Vil hellere arbejde i mørke og fyre ansatte end at bruge politikernes hjælpepakke
Indtil videre har interessen for politikernes såkaldte vinterhjælp været stort set ikkeeksisterende.
De sidste uger har der hængt en seddel på døren til Vordingbowl. På den står, at bowlingcenteret er åbent, men at lyset er slukket de steder, hvor der ikke er gæster. For hvis lyset både er tændt i bowlinghallen og i området med poolbordene, stikker regningen af.
Men selvom energiregningen er tårnhøj, er Niels Larsen, der er indehaver af Vordingbowl, gået uden om at låne penge af staten. En bred politisk skare har ellers præsenteret en låneordning, der gør det muligt at udskyde en del af betalingen af el-, gas- og fjernvarmeregningerne til senere.
Men Niels Larsen har sagt nej tak til ordningen.
- Den tid, jeg brugte på at udfylde de skemaer, vurderede jeg ikke, var det værd. Det var for meget tid i forhold til udbyttet, jeg fik ud af det, siger han til TV 2.
Niels Larsen er ikke alene. Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at der indtil videre er blevet udbetalt 85 millioner kroner, hvilket svarer til 0,2 procent af forventningen til indefrysningsordningen.
Noget, eksperter kalder for et billede på, at ordningen ikke har slået igennem, mens brancheforeningen SMVdanmark, der repræsenterer små- og mellemstore virksomheder, kalder det for "en fiasko".
Erhvervsministeren, Morten Bødskov (S), erkender, at ordningen godt kan fungere bedre og være mindre bøvlet, men kalder den samtidig for "god".
- Vi vil give ordningen et serviceeftersyn, siger han til TV 2.
Fra 18.000 til 75.000 kroner
En anden, der har valgt at skære ned på udgifterne i stedet for at benytte lånet, er autolakøren Søren Jul Jensen.
Der er flere ting, der trækker hans regninger op: Lys, kompressorer, ventilation og så den største post – gas til opvarmning af den kabine, hvor bilerne bliver malet, og der skal være over 70 grader varmt.
Hans seneste gasregning steg fra 18.000 kroner til knap 75.000 kroner. Men selvom hans energiregninger er eksploderet, vil Søren Jul Jensen ikke benytte sig af de energilån, som en bred vifte af partier er blevet enige om som en del af en større pakke af "vinterhjælp".
- For mig at se er det ligesom at tisse i bukserne, siger Søren Jul Jensen til TV 2.
For stor usikkerhed, når det kommer til fremtiden
Først og fremmest spøger coronalånene stadig hos Søren Jul Jensen – han lånte 260.000 kroner for at komme gennem pandemien, og hver måned betaler han 11.000 kroner af på lånet.
- Så jeg skal slet ikke være afhængig af det offentlige på den måde igen, siger han.
Oveni kommer usikkerheden om, hvordan el- og gaspriserne udvikler sig de næste måneder – og om de nogensinde falder igen.
- Jeg vil ikke tage chancen. Verden kan se meget værre ud om et halvt år eller helt år, og for sådan en som mig kan det få kæmpe konsekvenser, siger han.
Låneordningen er altså ikke løsningen på hverken Søren Jul Jensens eller Niels Larsens problemer. Men hvad ville så være det?
- I stedet for alle de dumme ordninger burde regeringen have sænket afgiften på strømmen og gassen. Det ville have gjort en forskel for mig, siger Søren Jul Jensen.
Niels Larsen mener, at det nemmeste ville være, at virksomhederne fik momsfrihed i to-tre år, så de kunne "rette op" på økonomien.
- Alternativet er værre
I stedet for at benytte energilånet har begge virksomheder valgt at skrue ned for udgifterne på hver deres måde.
Niels Larsen har slukket lyset og skiftet pærerne i bowlingcenteret, så hans energiforbrug er faldet med 35 procent. Søren Jul Jensen har blandt andet afskediget flere medarbejdere. Nu er der en enkelt ansat tilbage ud over Søren Jul Jensen selv, og planen er, at den sidste ansatte også stopper til januar.
Hvis priserne stiger yderligere, kan konsekvensen være, at værkstedet – der har ligget tre årtier i Hundested – lukker.
- Indtil nu kan jeg betale det, og den dag, jeg ikke kan, vælger jeg bare at lukke det, siger han.
- Det er da surt, når man har gået her i 30 år, og nu kan man se, at det hele smuldrer mellem hænderne. Men alternativet er værre, siger Søren Jul Jensen.