OK23

Inflationen taber fart, men vi bliver ikke meget rigere – her er 12 økonomers forventninger til for 2023

Der er lys forude for inflationen og elpriserne, men økonomerne er mindre optimistiske, når det gælder ledigheden og boligmarkedet.

Et tumultarisk år går på hæld – ikke mindst for danskernes økonomi.

Inflation, krig og corona har kastet grus i maskineriet, danskernes formuer er skrumpet dramatisk, og mange har fået svært ved overhovedet at betale deres regninger.

Men selv for et lille land som Danmark er vores økonomi en supertanker. For mens en lurende krise allerede er brudt ud i lys lue nogle steder, er den andre steder først lige begyndt at ulme.

Derfor har TV 2 bedt 12 økonomer om at komme med deres bedste bud på, hvad danskerne skal forvente sig af deres økonomi i 2023.

Hvem de er, kan du se i faktaboksen herunder, men fælles for dem alle er, at de er topøkonomer, der lever af at regne, analysere og spå om, hvilken vej økonomien bevæger sig.

Alligevel er det langt fra alting, de er enige om.

Sådan har vi spurgt de 12 økonomer

Rundspørgen er sendt ud via mail 20. december, og følgende 12 økonomer har valgt at deltage.

  • Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri
  • Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet
  • Frederik Pedersen, cheføkonom i 3F
  • Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea
  • Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord
  • Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank
  • Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank
  • Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank
  • Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit
  • Sofie Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank
  • Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv

Har en økonom markeret to svarmuligheder, tæller de som to halve svar. Har de slet ikke svaret på et spørgsmål, er det talt med som ”ved ikke”.

Om et år er inflationen på cirka 2 procent

Det første, økonomerne er blevet spurgt til, er de stigende priser. Prisstigningerne kaldes også inflation og er i år kommet i et langt højere tempo, end vi har været vant til.

Typisk sigter centralbanker som Danmarks Nationalbank efter en årlig inflation på cirka 2 procent, men fra november 2021 til november 2022 steg priserne i Danmark med 8,9 procent.

Spørger man de 12 økonomer, forventer de fleste dog, at vi ved udgangen af næste år vil se en inflation, der er tæt på normal:

Niels Rønholt, Jyske Bank (Har svaret "2 procent"): - Det er selvfølgelig usikkert, hvor vi præcist lander. Men alt taler for, at inflationen vil falde markant. Energipriserne kan næppe tage en ny himmelflugt, og får vi ret i, at 2023 bliver et kriseår i dansk økonomi, vil det i sig selv også dæmpe prispresset.

Las Olsen, Danske Bank (Har svaret "2 procent"): - Det kommer rigtig meget an på energipriserne. Vi har regnet ind, at de falder lidt, men det kan bestemt også godt gå anderledes, så usikker som situationen er. Og husk, at faldende inflation er ikke det samme som faldende priser. Det betyder bare, at de ikke stiger lige så hurtigt.

Danskernes løn bliver en smule mere værd

Fordi priserne er steget så kraftigt det seneste år, skal man bruge flere penge på at købe den samme mængde varer.

Er din løn ikke fuldt med op, er den derfor også blevet mindre værd, hvilket på økonomsprog kaldes et fald i reallønnen.

I Dansk Arbejdsgiverforenings seneste opgørelse fra tredje kvartal var danskernes realløn faldet med 5,2 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Men i takt med, at der forventes at komme bedre styr på inflationen, forventer de fleste økonomer også, at vi igen kan købe en smule mere for vores løn om et år.

Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank (Har svaret "2 procent"): - Vi forventer, at lønningerne vil stige med i omegnen af 4 procent til næste år. Derfor har danskerne igen udsigt til, at lønningerne bevæger sig hurtigere end priserne. Det kommer efter et 2022, hvor reallønnen er blevet banket godt og grundigt ned. Men der kommer til at gå adskillige år, før købekraften er genvundet.

