Boligpriserne tager store fald

Se herunder, hvor meget boligpriserne er faldet i din landsdel.

Hvis man er boligejer og havde hĂĄbet og troet, at boligmarkedet snart ville vende, kan man godt tro om igen.

For markedet fortsætter sin nedtur og tager et markant dyk i november, viser nye tal fra Boligsiden.

Den gennemsnitlige salgspris for huse faldt i november med 4,1 procent i forhold til samme tidspunkt sidste ĂĄr og 2,6 procent i forhold til oktober.

Sidstnævnte fald er det største månedlige prisfald for huse siden 2011, hvilket er al den tid, Boligsidens statistik dækker over.

- Det er ikke usædvanligt, at aktiviteten på boligmarkedet begynder at drosle ned i slutningen af året, og vi har også før set priserne aftage i november. Men den hastighed, som ændringerne sker i netop nu, er usædvanlig, udtaler Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

OgsĂĄ salgspriserne pĂĄ ejerlejligheder har taget et dyk og lĂĄ i november 1,7 procent lavere end i oktober og 4,9 procent lavere end samme tidspunkt sidste ĂĄr.

Flere forklaringer bag

Cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre betegner prisfaldene som "markante men ikke overraskende".

- Det er et udtryk for, at danskerne ikke køber bolig i samme omfang som tidligere, og at det er blevet dyrere at sidde i boligen og finansiere boligen, siger Jeppe Juul Borre.

Ifølge cheføkonomen ligger der flere forklaringer bag de faldende priser.

Stigende renter og energipriser

Først og fremmest hænger det sammen med, at renterne er steget. I starten af 2022 lå den faste rente på 1,5-2 procent, og i dag ligger den på cirka 5 procent.

- Det er altså en betragtelig rentestigning, og det betyder, at det er dyrere at låne penge til sin drømmebolig. Når det bliver dyrere at købe, er der typisk mindre at købe for, og det vil også give et udslag i priserne, lyder det fra Jeppe Juul Borre.

Samtidig er energipriserne også steget, hvilket gør det dyrere at leve i boligen, og derudover er inflationen den højeste i 40 år, hvilket giver et indhug i privatøkonomien, påpeger han.

Begge faktorer, som boligkøberne tager højde for, når de skal finde ud af, hvor meget de egentlig har at købe bolig for.

- Sidst men ikke mindst har den økonomiske usikkerhed for fremtiden også taget til. Alt sammen taler for lavere boligpriser, forklarer Jeppe Juul Borre.

En fordel for førstegangskøbere – eller hvad?

Cheføkonomen påpeger, at prisfaldet skal ses i lyset af det brandvarme boligmarked, vi så under coronakrisen, hvor boligpriserne steg, og der var godt gang i salget.

En del af de prisstigninger bliver spist nu, og når Jeppe Juul Borre regner på, hvor meget han forventer, priserne vil falde på sigt, vil vi være tilbage på niveauet for 2-3 år siden.

- Men derfor gør det jo stadig ondt at se sin bolig falde i pris, uanset hvornår man har købt den, lyder det.

Umiddelbart kunne man tænke, at et marked med lav aktivitet og faldende boligpriser er en fordel for førstegangskøbere, men her skal man tage højde for, at det samtidig er blevet dyrere at finansiere sit boliglån.

Ifølge Jeppe Juul Borre spiser rentestigningerne – og mere til – den fordel, der ellers er opstået for førstegangskøberne ved, at priserne er faldet.

- Så jeg kan godt forstå, hvis man som førstegangskøber ikke nødvendigvis tænker, det er blevet nemmere, efter priserne er faldet, siger han.

Der er dog stadig flere faktorer, som, han mener, har gjort det nemmere for førstegangskøbere.

De færre bolighandler betyder, at udbuddet er steget – der er altså kommet flere til salg-skilte rundt om i landet.

- Det betyder for køberne, at man har flere valgmuligheder, og omvendt for sælgerne betyder det, at de har flere konkurrenter i deres salg.

Derudover er farten, vi så under coronakrisen, aftaget, og det betyder, at køberne har længere betænkningstid, inden de slår til og køber en bolig.

- Det er en stor privatøkonomisk beslutning at købe en bolig, og det bør i alle tilfælde velovervejes. Der er kommet mere luft til det i øjeblikket, og det, synes jeg, er en stor fordel for især førstegangskøbere, som ikke har prøvet en købsproces før, forklarer Jeppe Juul Borre.

Effekt på den samlede økonomi

Men hvilken effekt kan nedturen på boligmarkedet så få for den samlede danske økonomi?

Dels kan det have en psykologisk effekt for boligejerne, at deres bolig falder i værdi, således at de sænker deres forbrug, forklarer cheføkonomen.

Og dels pĂĄvirker nedgang pĂĄ boligmarkedet og stigende renter byggeriet.

Det skyldes, at mange boligejere finansierer en ombygning eller tilbygning med deres friværdi, og i øjeblikket ser vi, at friværdierne bliver mindre, i og med at boligpriserne falder.

Dog er det positivt, at det opsving, vi har set i dansk økonomi siden 2010'erne, ikke har været drevet af, at danskerne har taget lån i deres friværdi for at kunne forbruge.

- Det mildner slaget til økonomien, siger Jeppe Juul Borre.

Han forventer, at vi fortsat vil se boligpriserne falde i den kommende tid, og han tror ikke, vi skal meget længere end en måned frem, før vi taler om tocifrede prisfald på lejligheder.