Danske firmaer tvunget til at ændre kurs i Kina
Det kinesiske marked er gået fra at være et vækstmirakel til at være en hovedpine i danske bestyrelseslokaler.
Det kinesiske marked har i mange år været det store satsningsområde for mange danske virksomheder, fordi landet var leveringsdygtigt i høj økonomisk vækst og lyse fremtidsudsigter.
Men den tid er forbi.
Efter to et halvt år med lukkede grænser og hyppige nedlukninger samt en kinesisk regering, der tilsyneladende er mere optaget af ideologi end økonomi, har Kina mistet en stor del af sin tiltrækningskraft.
Chokket i forsyningskæderne har sat fokus på, hvor sårbare virksomhederne er, når de satser for meget på Kina som produktionsbase.
Dertil kommer en ny geopolitisk virkelighed efter Ruslands invasion af Ukraine, som giver panderynker i mange bestyrelseslokaler.
Krigen i Ukraine har nemlig sat gang i spekulationer om, hvorvidt den kinesiske regering kunne finde på at invadere Taiwan, som kommunistpartiet anser som en løsrevet kinesisk provins.
Wakeupcall
Konsekvensen er ifølge Tom Behrens-Sørensen, som er formand for Danish Chinese Business Forum, at danske virksomheder i stort omfang tager deres strategi i Kina op til revision.
- Det er et wakeupcall, det er der ingen tvivl om. Der er blandt vores medlemmer et udtalt fokus på at gentænke deres Kina-strategi, og det sker i mange bestyrelser og ledelser, siger han.
Tom Behrens-Sørensen fortæller samtidig, at foreningens medlemmer generelt har fået mere fokus på geopolitik og et langt skarpere fokus på risikostyring – i særdeleshed når det gælder forsyningssikkerhed.
Det er også konklusionen i en ny rapport fra Det Europæiske Handelskammer i Beijing. Den er baseret på input fra 34 arbejdsgrupper med deltagere fra 1800 medlemsvirksomheder, heriblandt nogle af de største danske virksomheder.
Handelskammeret blev etableret i 2000, og det såkaldte position paper er den hidtil mest pessimistiske vurdering af det kinesiske marked.
Magtfuld regering bestemmer alt
Årsagen er først og fremmest, at Kina er blevet mere uforudsigelig, fordi lovgivningen kan ændre sig fra den ene dag til den anden, når den kinesiske regering pludselig beslutter det. Desuden stiller kunder og forbrugere i stigende grad spørgsmålstegn ved menneskerettighedssituationen i Kina.
Der er få andre steder i verden, hvor en regering kan trække tæppet væk under en hel industri med et fingerknips, som det sidste år skete med den del af den kinesiske uddannelsessektor, der tilbød ekstraundervisning til børn efter skole.
Pludselig var det forbudt at tjene penge på ekstraundervisning, og virksomhederne blev tvunget til at lukke eller finde på noget nyt. Forklaringen var, at det var blevet alt for kommercielt, og at mange forældre ikke havde råd til at deltage, hvorfor deres børn blev stillet dårligere.
Den slags sker oftere og oftere i Kina under den nuværende ledelse.
Kinas præsident. Xi Jinping, forsøger at bekæmpe social ulighed under parolen "fælles velstand", og han tøver ikke med at ramme selv de mest succesfulde private virksomheder i Kina, når staten vil have mere kontrol over industrierne.
Senest fik techgiganten Alibabas søsterselskab, Ant Financial, aflyst sin børsnotering i 11. time og blev tvunget til at omstrukturere hele forretningen, der foruden mobilbetalingsappen Alipay tilbyder forskellige finansielle services.
Tendens til afkobling
Der er stor debat om, hvorvidt handels- og stormagtskrigen mellem Kina og USA kan føre til en egentlig afkobling, hvor verdens to største økonomier helt forsøger at undgå at handle sammen.
Men til trods for at det er blevet vanskeligere at drive forretning i Kina, er det ikke muligt at droppe Kina helt, mener Tom Behrens-Sørensen. Slet ikke for en lille eksportdrevet økonomi som den danske.
- Vi kan simpelthen ikke løse verdens største udfordringer uden Kina. Tag for eksempel klimaforandringerne, hvor Kina udleder 27 procent af de det samlede CO₂-udslip i verden.
Således steg den danske eksport til Kina sidste år med 20 procent, hvilket betyder, at Kina er det sjettestørste eksportmarked for danske virksomheder. Der er også nogle – især de store danske virksomheder – som ligefrem intensiverer satsningen på Kina.
- Vi ser store danske virksomheder, som har en stærk tilstedeværelse i Kina, som faktisk investerer endnu mere i Kina nu. Men samtidig ser vi en tendens til, at man eksempelvis spreder sin risiko, så man supplerer sin produktion i Kina med et eller to eller tre steder i Sydøstasien og Sydasien.
Medlemmerne af Det Europæiske Handelskammer tror heller ikke på total afkobling, men de er ikke i tvivl om, at Kinas rolle som centrum for verdens forsyningskæder vil blive udfordret endnu mere, end den er i forvejen.
De mange udfordringer i Kina betyder, at europæiske virksomheder forsøger at gøre sig mindre afhængige af Kina og indkapsle deres forsyningskæder i Kina til det kinesiske marked, mens de finder alternativer, der skal forsyne kunder i Europa og USA.
Det kan både være at trække produktion hjem eller til et land tættere på eller at etablere produktion i et "venligtsindet" land som for eksempel Indien, der nyder godt af et stærkt image som verdens største demokrati.
Det har it-giganten Apple for eksempel gjort løbende gennem de seneste fem år, og virksomheden har ifølge Reuters netop meddelt, at den nylig lancerede, at iPhone 14 fremover skal produceres i Indien i stedet for i Kina.