Hvidvask Danske Bank

Skal Danske Bank-chef betale for skandalen? I dag afgøres opsigtsvækkende milliardsag

Thomas Borgen var chef for Danske Bank i 5 år og tjente mere end 100 millioner kroner undervejs. I dag er han god for en brøkdel.

Historien om Thomas Borgen er historien om penge.

Historien om, hvordan de kommer, hvordan de går, og hvordan de kan forsvinde, hvis man ikke holder godt nok øje.

I fem år sad Borgen for bordenden i Danske Bank og fik en millionhyre for det. Faktisk tjente han mere end 100 millioner kroner i sin tid som topchef for landets største bank, har Berlingske tidligere skrevet.

Men i dag, fire år senere, er hans personlige formue bare en brøkdel af de summer, og tirsdag kan det gå fra ondt til værre.

Her skal Retten i Lyngby nemlig afgøre, om den tidligere topchef kan stilles personligt ansvarlig for konsekvenserne af bankens store hvidvasksag.

Hvis dommen går mod Borgen, kan han blive dømt til at betale op mod 2,5 milliarder kroner i erstatning.

Putins fætter

For at forstå sagen skal man skrue tiden tilbage til efteråret 2018.

Gennem mere end et år havde Berlingske lag for lag afdækket, hvad der endte med at blive én af de største erhvervsskandaler i Danmark nogensinde.

I perioden 2007-2015 strømmede store summer af mistænkelige penge gennem den danske banks afdeling i Estland. Blandt kunderne var fætteren til den russiske præsident, Vladimir Putin, oligarker og diktaturet i Aserbajdsjan.

Blå bog: Thomas Borgen

  • Thomas Fredrick Borgen.
  • Født 27. marts 1964 i Sarpsborg, Norge.
  • 1997: Ansat i Danske Bank.
  • 2001-2009: Administrerende direktør i Fokus Bank, som Danske Bank ejer.
  • 2009: Chef for udenlandske bankaktiviteter - herunder den estiske filial - i Danske Bank. Indtræder samtidig i bankens direktion.
  • 2013-2018: Administrerende direktør i Danske Bank. Fratræder som følge af hvidvasksagen.
  • 2022: Sagsøgt af Deminor for sin rolle i Danske Banks hvidvasksag.
  • Er ifølge norske FinansWatch.no god for cirka 600.000 norske kroner efter at have foræret huse og værdier for et millionbeløb væk til sin nærmeste familie.

Alligevel gav det et gisp i erhvervsmedierne og andre, der havde fulgt sagen, da Danske Bank i september 2018 selv fremlagde sin rapport om sagen.

Med hjælp fra advokathuset Bruun & Hjejle havde Danske Bank forsøgt at få en idé om, hvorvidt og i så fald i hvilket omfang den estiske afdeling var blevet brugt til at hvidvaske penge.

Selvom det var svært at drage nogen nagelfaste konklusioner, lød den opsigtsvækkende besked på, at cirka 200 milliarder euro – omkring 1500 milliarder kroner – var løbet gennem Danske Bank Estland i perioden. Mens advokaterne ikke kunne sige, hvor mange af dem der var problematiske, sagde de, at "en meget stor del" var "mistænkelige".

Fra 1,3 milliarder til 796 kroner

Resultatet af undersøgelsen blev, at norske Thomas Borgen forlod sin plads på toppen af Danske Bank.

Ganske vist havde Borgen ikke ”misligholdt” sine juridiske forpligtelser, som det lød i undersøgelsen fra Bruun & Hjejle. Men banken havde svigtet, og som leder af banken kunne han ikke blive, lød det fra hovedpersonen selv.

Tirsdag er det dybest set det samme spørgsmål, Retten i Lyngby skal tage stilling til.

Det belgiske konsulenthus Deminor står nemlig i spidsen af et kollektivt søgsmål mod Thomas Borgen, hvor de prøver at gøre ham personligt ansvarlig for nogle af de afledte konsekvenser af den store hvidvasksag.

Konkret har Deminor med 74 investorer i ryggen anklaget Borgen for ikke at oplyse tilstrækkeligt eller i tide om hvidvasksagen.

Det har betydet, at Danske Banks aktier er blevet købt kunstigt dyrt, mener sagsøgerne, der derfor vil have deres tab som følge af aktiens efterfølgende nedtur dækket.

Den investor med flest penge på spil i søgsmålet mod Borgen er paradoksalt nok den norske oliefond, der gennem Norges Bank kræver en erstatning på 1,3 milliarder kroner.

Storbanker som J. P. Morgan, Goldman Sachs og Citi kræver på vegne af fonde, de administrerer, også penge af Thomas Borgen. Der er flere amerikanske pensionskasser blandt de 74 utilfredse investorer, hvor det mindste krav ifølge Berlingske er på 796 kroner.

Der er dog ingen danske virksomheder på listen over sagsøgere.

Hvo intet vover

Både Børsen, Finans og Berlingske har beskrevet sagen som usædvanlig og opsigtsvækkende i dansk sammenhæng.

Aldrig før er det lykkedes at gøre topchefen i en dansk virksomhed personligt og økonomisk ansvarlig for en aktienedtur. Men omvendt er det nogle af verdens største investorer, der indgår i Deminors søgsmål, og belgierne har gjort den slags søgsmål til en hel forretning.

- Man kan kalde det en form for lotterigevinst, Deminor er ude efter. Hvo intet vover, intet vinder, har professor emeritus Lars Bo Langsted tidligere udtalt til Finans om sagen.

Sagsøgerne mener, at hvis bare Thomas Borgen havde reageret på de advarsler, han fik, inden Berlingske startede med at afdække skandalen, så var aktiekursen aldrig blevet skruet kunstigt op, og så havde aktionærerne aldrig tabt deres penge.

Desuden er det sekundært, om Thomas Borgen konkret vidste, hvad der foregik i afdelingen i Estland, lyder skudsmålet. Som topchef er det hans opgave at holde øje og holde styr på tingene, og havde han blot gjort det godt nok, var hvidvasksagen aldrig blevet en skandale af den kaliber, som den er endt med, mener sagsøgerne.

Thomas Borgens forsvarer mener omvendt, at han gjorde, som han skulle, og at han som topchef umuligt kan have ansvaret for alle dele og møtrikker i en virksomhed med mere end 20.000 ansatte.

- Sagsøgerne forsøger at tegne et stærkt fordrejet billede af Thomas Borgens konkrete viden og rolle som ceo (administrerende direktør, red.) i Estland-sagen. Thomas blev løbende betrygget af sin professionelle organisation i, at forhold vedrørende filialen i Estland blev undersøgt og korrekt håndteret, skrev Thomas Borgens advokat Peter Schradieck til Finans for tre uger siden.

Der afsiges dom ved Retten i Lyngby tirsdag klokken 12.00.