Overraskende stigning i inflationen: - Det er forfærdelige tal

En almindelig børnefamilie må nu have 45.000 kroner mere op af lommen end sidste år, hvis de ikke ændrer deres forbrug.

For 10. måned i træk er det generelt set blevet dyrere at være dansker sammenlignet med et år tidligere.

Torsdag viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik nemlig, at forbrugerpriserne - også kaldet inflationen - i oktober steg med 10,1 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982, hvor stigningen var præcis den samme.

Hos Arbejdernes Landsbank er cheføkonom Jeppe Juul Borre overrasket.

- Det er forfærdelige tal. Vi havde klart håbet på et fald og en lettelse i inflationen i dagens tal. De kraftige prisstigninger gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med den højeste hastighed i 40 år, skriver han i en analyse.

Koster børnefamilier 45.000 kroner

Ser man udelukkende på prisændringerne fra september til oktober, blev det én procent dyrere at være dansker.

Ifølge Jeppe Juul Borre må en gennemsnitlig dansk børnefamilie nu have cirka 45.000 kroner mere op af lommen om året.

Det skyldes vel at mærke udelukkende prisstigninger - så det er altså, hvis de ikke ændrer deres forbrug overhovedet.

- Det gør vanvittig ondt på mange danskere og kan ikke undgå at påvirke forbruget, siger cheføkonomen.

Hvad er inflation?

Som regel opgøres inflationen som en årlig stigning i forbrugerpriserne. Hvis man snakker om en inflation på 7,6 % i februar, er priserne - bredt set - altså 7,6 % højere end de var for et år siden.

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

El og varme trækker inflationen op

I september var inflationen på 10 procent. Sidste gang, tallet dykkede, var i december 2021.

Ifølge Danmarks Statistik er det særligt kategorien boligbenyttelse, el og varme, der trækker forbrugerprisindekset op.

Isoleret set bidrog den med 4,2 procentpoint af stigningen siden sidste år. Det skyldes ”i høj grad” højere priser på elektricitet samt gas.

Siden både el- og gaspriserne toppede i sommer, er de ellers raslet ned. Men ifølge Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, er det ikke indarbejdet i de seneste inflationstal.

- Vi kan godt begynde at glæde os. Når vi får tallene for november, kommer vi til at se et fald, siger han til TV 2.

Flere faktorer bremser inflationen

Både hos Sydbank og Arbejdernes Landsbank forventer man, med henvisning til de faldende energipriser, at vi meget snart vil se inflationstallene dykke.

- Hvis vejret bliver koldere, kommer vi til at se både gas- og elpriserne stige lidt igen. Men det markedsscenarie, vi så i slutningen af august, ser ud til at være aflyst for den her vinter, siger Søren Kristensen.

Samtidig er de globale fødevarepriser, råvarepriser og fragtrater faldet, påpeger Jeppe Juul Borre.

Så selvom "intet er mejslet i sten", og en kold vinter med lav energiproduktion udgør en risiko, forventer han også at inflationen ganske snart bliver mindre end den var i oktober.

- Det hele er med til at sætte en bremse i den meget kraftige stigning i inflationen, siger Jeppe Juul Borre.