Overraskende stigning i inflationen: - Det er forfærdelige tal

En almindelig b√łrnefamilie m√• nu have 45.000 kroner mere op af lommen end sidste √•r, hvis de ikke √¶ndrer deres forbrug.

For 10. måned i træk er det generelt set blevet dyrere at være dansker sammenlignet med et år tidligere.

Torsdag viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik nemlig, at forbrugerpriserne - også kaldet inflationen - i oktober steg med 10,1 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Det er den h√łjeste √•rsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982, hvor stigningen var pr√¶cis den samme.

Hos Arbejdernes Landsbank er chef√łkonom Jeppe Juul Borre overrasket.

- Det er forf√¶rdelige tal. Vi havde klart h√•bet p√• et fald og en lettelse i inflationen i dagens tal. De kraftige prisstigninger gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med den h√łjeste hastighed i 40 √•r, skriver han i en analyse.

Koster b√łrnefamilier 45.000 kroner

Ser man udelukkende på prisændringerne fra september til oktober, blev det én procent dyrere at være dansker.

If√łlge Jeppe Juul Borre m√• en gennemsnitlig dansk b√łrnefamilie nu have cirka 45.000 kroner mere op af lommen om √•ret.

Det skyldes vel at mærke udelukkende prisstigninger - så det er altså, hvis de ikke ændrer deres forbrug overhovedet.

- Det g√łr vanvittig ondt p√• mange danskere og kan ikke undg√• at p√•virke forbruget, siger chef√łkonomen.

Hvad er inflation?

Som regel opg√łres inflationen som en √•rlig stigning i forbrugerpriserne. Hvis man snakker om en inflation p√• 7,6 % i februar, er priserne - bredt set - alts√• 7,6 % h√łjere end de var for et √•r siden.

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen p√• varer og tjenester generelt set stiger, s√• pengene bliver mindre v√¶rd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere v√¶rd, kaldes deflation. B√•de inflation og deflation kan, hvis de er s√¶rligt h√łje, have store √łkonomiske konsekvenser for samfundet.

El og varme trækker inflationen op

I september var inflationen på 10 procent. Sidste gang, tallet dykkede, var i december 2021.

If√łlge Danmarks Statistik er det s√¶rligt kategorien boligbenyttelse, el og varme, der tr√¶kker forbrugerprisindekset op.

Isoleret set bidrog den med 4,2 procentpoint af stigningen siden sidste √•r. Det skyldes ‚ÄĚi h√łj grad‚ÄĚ h√łjere priser p√• elektricitet samt gas.

Siden b√•de el- og gaspriserne toppede i sommer, er de ellers raslet ned. Men if√łlge S√łren Kristensen, der er chef√łkonom i Sydbank, er det ikke indarbejdet i de seneste inflationstal.

- Vi kan godt begynde at glæde os. Når vi får tallene for november, kommer vi til at se et fald, siger han til TV 2.

Flere faktorer bremser inflationen

Både hos Sydbank og Arbejdernes Landsbank forventer man, med henvisning til de faldende energipriser, at vi meget snart vil se inflationstallene dykke.

- Hvis vejret bliver koldere, kommer vi til at se b√•de gas- og elpriserne stige lidt igen. Men det markedsscenarie, vi s√• i slutningen af august, ser ud til at v√¶re aflyst for den her vinter, siger S√łren Kristensen.

Samtidig er de globale f√łdevarepriser, r√•varepriser og fragtrater faldet, p√•peger Jeppe Juul Borre.

S√• selvom "intet er mejslet i sten", og en kold vinter med lav energiproduktion udg√łr en risiko, forventer han ogs√• at inflationen ganske snart bliver mindre end den var i oktober.

- Det hele er med til at sætte en bremse i den meget kraftige stigning i inflationen, siger Jeppe Juul Borre.