Bo Sandemann, Aarhus Universitet (Har svaret "Minus 1 procent"): - Et beskedent reallønsfald kan dels fremkomme, hvis inflationen bliver lav – og det kræver så også lave lønstigninger – eller ved en højere inflation skabt af højere lønstigninger.

Frederik Imer Pedersen, 3F (Har svaret "Andet"): - Det er forventningen, at der vil komme en pæn reallønsfremgang, hvis inflationen aftager som forventet. Men hvor meget, det bliver, må vi afvente (overenskomstforhandlingerne, red.) OK23 for at finde ud af.

Ledigheden stiger med 25.000 til 35.000

Både forbrugere og virksomheder er hårdt pressede af de høje priser, men inflationen har ikke givet mange fyresedler. Endnu.

Faktisk var antallet af ledige personer på det danske arbejdsmarked nede på blot 71.200 personer i april. Det svarede til 2,4 procent af arbejdsstyrken, og sidst, der var så få ledige, var under finanskrisen.

Siden er ledigheden begyndt at kravle opad, hvilket er blevet kaldt et af de første håndgribelige tegn på en afmatning i økonomien.

Spørger man de 12 økonomer, er den stigende ledighed kun begyndelsen.

Tore Stramer, Dansk Erhverv (Har svaret "110.000 ledige"): - Med udsigt til en længere periode med faldende aktivitet i dansk økonomi forventer vi, at ledigheden vil stige med cirka 25.000-50.000 personer hen mod slutningen af 2023. I første omgang fremstår særligt byggeriet og dele af oplevelseserhvervene mest sårbare. Her bør man bemærke, at der fortsat vil være tale om en relativt lav ledighed i en historisk kontekst.

Palle Sørensen, Nykredit​ (Har svaret "100.000 ledige"): - Recessionstegnene begynder så småt at tårne sig op. Vi har blandt andet set tilbagegang i eksporten og i detailsalget. Det vil over tid også ramme arbejdsmarkedet, selvom det sker med en vis forsinkelse. Det skal dog ses i lyset af, at ledigheden faktisk var lidt over 100.000 inden pandemien.

Elprisen falder eller holder sit niveau

Det er nok de færreste, der nærlæste deres elregning for et år siden. Men i 2022 er de rekordhøje elpriser pludseligt kommet på alles læber.

Værst så det ud i slutningen af august, hvor den gennemsnitlige dagspris på en enkelt kilowatttime strøm kom op over fem kroner – og dertil skal man så lægge tariffer, afgifter og moms.

Forklaringerne er mange og indviklede, men kort fortalt udløste blandt andet krigen i Ukraine problemer på en række atomkraftværker og en knastør europæisk sommer en "perfekt storm", der sendte den europæiske energisektor til tælling.

Siden er prisen både gået op og ned, men i de første fire uger af december har den i gennemsnit ligget omkring 2,25 kroner.

Selvom det er uhyre svært at spå om elpriserne mere end et par uger ude i fremtiden, er det også cirka det niveau, økonomerne forventer om et år.

Helge Pedersen, Nordea (Har svaret "Ved ikke"): - Det er fortsat ekstremt usikkert, hvordan elprisen kommer til at udvikle sig. Forsyningssituationen er uklar, og vejret vil få stor betydning. EU’s prisloft burde alt andet lige betyde, at prisen ikke går grassat igen. Omvendt er der intet, der tyder på, at priserne på den korte bane skulle falde tilbage til niveauet fra før Ruslands invasion af Ukraine.

Søren Kristensen, Sydbank (Har svaret "2 kroner"): - Vi vil også til næste år være afhængige af den dyre LNG gas, når vejret ikke er med os, hvorfor meget afhænger af vejrudsigten. Man kan for alvor tale om, at noget er usikkert, når både økonomer og meteorologer skal involveres i forudsigelsen.

De lave renter vender ikke tilbage foreløbigt

I et forsøg på at få inflationen under kontrol har centralbanker over hele verden hævet renterne historisk hurtigt.

