Business

CO₂-afgift bør indføres hurtigt, fastslår råd

Der skal snarest muligt pålægges en klimaafgift på en stor del af landbruget, så 2030-målet kan nås. Sådan lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Det er lige nu muligt at pålægge to tredjedele af landbruget en CO₂-afgift, og man bør gå i gang hurtigt.

Sådan lyder konklusionen fra Det Miljøøkonomiske Råd, der tirsdag er udkommet med en rapport på området.

Danmark har en målsætning om at reducere sin samlede udledning af CO₂ med 70 procent inden 2030, hvilket blev vedtaget i en klimalov i 2020.

Og det kræver afgifter på landbruget, hvis den målsætning skal nås, lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd. Specifikt vil de have en afgift på udledningen af metan- og lattergas, fordi de mener, det vil være den nemmeste vej til at nå 2030-målet.

To modeller

Der bør ifølge rapporten fra vismændene være to modeller at vælge imellem, når landmændene skal pålægges en klimaafgift. Den ene er en detaljeret model, hvor afgiften afhænger af beregninger af udledningen. Den anden er mere simpel og kræver mindre af den enkelte landmand. Her ligger afgiften fast.

Det er den sidste og simple model, der ifølge vismændene kan udrulles allerede nu, lyder det i en pressemeddelelse om rapporten.

- Opstilling af et detaljeret klimaregnskab kræver et forarbejde, som det er vigtigt at igangsætte snarest, udtaler vismand i Det Miljøøkonomiske Råd Lars Gårn Hansen i pressemeddelelsen.

Han uddyber over for TV 2, at den simple model skal udrulles nu.

- Den skal være motivation til at få udviklet den detaljerede model, fortæller Lars Gårn Hansen.

Landmænd skal bidrage til udvikling af afgiftsmodel

At landmændene skal være med til at udvikle den detaljerede model, mener vismændene, kan lade sig gøre, fordi de har en masse viden på området, der kan udvikle den detaljerede model.

At pålægge alle landmænd den simple model vil til at begynde med betyde en lavere afgift, som i 2030 vil blive hævet.

Det skal være motivation for, at landmændene er med til at udvikle den detaljerede model, som bliver billigere at træde ind i, fordi den tager højde for, hvor meget CO₂ den enkelte gård udleder.

- Landmændene og landbrugsorganisationerne skal vide, at der kommer en høj afgift i 2030, og at det gælder om at melde ind til det detaljerede system, fortæller Lars Gårn Hansen til TV 2.

Forbrugerne rammes også

Det er ikke kun landmændene, der kommer til at betale for den udledning, de står for.

Fødevarepriserne vil blive påvirket af, at det bliver dyrere at producere kødkvæg og andre dyr og landbrugsvarer. Sådan lyder meldingen fra Lars Gårn Hansen.

- De skal være dyrere, så forbrugerne har et incitament til at fravælge dem.

Klimaafgifterne på landbruget kommer til at betyde, at de tunge poster på klimaregnskabet også bliver dem, der pålægges de største afgifter. Og her skal priserne i butikkerne også afspejle den klimabelastning, påpeger vismanden.

Politisk opbakning til afgift

Der er politisk opbakning til en klimaafgift på landbrugsområdet.

Venstre, Socialdemokratiet og SF er blandt de partier, der vil have en afgift på udledningen af metan.

Både Socialdemokratiet og Venstre venter dog med at komme med et konkret forslag til en afgift, til efter den grønne skattekommission er kommet med sin anbefaling i starten af det nye år.

Der er lige nu lagt op til, at man indfører den samme afgift på landbruget, som industrien skal pålægges, og her lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd, at afgiften skal hæves fra 750 kroner til 1100 kroner per ton CO₂.

En af de første store forhandlinger, en ny regering skal i gang med, bliver den klimaplan, de skal vedtage på baggrund af klimakommissionens rapport, som udkommer efter nytår.