Business

Beregninger viser, hvad partiernes skatteplaner betyder for din økonomi – men de viser ikke det samme

Alt efter hvem man spørger, er der stor forskel på, hvad forslagene vil betyde for danskernes privatøkonomi.

Både De konservative, Venstre og senest Socialdemokratiet har under valgkampen præsenteret økonomiske ambitioner, der indeholder skattelettelser.

Men partiernes skatteplaner kan komme til at ramme danskerne meget forskelligt.

Det viser beregninger, som både CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Berlingske.

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har regnet på, hvor meget forskellige familietyper vil få forøget deres indkomst ved henholdsvis De Konservative, Venstre og Socialdemokratiets planer for skatte- og afgiftslettelser.

Overordnet set er De Konservatives skatteplaner mest omfattende. I partiets 2030-plan foreslår de nemlig at lette skatter og afgifter for hele 40 milliarder kroner - heriblandt en afskaffelse af topskatten.

Partiernes skattepolitik frem mod 2030

Venstre

  • ​Venstre vil sikre skattelettelser for samlet 8,7 milliarder kroner.
  • Af de 8,7 milliarder kroner vil Venstre bruge 5 milliarder kroner på at lette skatten på arbejde, mens 3 milliarder kroner skal bruges på et fuldtidsfradrag, der skal sikre familier, der går fra deltid til fuldtid, op mod 6000 kroner ekstra om året.
  • De resterende cirka 700 millioner kroner er erhvervsrettede skattelettelser.

Det Konservative Folkeparti

  • Det Konservative Folkeparti foreslår i sin 2030-plan at lette skatter og afgifter for knap 40 milliarder kroner.
  • Partiet sigter på længere sigt efter at afskaffe topskatten.
  • En stor del af skattelettelserne vil de konservative finansiere via reformer i den offentlige sektor. 

Socialdemokratiet

  • Der var ikke lagt op til skatteændringer i Socialdemokratiets 2030-plan. Siden da har partiet dog stillet et forslag om skattelettelser for fire milliarder kroner om året.
  • Konkret skal det ske ved at hæve beskæftigelsesfradraget, det fradrag man får, hvis man arbejder. Både arbejderen, funktionæren og direktøren vil ifølge partiet få en skattelettelse ved udspillet, som ifølge socialdemokraterne især vil gavne enlige forsørgere. Op mod 5000 kroner vil enlige forsørgere samlet få i skattelettelse om året, når forslaget er fuldt indfaset.

Det er adskillige milliarder mere end Venstre og Socialdemokratiet, der vil give skattelettelser for henholdsvis 8,7 milliarder og 4 milliarder kroner.

Og der er stor forskel på, hvor mange flere penge partiernes skatteplaner vil give danskerne mellem hænderne.

Skattelettelser for 40 milliarder

Cepos har lavet sine beregninger med udgangspunkt i Finansministeriet familietypemodeller.

Og hvor meget, danskerne vil få ud af skattelettelserne, afhænger især af hvilken, familietype - og dermed også indkomst - der er tale om.

Med de konservatives plan vil en almindelig arbejderfamilie få en øget disponibel indkomst på omkring 11.000 kroner

Martin Ågerup, Cepos

Der, hvor der er størst forskel på partiernes planer, er i skattelettelserne hos en gennemsnitlig direktørfamilie med to børn.

Med de konservatives plan vil familien få cirka 84.600 kroner mere ind på lønkontoen om året. Til sammenligning vil Venstre give samme familie 6.000 kroner og Socialdemokratiet 4100 kroner.

En klassisk arbejderfamilie med to børn vil hos de konservative få 11.200 kroner, mens de hos venstre og socialdemokratiet også vil få henholdsvis 6000 kroner og 4100 kroner.

Eneforsørgerne vil blive begunstiget mest i Socialdemokratiets udspil. En arbejdende enlig forsørger til to børn vil således få 4900 kroner mere årligt at gøre godt med, mens de konservative ligger lige under med 4400 kroner.

Direktør i Cepos Martin Ågerup, peger på, at særligt De Konservatives skatte-og afgiftslettelser vil komme det arbejdende folk til gode. Men en del af finansieringen skal findes en lav vækst i det offentlige forbrug.