Forklaringen er kort fortalt, at når man hæver renterne, bliver det dyrere at låne penge, og når det bliver dyrere at låne penge, vil virksomheder og forbrugere bredt set bruge færre.

Det betyder til gengæld også, at boliglån bliver dyrere, hvorfor mange har været nødt til at skrue ned for boligambitionerne eller helt parkere planerne om at købe nyt lige nu. Det påvirker samtidig boligpriserne negativt, når folk får færre penge til rådighed.

I øjeblikket er den lange boligrente, som er den vigtigste rente, når man eksempelvis skal optage et 30-årigt fastforrentet boliglån, på det højeste niveau i et årti.

Ingen af de 12 økonomer forventer, at vi vender tilbage til de historisk lave renter, vi så før pandemien, lige foreløbigt.

Tore Stramer, Dansk Erhverv (Har svaret "5,5 procent"): - De lange boligrenter er steget betydeligt igennem særligt 2022. De finansielle markeder har dog en forventning om, at både den amerikanske og europæiske centralbank nu nærmer sig en afslutning på den historiske række af renteforhøjelse og dermed burde stigning i de lange boligrenter blive modereret i 2023.

Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank (Har svaret "3,5 procent"): - Udviklingen i inflationen vil være altafgørende for udviklingen i renterne også. Der er mange jokere i spil på den front.

Boligpriserne vil fortsætte nedturen

Coronakrisen tvang danskerne til at bruge mere tid inden for hjemmets fire vægge og gav dem samtidig flere penge og mere tid på hænderne.

Det satte fuldt blus under boligmarkedet, og i juni toppede kurven med en historisk høj kvadratmeterpris på 17.700 kroner for villaer og rækkehuse.

Men de stigende renter og høje energipriser har siden fået priserne til at rasle ned med blandt andet det største månedlige fald nogensinde registreret hos Boligsiden.

Økonomerne forventer, at den udvikling vil fortsætte i det nye år.

Søren Kristensen, Sydbank (Har svaret "Minus 5 procent"): - Vi har slet ikke set den fulde effekt af rentestigningerne endnu. Derfor forventer jeg, at priserne også i 2023 vil falde. Det kan blive forstærket, hvis arbejdsløsheden også stiger i takt med vores forventning.

Tore Stramer, Dansk Erhverv (Har svaret "Minus 7,5-10 procent"): - Der er lagt i kakkelovnen til et betydeligt fald i boligpriserne i særligt første halvår af 2023. Boligprisfaldet vil være kraftigt omkring landets største byer, særligt hovedstaden. Prisfald på ejerlejlighedsmarkedet i København i størrelsesordenen 20-35 procent kan ikke afvises, som tingene ser ud nu.

C25 stiger måske en smule

Ligesom det var tilfældet med boligmarkedet, fik coronakrisen også almindelige danskere til at handle aktier som aldrig før.

Men selv hvis man aldrig har købt eller solgt en aktie i sit liv, er det de færreste, hvis fremtid ikke påvirkes af aktiekurserne.

For eksempel investeres mange pensionsopsparinger i aktier for at få dem til at vokse. Men indtil videre har 2022 været et blodrødt år med tocifrede tab på de største indekser.

Det er notorisk svært at spå om aktiemarkedet, og det er de færreste af de 12 økonomer, der selv er specialister i den slags.

Alligevel gætter halvdelen på, at det ledende danske C25-indeks enten vil stige en smule i løbet af det kommende år eller slet og ret gå i nul.

Helge Pedersen, Nordea​ (Har svaret "5 procent"): - Aktiemarkedet må forventes at fortsætte den ret omskiftelige kurs, som har kendetegnet 2022. Sker der ikke de store overraskelser på den pengepolitiske front, og ender verdensøkonomien ikke i en dyb recession, burde aktiemarkedet dog ende 2023 på minimum samme niveau som i 2022.

Niels Rønholt, Jyske Bank (Har svaret "0 procent"): - Det skal blive værre, før det bliver bedre. Så det kunne godt blive et V-forløb gennem året. Først ned, så op. Store udsving.