samfundet i store træk går i stå.

Årsagen er dels usikkerheden, dels risikoen for den økonomiske nedtur, der kan ramme næste år, og dels det faktum, at danskernes realløn er faldet i 2022.

Det gør alt sammen, at virksomhederne nok er forsigtige med at love alt for store lønløft, mens arbejdstagerne formentligt gerne vil se lønnen stige betydeligt som modsvar på inflationen.

Det kan dog også ende i en aftale – et forlig – der er til at leve med for både arbejdsgiverne og arbejdstagerne.

Hvor meget stiger min løn med?

Det er formentlig det helt store spørgsmål.

I en tid med historisk høj inflation fylder lønnen meget. Hvis fagforeningerne vil indhente det tab i reallønnen, der har været gemmen 2022, allerede i første år, bliver der tale om meget store lønstigninger.

Men det er langt fra sikkert, at det er målet. I stedet har Claus Jensen fra Dansk Metal snakket om, at det skal ske på et tidspunkt, uden at han har sat et mere præcist årstal på.

De økonomiske vismænd har tidligere sagt, at der er plads til lønforhøjelse på op mod 5,2 procent uden at det forværrer inflationen i Danmark, og i Tyskland har metalindustrien for nyligt lavet aftaler der sikrer de ansatte 8,5 procent over de næste to år.

Hvor lang bliver overenskomsten?

De seneste gange har parterne bundet hinanden for tre år ad gangen.

Men på grund af usikkerheden er det noget tvivlsomt, om overenskomsten bliver lige så lang denne gang.

Ifølge en analyse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, kan ”begge parter have en interesse i en kortere overenskomstperiode denne gang”.

Analysen fra FAOS forventer derfor, at en aftale på enten ét eller to år vil være på forhandlingsbordet denne gang.

Samtidig gør den dog opmærksom på, at der næste år skal forhandles overenskomst for de offentligt ansatte, og traditionelt vil parterne gerne undgå at skulle forhandle begge dele samtidig.

Hvad med dem, der ikke er med i en fagforening?

Hvis der kommer en strejke, er man som udgangspunkt kun omfattet, hvis man er medlem af en fagforening.

Man kan derfor risikere at skulle arbejde på et mere eller mindre tomt kontor eller i en nærmest tom lagerhal, hvis alle ens kollegaer bliver ramt af strejken.

De snakker om reallønnen. Hvad er det?

Reallønnen er et begreb, økonomer og overenskomstsforhandlere ofte bruger.

Ens løn kan selvfølgelig opgøres som det beløb, der står på din lønseddel. Måske går du fra at tjene 30.000 kroner om måneden det ene år til at tjene 31.000 kroner det næste. Det er en lønfremgang på cirka tre procent, når man kigger på tallene.

Men hvis inflationen er steget med op mod 10 procent, som det har været tilfældet i 2022, har du alligevel råd til mindre end du havde året før.

Reallønnen sammenholder, kort fortalt, ens lønfremgang i forhold til inflationen for at sige noget om, hvorvidt man rent faktisk er blevet rigere eller ej.

Hvornår var der sidst storkonflikt i Danmark?

Der har været mange større og mindre strejker i Danmark siden årtusindeskiftet, men hvis overenskomstforhandlingerne går skævt denne gang, skal vi endnu længere tilbage for at finde noget sammenligneligt:

I 1998 var den seneste såkaldte storkonflikt. Grunden til navnet er, at der er tale om en konflikt, der strækker sig på tværs af faggrupper, og som derfor rammer bredere end når det kun er sygeplejersker eller bagagearbejdere fra lufthavnen, der nedlægger arbejdet.

Dengang kostede det næsten 3,2 millioner tabte arbejdsdage før regeringen med et lovindgreb afsluttede strejken.