- Med de konservatives plan vil en almindelig arbejderfamilie få en øget disponibel indkomst på omkring 11.000 kroner. Så kan man så have en diskussion om man synes pengene ligger bedst i borgernes lommer, eller om man synes, at det er bedre at den offentlige sektor bruger dem, siger han til TV 2.

Velfærdsforringelser skal regnes med

I den anden ende af det politiske spektrum har tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) lavet en anden beregning, der giver en helt anden udlægning af de konservatives skatteplaner.

Hvor CEPOS kun ser på, hvad der ville ske med danskernes disponible indkomst, regner AE i stedet på, hvad der sker med danskernes samlede forbrugsmuligheder - både i det offentlige og private.

Når man ser de her skattelettelser, ser det ud som om alle vinder, men der er ikke noget, der er gratis

Lars Andersen, AE

Fordi den konservative skatteplan skal finansieres af en lav vækst i det offentlige forbrug, vil det ifølge AE forringe danske families velfærd så meget, at det vil opleves som besparelser for den enkelte borger.

I det lys har AE udregnet, at en arbejderfamilie med to børn reelt kun vil få en økonomisk gevinst på 500 kroner ud af de konservatives skattelettelser på 11.200. Det skyldes, at der skal modregnes 10.700 kroner i velfærdsforringelser.

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, peger på, at velfærdsforringelserne er en central del af regnestykket.

- Når man ser de her skattelettelser, ser det ud som om alle vinder, men der er ikke noget, der er gratis. Man skal også kigge på hvor pengene kommer fra, og de Konservative er jo nødt til at spare en masse penge for at finansiere planen, siger Lars Andersen til TV 2.

Det skyldes, at der i de kommende år vil komme flere ældre og børn, der udgør tunge poster i velfærden. Og med de konservatives plan om lav vækst i den offentlige sektor, vil der ifølge AE ikke blive tilført penge svarende til byrden.

Derfor kan regningen ende hos borgerne, siger Lars Andersen:

- Det er jo også afgørende for folk, at de kan få passet børn, at der en folkeskole, og et ordentlig sundhedsvæsen.

Hos CEPOS mener man modsat ikke, at man bør regne velfærdsforringelser med - for her mener man slet ikke, at den konservative plan vil føre til velfærdsforringelser.

Vi har haft borgerlige regeringer det meste af det her århundrede, hvis der lå en masse milliarder, vi kunne spare, mon ikke de så var sparet?

Lars Andersen, AE

Ligesom i Det Konservative Folkeparti mener CEPOS nemlig, at det er muligt at effektivisere den offentlige sektor, så man får mere velfærd for færre penge.

Den udlægning køber AE til gengæld ikke.

Her har man modsat ikke regnet effektiviseringer med, for AE mener ikke, at man kan effektivisere i den størrelsesorden, som de konservative har brug for, for at finansiere deres skattelettelser.

- Vi har haft borgerlige regeringer det meste af det her århundrede, hvis der lå en masse milliarder, vi kunne spare, mon ikke de så var sparet?, spørger Lars Andersen.

Ikke noget entydigt svar

Spørgsmålet, der presser sig på, er naturligvis, hvilken af de to beregninger, der er mest retvisende.

Det har Berlingske bedt professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen om at komme med sin vurdering af.

Men ifølge økonomen er der desværre ikke noget entydigt svar.

Mens Cepos’ tal dækker over, hvad hvert forslag isoleret set vil betyde for danskernes indkomst og dermed private forbrugsmuligheder, har AE regnet på, hvad de vil betyde for både familiernes private og offentlige forbrugsmuligheder samlet set.

- Så den ene er ikke mere rigtig end den anden. De ser på noget forskelligt, siger han til Berlingske.

Ifølge avisen bider han dog særligt mærke i, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke medregner de mulige effektiviseringer i den offentlige sektor, som vil kunne gøre faldet i serviceniveauet mindre.

Modsat mener han ikke, at Det Konservative Folkepartis plan er detaljeret nok til, at man kan sige, om det offentlige kan effektiviseres og samtidig opretholde serviceniveauet.