Folketingsvalg 2022

Staten ejer Ørsted-aktier for 130 milliarder kroner – kan man bare sælge dem?

Ørsted kan være milliarder værd for den danske stat. Men et syv år gammelt dokument kan komme til at spænde ben for Venstres store salgsplan.

Skal staten sælge sin halvdel af energiselskabet Ørsted for at få et trecifret milliardbeløb i kassen? Og kan det overhovedet lade sig gøre, uden at man går på kompromis med vital infrastruktur?

I et halvt århundrede har den danske stat været ejer af Ørsted og selskabets forløbere. Men fredag foreslog Venstre, at det i store træk skal være slut.

Forslaget har allerede affødt stort debat og uenighed. For ikke alene er Ørsted ét af Danmarks største selskaber inden for én af tidens vigtigste industrier – elproduktion – men for staten er Ørsted også en potentiel sparegris, hvor op mod 130 milliarder kroner bare ligger og venter.

De penge kan bruges på den grønne omstilling, mener Venstre, men der er mindst ét problem, påpeger en ekspert, TV 2 har talt med.

Milliardeventyr smadrede regeringen

Historien om Ørsted – der hed Dong frem til 2017 – er både fortællingen om én af de mest succesfulde og omdiskuterede virksomheder i Danmark de seneste årtier.

I dag er Ørsted cirka 260 milliarder kroner værd, og staten ejer 50,1 procent af alle aktier i selskabet. Det er dermed op mod 130 milliarder kroner, der kunne ryge lige ned i statskassen, hvis man valgte at sælge det hele.

Omvendt har selskabet også skabt røre på Christiansborg som få andre emner, da en delvis privatisering af det daværende Dong i 2014 fik SF til helt at træde ud af regeringen.

Partiet kunne således ikke internt blive enig om, hvorvidt det var en god idé eller ej af sælge godt 25 procent af Ørsted til pensionskasserne ATP, PFA og den amerikanske kapitalfond Goldman Sachs.

Særligt sidstnævnte skabte røre i den politiske andedam, og den røre kan vise sig at være en ikke helt ubetydelig detalje i forbindelse med Venstres forslag næsten et årti senere.

Statens ejerandel kan herefter kun ændres yderligere, hvis alle parterne er enige herom

Politisk aftale fra 2015 om Dong, som blandt andet V, SF og RV var med i

Ekspert ser ikke noget problem ved at sælge

Konkret lægger Venstre op til, at den danske stat skal frasælge den del af Ørsted, der beskæftiger sig med vindmøller.

Ifølge Per Fogh, der er aktieanalytiker hos Sydbank, udgør denne del størstedelen af Ørsted i dag og ”bidrager med 90-95 procent af den samlede indtjening”.

Til gengæld ønsker Venstre at bevare kontrollen over Ørsteds kraftvarmeværker. Per Fogh, der følger Ørsted tæt, fortæller, at det konkret drejer sig om ni kraftvarmeværker, der forsyner cirka 25 procent af danskerne med varme.

Ved at dele Ørsted op på denne måde kan man undgå at sælge såkaldt kritisk infrastruktur, lyder det fra Venstre – og det er Hans Henrik Lindboe, der er uafhængig energianalytiker ved EA Energianalyse, enig i:

- Det er jo en politisk beslutning, om man vil være medejer af Ørsted eller ej, men jeg kan ikke se et stort problem i forhold til kritisk infrastruktur ved at sælge, siger han til TV 2.

Der er ingen helt nagelfast oversigt af, hvad kritisk infrastruktur er. Men når det kommer til energisektoren, gælder det blandt andet områder som ”produktions- og lagringsmæssig kapacitet samt transport og levering af elektricitet”, skriver Erhvervsstyrelsen.

Frem til 2019 ejede Ørsted underselskabet Radius, der står for det københavnske elnet. Men i 2019 købte energiselskabet Andel Radius for 21,3 milliarder kroner.

Ørsteds værdi er høj – men halveret

Spørger man Per Fogh fra Sydbank, er det svært at sige, præcis hvor mange milliarder statskassen kunne få ind ved at frasælge den del af Ørsted, som Venstre foreslår.

- Men markedsværdien er cirka 260 milliarder kroner, og vindmølledelen er klart den største del af forretningen, siger Per Fogh til TV 2.

Da Venstre præsenterede sin plan på et pressemøde fredag, blev partiet også spurgt, om det overhovedet giver mening at overveje et salg af Ørsted lige nu. I løbet af 2022 er aktier over hele verden styrtdykket, og det gælder også Ørsted.

For mindre end to år siden var selskabets markedsværdi således mere end det dobbelte.

- Vi ved, at verden hungrer efter det, som Ørsteds vindmølleforretning kan. Derfor skal frasalget ske, når tidspunktet og værdiansættelsen er optimal. Højst sandsynligt er det i løbet af 2023, sagde Venstre-politikeren Troels Lund Poulsen.

Syv år gammelt dokument kan stå i vejen

Men selv hvis aktiekursen stiger, er der mindst ét andet problem for Venstre, pointerer Per Fogh.

Der er nemlig ikke umiddelbart stor opbakning på resten af Christiansborg til at gøre Ørsted uafhængigt af den danske stat. Blandt andet SF's formand, Pia Olsen Dyhr, har således hældt Venstres forslag ned ad brættet:

Og det kan meget vel blive helt afgørende, siger Per Fogh og henviser til den politiske aftale, som Venstre indgik med Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF i efteråret 2015, da Ørsted skulle børsnoteres.

Der står nemlig følgende til allersidst i aftalen:

- Statens ejerandel kan herefter kun ændres yderligere, hvis alle parterne er enige herom.