Energikrise

Regeringen ville sikre danskerne mod høje elregninger – men nu sætter selskaber prisen i vejret

Hvor store stigningerne bliver, vil variere fra netselskab til netselskab. Men de vil alle hæve priserne, forventer erhvervsorganisation.

For mindre end en uge siden besluttede et flertal i folketinget at give danskerne mulighed for at lægge et loft over deres elregninger til vinter.

Men der er dele af elregningen, der ikke kan fastfryses.

Den består blandt andet af betaling til de netselskaber, som ejer og driver elnettet i Danmark. Og her er der udsigt til markant højere priser.

Jeg synes, at det er rigtig træls, at det her kommer på et svært tidspunkt

Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Radius og Cerius

Blandt andre vil Radius, der dækker hovedstadsområdet, fra årsskiftet hæve sine nettariffer. For husholdninger betyder det, at prisen per kilowatttime stiger fra 95,64 øre til 191,35 øre mellem klokken 17.00 og 21.00, når der er allermest pres på elnettet.

Samtidig vil den faste månedlige abonnementspris stige med knap 30 kroner for de samme kunder.

Selv skønner Radius, at stigningerne vil koste en almindelig familie på fire personer i et parcelhus cirka 1200 kroner ekstra om året.

Hvad er nettarif?

Når elregningen kommer, består den af flere dele.

Èn af dem er en afgift for hver brugt kilowatttime til det netselskab, der ejer og driver elnettet i dit område, samt en fast månedlig pris. Det kaldes henholdsvis nettarif og netabonnement.

Du kan ikke selv bestemme, hvilket netselskab din bolig er forbundet til.

Derudover består elregningen også af en elpris fastsat af den leverandør, du køber strømmen af, inklusiv endnu et gebyr per kilowatttime og eventuelt en fast abonnementspris

Sidst, men ikke mindst, betaler du også en afgift til Energinet og den danske stat samt moms på hele regningen.

Dyrere strøm giver dyrere tariffer

Hos Green Power Denmark, der er netselskabernes erhvervsorganisation, forventer man, at alle danske netselskaber i løbet af de kommende måneder vil hæve sine priser.

Hvor store stigningerne bliver, vil variere fra selskab til selskab. Men selv forklarer netselskaberne de stigende tariffer med de rekordhøje elpriser.

Når strøm sendes gennem kablerne i elnettet, vil en del af den nemlig altid gå tabt, og det tab skal netselskaberne selv dække ved at købe mere strøm på markedet.

Så når prisen på el stiger, følger netselskabernes udgifter dermed trop. Det siger Cäthe Bay-Smidt, der er funktionschef for Radius og søsterselskabet Cerius, til TV 2:

- Jeg synes, at det er rigtig træls, at det her kommer på et svært tidspunkt for mange, hvor der sker mange andre prisstigninger. Men vi er ramt af den her ekstraordinært høje elpris ligesom alle andre i samfundet.

Så meget koster de nye tariffer

Både de nuværende og kommende tariffer og abonnementer varierer fra selskab til selskab. Men for Radius’ kunder vil prisstigningerne inklusive moms årligt koste cirka:

  • 780 kroner ekstra for lejligheder (elforbrug på 2000 kilowatttimer)
  • 1200 kroner ekstra for parcelhuse (elforbrug på 4000 kilowatttimer)
  • 2040 kroner ekstra for parcelhuse med varmepumpe eller elbil (elforbrug på 8000 kilowatttimer)

Alligevel vil Radius varsle endnu en prisstigning fra 1. februar, fortæller Cäthe Bay-Smidt. Det skyldes, at elpriserne er fortsat med at stige, siden januarpriserne blev fastsat.

Samtidig med den højere tarifbetaling for hver kilowatttime hæver Radius også den månedlige abonnementspris fra årsskiftet.

Det skal dække Radius’ investering i fjernaflæste elmålere, der er installeret i husstande og virksomheder de seneste år, og som skal gøre det muligt for selskabets kunder at blive afregnet for deres strømforbrug på timebasis.

