Business

Så meget vil inflationen koste danske familier næste år

Vismændene og Nationalbanken forventer, at inflationen vil lande på 5 procent til næste år, og det vil danske familier kunne mærke.

Den høje inflation har allerede kostet danske familier titusindvis af kroner, og næste år bliver ingen undtagelse.

Det viser beregninger, som Danske Bank har foretaget.

Beregningerne er lavet med det udgangspunkt, at inflationen til næste år vil ligge på omkring 5 procent, hvilket er vismændene og Nationalbankens forventning.

Hvad er inflation?

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Sker det, vil det koste en dansk familie bestående af to voksne og to børn 23.000 kroner ekstra, viser tallene fra Danske Bank.

Jeg tager det, jeg skal bruge. Kød køber jeg ikke så meget af – jeg køber det, der er på tilbud

Leif Manø, pensionist

Man siger typisk, at centralbankerne sigter efter en stigning i inflationen på 2 procent om året.

Det seneste inflationstal viser, at inflationen steg med 10,1 procent i oktober sammenlignet med oktober sidste år.

- Der er ingen tvivl om, at inflationen rammer rigtigt mange danskere. Det er efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at rigtigt mange ting er blevet dyrere inklusive fødevarer, siger Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank.

Mindre kød og flere tilbud

De stigende priser har allerede ramt mange danskere, som må skære drastisk på fornøjelser i hverdagen, og Louise Aggerstrøm Hansen påpeger, at der ikke er nogen tvivl om, at "rigtigt mange har gjort det, de føler, de kan gøre".

Og den holdning går igen, hvis man spørger to danske forbrugere.

Kristine Madsen, som er studerende, mærker tydeligt prisstigningerne i en hverdag på SU.

- Pengene rækker ikke langt, og nu rækker de endnu kortere. Det gør bare, at man må spørge mor lidt mere om hjælp, siger hun og tilføjer, at hun laver store portioner mad for at spare penge.

Udsigten til, at priserne fortsætter med at stige resten af året og næste år, får hende til at sige "av".

- Det er ikke helt behageligt at have med at gøre. Men man må tage det, som det kommer.

Heller ikke Leif Manø, som er pensionist, har samme mulighed for at hæve sin indtægt, som de danske arbejdstagere har.

Han fylder færre varer i sin indkøbskurv, end han plejer, og det gælder specielt impulskøb.

- Jeg tager det, jeg skal bruge. Kød køber jeg ikke så meget af – jeg køber det, der er på tilbud, siger han.

Udsigt til prisstigninger, der virkelig kan mærkes

Selvom Danske Banks beregninger viser, at danske familier atter skal bruge titusinder af kroner ekstra næste år på regninger, forventer Louise Aggerstrøm Hansen imidlertid ikke, at vi rent faktisk rammer de 23.000 kroner i gennemsnit for danske familier.

Det skyldes, at mange danskere ifølge privatøkonomen har et nogenlunde fast madbudget, som de holder sig inden for, selvom priserne er steget.

Det, de gør i stedet, er at købe færre dyre ting, færre ting af høj kvalitet og færre økologiske varer.

- De 23.000 lander vi på, hvis folk bare handler, som de plejede at gøre, inden priserne begyndte at stige, siger hun.

- Og det tror jeg ikke, folk vil gøre. For det er gået op for dem, at hvis man handler, som man plejede at gøre, er det der, problemerne opstår. Så er det der, der lige pludselig ikke er nogen penge tilbage på kontoen i slutningen af måneden.

Indtil videre vurderer hun, at mange danskere har skåret ned på en sådan måde, så de ikke føler, det går for hårdt ud over deres livskvalitet.

Men med udsigt til flere prisstigninger kan man blive nødt til at skære steder, hvor man virkelig kan mærke det på sin hverdag.

Supermarkederne er i dilemma

Kigger man isoleret på, hvor meget ekstra danskerne til næste år vil bruge på dagligvarer, hvis inflationen lander på 5 procent, ender Danske Banks beregninger på 250 kroner om måneden – 3000 kroner på hele året.

Og der er da også yderligere prisstigninger på vej i supermarkederne. Det viser en rundringning, TV 2 har lavet blandt landets supermarkeder.

Det er et slagtilbud på flæskesteg, som får folk til at vælge én butik frem for en anden

Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom, Danske Bank

Her svarer Coop, Lidl, Aldi, Salling Group og Dagrofa, som blandt andet driver Meny, at de forventer flere prisstigninger de kommende tre måneder.

- Vi kigger ind i stigende inflation og stigende renter, og der vil alt andet lige være et efterslæb fra blandt andre leverandørerne, for at de kan tjene det samme, som de hele tiden har gjort, fortæller Lidls indkøbsdirektør, Rasmus Pape.

De stigende priser sætter supermarkederne i et dilemma, for der er hård konkurrence på det danske dagligvaremarked, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Derfor tror hun, at kampen om kunderne stadig vil fylde meget.

- Det er et slagtilbud på flæskesteg, som får folk til at vælge én butik frem for en anden, så det tror jeg stadig, vi kommer til at se. Spørgsmålet er selvfølgelig, om slagtilbuddene bliver lige så gode, som vi har set andre år.

Skal der en generel afmatning til?

For butikkerne er det hele tiden et spørgsmål om balance mellem, hvor meget de kan undgå at justere priserne, samtidig med at de har omkostninger, de gerne vil sende videre til kunderne.

- Det betyder, at de er presset og ser på, hvor de kan lade være med at skrue på priserne, for de vil også rigtigt gerne holde fast i kunderne, siger Danske Banks privatøkonom.

Hun påpeger, at de stigende priser på et tidspunkt betyder, at økonomien generelt får det værre.

Det skyldes, at danskerne ikke kan bruge penge på samme måde, som de plejer.

Det kan føre til, at efterspørgslen på de dyre ting begynder at falde, og at der sker en generel afmatning i økonomien.

- Den her generelle afmatning er altså også noget, der skal til, for at prisstigningerne enten dæmpes, eller at priserne decideret falder, siger Louise Aggerstrøm Hansen.