Flest konkurser i ti år: - Tendensen er klar, og den er opadgående
Siden januar er godt 1900 virksomheder i Danmark gået konkurs. Forude venter økonomisk uvejr og flere konkurser, advarer økonom.
I sig selv er det nye tal måske ikke alarmerende: 257 aktiver virksomheder måtte dreje nøglen om i september.
Ganske vist er det flere konkurser, end normalen har været de seneste år, men man skal ikke længere tilbage end til juni for at finde en måned med flere konkurser.
Det, der til gengæld kan bekymre, er antallet af konkurser, når man tager hele perioden fra januar til september.
Her er 1911 virksomheder lukket ned, og så mange konkurser har årets første 9 måneder ikke budt på siden 2012.
Coronahjælp spøger stadig
Konkurstallene går i sagens natur op og ned, i takt med at økonomien har det bedre eller værre.
De seneste par år har store statslige lån og udskudte betalinger, der skulle hjælpe virksomhederne gennem coronakrisen, dog forstyrret i billedet. Og nu kommer regningen tilsyneladende.
Blandt de aktive virksomheder, der er gået konkurs siden januar, har næsten halvdelen haft momslån, der skulle betales tilbage, oplyser Danmarks Statistik.
- Vi skal helt tilbage til 2012 for at finde et år, hvor konkurserne i årets første ni måneder ligger tilsvarende højt. Tendensen er klar i år, og den er opadgående. Det er ikke uventet. Tusindvis af virksomheder har gennem foråret stået over for tilbagebetaling af coronalån, skriver Lisette Rosenbeck Christensen, der er seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til de nye konkurstal.
Flere risikerer at falde i modvinden
Netop konkurser har fyldt meget i snakken om hjælpepakkerne siden starten af coronakrisen.
Hvis ikke pandemien skulle knække nakken på en lang række ellers sunde virksomheder, var det nødvendigt med store lånepakker og udskudte betalinger, lød kravet fra erhvervslivet.
Da det blev vedtaget, at virksomheder blandt andet kunne udskyde betalinger og tilbagelåne moms, der allerede var blevet betalt, advarede økonomer omvendt mod, at det kunne skabe virksomheder, der kun levede på statens nåde og penge.
Den ekspertgruppe, der blev sat til at kigge på, hvordan man kunne komme ud af hjælpepakkerne, uden at det gav for store bølgeskvulp i erhvervslivet, advarede blandt andet mod zombievirksomheder.
Det er firmaer, der alligevel ville blive blæst omkuld, når regningen kom, men som blev holdt kunstigt i live af de udskudte penge og momslån.
I dag er langt de fleste moms- og skattelån betalt tilbage, men over det kommende år venter de sidste tilbagebetalingsfrister. Samtidig er økonomien vendt, og de fleste økonomer er i dag enige om, at vi står over for en økonomisk krise.
- Virksomhederne har noget at stå imod med i den her svære tid. Den vedvarende modvind risikerer dog at trække flere virksomheder med i konkursfaldet. Vi forventer derfor, at vi ser ind i en tid med et højere konkursniveau, end vi har været vant til under coronapandemien, skriver Lisette Rosenbeck Christensen fra Arbejdernes Landsbank.
1242 fuldtidsjob går tabt i konkurser
De 257 konkurser i september betød samlet set, at 1242 fuldtidsjob gik tabt.
Reelt var der ikke tale om 1242 fyringer som følge af konkurserne, fordi der igen er tale om et såkaldt udregnet tal. Én fuldtidsstilling udgør således 160 timer om måneden. Men hvis to personer, der hver arbejder 80 timer om måneden, mistede deres arbejde, ville det tælle sammen som én fuldtidsstilling.
Selvom 1242 tabte arbejdspladser kan lyde som meget, er det ikke markant højere end normalt. Siden marts har der således kun været én måned – august – hvor færre end 900 arbejdspladser gik tabt som følge af konkurser.
Ifølge Danmarks Statistik var der i september tre konkurser, der resulterede i hver 60-90 tabte job.