Ny model gør strømmen dyrere om vinteren

Udover netselskabernes højere udgifter er de også netop nu i gang med at føre en ny model for nettariffer ud i livet, som skal sprede danskernes strømforbrug bedre ud over døgnets 24 timer.

Modellen har været undervejs i flere år og betyder konkret, at priserne vil blive højere, når strømforbruget er højst mellem klokken 17.00 og 21.00. I løbet af natten, når forbruget er lavt, vil prisen omvendt være lavere.

Derudover øges tarifferne også generelt set om vinteren og sættes ned om sommeren.

Groft sagt er idéen at flytte en del af Danmarks elforbrug fra de mest belastede tidspunkter og dermed gøre behovet for store udvidelser af elnettet mindre. Det forklarer Mette Rose Skaksen, der er viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.

- Det er ikke sådan, at den nye tarifordning gør, at netselskaberne indkræver mere set over et helt år. Det er derimod en anden fordeling af indkrævningen i forhold til vinter og sommer og tidspunktet på døgnet, siger hun til TV 2.

Men fordi tarifferne med den nye model isoleret set sættes op om vinteren, vil den alligevel gøre det endnu dyrere for cirka halvdelen af de danske elkunder at betale elregningen i starten af 2023.

De er nemlig kunder hos fire danske netselskaber, som fra årsskiftet fører den nye tarifmodel ud i livet:

  • Radius, der dækker Hovedstaden og det meste af hovedstadsområdet
  • Cerius, der dækker det meste af Sjælland samt Lolland-Falster og øerne
  • Trefor, der dækker Trekantområdet og Bornholm
  • Vores Elnet, der dækker det meste af Fyn

Green Power Denmark forventer derudover, at de fleste andre selskaber vil skifte til den nye tarifmodel i løbet af 2023.

Men spørger man Mette Rose Skaksen, er hun ked af timingen.

- Man kan jo godt forstå, at der er nogle familier derude, der kæmper med det. Det har ikke været intentionen, at det skulle ramme på den her måde, siger hun.

Men kunne man ikke bare have ventet med at indføre den nye tarifmodel?

- Man skal huske, at når man ændrer sådan nogle tarifmodeller, er det en kompleks proces. Så i stedet for bare at rulle en tarifmodel, der på sigt sikrer et billigere elnet, tilbage, mener vi, at der er nogle andre håndtag, man hurtigere kan trække i.

Regler står i vejen for at sprede prisstigning ud

Hos både Radius og Green Power Denmark understreger man, at tarifferne vil falde igen, hvis elprisen daler.

Indtil da så de helst, at de ualmindeligt høje udgifter kunne placeres hos kunderne over en længere periode. Men i Danmark er netselskaber underlagt en række regler for, hvordan de må fastsætte deres priser.

Reglerne indeholder blandt andet et loft over antallet af udgifter, de må opkræve året efter. Så lægges de stigende udgifter til tab af el ikke over på kunderne straks, risikerer selskaberne store underskud, fortæller Cäthe Bay-Smidt fra Radius.

- Der er en lille buffer for, hvor meget vi kan flytte fra år til år, men den er slet ikke stor nok. Det har været nogle gode regler i almindelige tider, men det fungerer ikke, sådan som prisudviklingen er nu, siger hun.

Derfor foreslår de, at reglerne laves om, så de kan indkræve pengene over en længere periode.

Og ifølge Mette Rose Skaksen fra Green Power Denmark er de allerede i dialog med myndighederne om sådan en løsning.

- Det, vi gerne vil have, er, at vi i den her ekstraordinære situation kigger på det loft og måske suspenderer det i en midlertidig periode, så netselskaberne har mulighed for at udligne nogle omkostninger løbende, siger hun.

Hverken Cäthe Bay-Smidt eller Mette Rose Skaksen tør dog spå om, hvor meget en lempelse af reglerne vil spare danskerne på deres elregninger.