Business

Amerikansk melding udløste aktiefest - men var det et bump på vejen eller starten på noget stort?

Torsdag var en stor aktiefest. Men meget afhænger fortsat af et bestemt møde i december.

Når man kigger på graferne, er der et før og et efter.

Et før det blev meddelt, at inflationen i USA var på 7,7 procent i oktober. Og et efter, hvor aktiepriserne skød i vejret, og investorerne havde én af deres bedste dage nogensinde.

Se blot på denne graf, der viser torsdagens udvikling på det danske eliteindeks for aktier, C25.

Andre steder gik det endnu vildere for sig. I USA steg det teknologitunge Nasdaq-indeks eksempelvis med mere end 7 procent.

Alligevel lurer et stort spørgsmål lige under overfladen:

Har aktiemarkedet lagt det værste bag sig, og er det nu på vej op i nye rekordhøjder? Eller er de seneste stigninger bare et fartbump på vej mod et endnu større fald? Svaret på det spørgsmål kan få afgørende betydning for store dele af økonomien.

En positiv overraskelse

For at forstå, hvad der skubbede til aktiemarkederne torsdag, skal man vide, at det amerikanske arbejdsministerium, US Bureau of Labor, torsdag klokken 14.30 dansk tid annoncerede den seneste inflationsberegning for hele USA.

Efter at inflationen i USA toppede i juni med prisstigninger på over 9 procent sammenlignet med et år tidligere, har kurven de seneste måneder været støt faldende.

I september blev inflationen opgjort til 8,2 procent, og da økonomer og andre eksperter blev bedt om deres bedste bud på inflationen i oktober, skød de fleste på, at den ville havne lige omkring 8 procent.

Derfor var det en positiv overraskelse, da tallet fra arbejdsministeriet kun var på 7,7 procent. Ganske vist er det stadig meget højt sammenlignet med, hvad vi har set de seneste årtier, men det satte en streg under, at inflationen i USA ikke bare er på vej ned – den falder også hurtigere, end mange havde frygtet.

Den dyre rente

Selvom det kan virke ligegyldigt for de fleste danskere, om inflationen i USA er på 8,2, 8 eller 7,7 procent, er det bestemt ikke uden betydning.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve System (FED), har nemlig som sin vigtigste opgave at bringe inflationen ned på cirka 2 procent om året. For at gøre det har centralbanken allerede hævet renten seks gange i år.

Det har en betydning for, hvilken rente man kan få, hvis man skal låne penge til et boligkøb. Men det har også en betydning for, hvordan resten af penge- og aktiemarkedet bevæger sig.

Kort fortalt er sammenhængen den, at når FED hæver renten, bliver det dyrere at låne penge. Når det bliver dyrere at låne penge, kan det dels bedre betale sig at satse på andre aktiver – eksempelvis statsobligationer, der får en tilsvarende højere rente – og dels er investorerne mere forsigtige med, hvad de kaster penge efter.

Så da inflationen i USA pludseligt var lavere, end hvad eksperterne forventede, tolkede mange det som om, at FED måske ikke behøvede at hæve renten helt lige så meget, som man tidligere har frygtet.

Det ville være godt nyt for folk, der skal optage et boliglån, men det ville også glæde risikovillige investorer, der mener, at der er penge at tjene på aktiemarkedet.

Halve og hele chancer

Fredag formiddag hopper de europæiske aktiemarkeder lidt rundt.

Først faldt C25-indekset lidt. Så steg det tilsvarende. Klokken 11.00 – to timer efter at fredagens handler blev givet fri – var faldet på knap 0,5 procent.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom ved Nordnet, er det ikke underligt, hvis der kommer et lille fald på aktiemarkedet over de kommende dage.

Dels er det ikke sikkert, at FED rent faktisk skruer ned for rentestigningerne, sådan som aktiemarkedet tror, og dels er der en risiko for, at investorerne blev lidt for ”overoptimistiske” i går:

- Aktieinvestorerne forsøger igen at ”løbe i forvejen”. Sædvanen tro løber de på alle hele og halve chancer, og efter torsdagens opløftende data er håbet om, at vi har passeret inflationstoppen, intakt, skriver Per Hansen i en analyse.

En blød landing eller en enlig svale

Til det internationale erhvervsmedie Financial Times siger Jim Paulsen, der er chefstrateg i den amerikanske kapitalforvalter Leuthold Group, at vi måske ligefrem kan undgå en økonomisk recession. I stedet kan man nu håbe på en ”blød landing”, lyder det.

En blød landing er et udtryk for, at centralbankerne får inflationen under kontrol, uden at det giver nogen større slag til økonomien.

De seneste måneder har økonomer ellers omtalt den bløde landing som lidt af et fatamorgana, fordi det er en svær øvelse at sænke inflationen ved at hæve renterne uden at spænde ben for økonomien.

Meget afhænger dog af det næste rentemøde i den amerikanske centralbank. Det finder sted i december, og her er det afgørende, om renten bliver hævet 0,5 eller 0,75 procentpoint. Hvis rentestigningen ender på 0,5, vil investorerne formentlig tolke det som om, at vi er på vej ud af inflationskrisen.

Holder FED omvendt fast i den større rentestigning, kan torsdagens grønne tal blive blodrøde.

- Her og nu er der glæde, men yderligere kortsigtet optur kræver både, at centralbankmedlemmerne ændrer retorik, og at der ved det kommende decembermøde kommer en mindre stigning på kun op til 0,50. En enlig svale gør ingen sommer, heller ikke på aktiemarkedet, men håbet er lysegrønt, skriver Per Hansen fra Nordnet.