Hvor meget værre bliver krisen? Her er 9 eksperters bud

Danskerne får tidligst deres vanlige købekraft tilbage om fire år, vurderer otte ud af ni topøkonomer. Dyk ned i deres økonomiske forudsigelser her.

Mens dagene bliver kortere, bliver bekymringerne flere og større.

Stigende priser på nærmest alting har gjort danskerne fattigere det seneste år, og samtidig står vi midt i en energikrise, Danmark ikke har oplevet i et halvt århundrede.

Men hvor slemt bliver det egentlig? Og hvor længe går der, før energi- og inflationskrisen er slut?

Det har TV 2 bedt ni af landets førende økonomer komme med deres bedste bud på.

Hvem de ni er, kan du se i bunden af artiklen, men fælles for dem alle er, at de er topøkonomer, der lever af at regne, analysere og spå om, hvilken vej økonomien bevæger sig.

Alligevel er de langt fra enige om alting.

Prisstigningerne har spist flere års lønstigninger op

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

De økonomiske usikkerheder er nemlig usædvanligt store i øjeblikket, for både vind, vejr og krigen i Ukraine kan komme til at have en direkte betydning for, hvordan tingene udvikler sig.

Det første, økonomerne er blevet spurgt ind til, er de stigende priser. Prisstigningerne kaldes også inflation, og i øjeblikket sker de i et langt højere tempo, end vi har været vant i til de seneste mange år.

Typisk sigter centralbanker som Danmarks Nationalbank efter en ĂĄrlig inflation pĂĄ cirka 2 procent, men fra august 2021 til august 2022 steg priserne i Danmark med 8,9 procent.

Spørger man de ni økonomer, har vi dog ikke set det værste til prisstigningerne endnu. De forudser nemlig alle sammen, at inflationen først vil toppe mellem 9 og 11 procent.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret 10-11 procent): - Vi forventer, at inflationen skal længere op, da de høje gas- og elpriser ikke til fulde er afspejlet i inflationen.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv (har svaret 10-11 procent): - Det er vores forventning, at inflationen først vil toppe hen mod slutningen af året i et niveau omkring godt 10 procent for herefter at aftage langsomt gennem 2023.

Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank (har svaret 9-10 procent): - Lige nu ligner det, at september markerer toppen af energiinflationen. Men risikoen for, at det bliver værre hen over vinteren, er dog betydelig. Et nyt ryk højere i el- og gaspriserne kan hurtigt trække inflationen over 10 procent til vinter.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret oktober 2022): - Det er altid farligt at sætte et bestemt tidspunkt på, men jeg forventer, at inflationen vil toppe inden jul. Det er dog under forudsætning af, at energipriserne ikke tager endnu et stort hop.

SĂĄdan har vi gjort

  • TV 2 har indsamlet svar fra de ni økonomer via e-mail
  • Som udgangspunkt kunne økonomerne angive Ă©t svar per spørgsmĂĄl. Hvis de angav to svar, delte vi deres svar i to. Det er derfor, at der for eksempel kan stĂĄ, at 3,5 har angivet et svar
  • Vi gjorde det klart for økonomerne, at deres bud ikke nødvendigvis skulle bygge pĂĄ en prognose, men snarere deres bedste bud pĂĄ nuværende tidspunkt

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret september 2022): - Dele af stigningerne i energipriserne fra sidste efterår begynder at falde ud af inflationstallene (fordi inflation beregnes som pris sammenlignet med samme tidspunkt året før, red.). Vi tror derfor, at toppen nås i september, men forbliver på næsten samme niveau året ud.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret december 2022): - Timingen er usikker, men vi forventer fortsat, at inflationen topper i 2022. Det kan også være lidt tidligere end i december.

Fordi priserne er steget så kraftigt det seneste år, skal man bruge flere penge på at købe den samme mængde varer. Det betyder kort fortalt, at værdien af vores løn, opsparing – ja, faktisk bare penge – udhules.

Hvad er inflation, købekraft og realløn?

  • Inflation er egentlig bare et økonomord for, at priserne stiger. NĂĄr priserne omvendt falder, kalder man det deflation.
  • I Vesten har man typisk en mĂĄlsætning om inflation pĂĄ cirka to procent om ĂĄret.
  • NĂĄr inflationen er høj – altsĂĄ priserne stiger – sĂĄ mister pengene deres værdi. Det samme gælder ens opsparing, fordi man simpelthen kan købe mindre for de samme penge.
  • NĂĄr inflationen er høj, vil ens købekraft typisk falde. Købekraft betyder egentlig bare, hvor meget dine penge er værd i forhold til, hvad man kan købe for dem.
  • Reallønnen ligger lidt et sted midt i mellem inflation og købekraft. Her sammenholder man nemlig ens løns værdi baseret ud fra, hvor meget man kan købe for den, med inflationen.
  • Hvis der er fremgang i reallønnen, stiger ens løn hurtigere end priserne i resten af samfundet (inflation). Dermed fĂĄr man rĂĄd til at købe mere.
  • Hvis der er tilbagegang i reallønnen, stiger priserne i resten af samfundet hurtigere end ens løn, og dermed fĂĄr man rĂĄd til at købe mindre (ens købekraft falder).  

Som grafen fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, er inflationen i det seneste halve år løbet betydeligt fra stigningerne i vores løn. Det betyder, at danskerne over en bred kam er blevet fattigere og har fået råd til at købe mindre.

Alle de ni økonomer, som TV 2 har spurgt, er enige om, at vi nok skal vænne os til, at det bliver på samme måde de kommende år.

De forudser nemlig alle sammen, at der går mindst to år, før vi igen har råd til det samme, som vi havde for bare et år siden.

Faktisk svarer otte af de ni økonomerne, at det tidligst bliver i 2026, at vores købekraft er tilbage på samme niveau som i efteråret 2021.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret 3,5 år): - Prisstigningerne har spist flere års lønstigninger op. For 2023 som helhed forventer vi, at lønningerne vil holde trit med inflationen, og derefter vil noget af den tabte købekraft begynde at blive indhentet. Men der kommer til at gå adskillige år, før købekraften er tilbage. Det kan trække ud i noget, der ligner et halvt årti eller mere.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv (har svaret 4 år): - Den ekstremt høje inflation har banket danskernes købekraft tilbage på 2018-niveau. Der er udsigt til en lille fremgang i reallønnen næste år, hvis inflationen vel og mærke aftager som ventet.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret 5 år): - Købekraften er bombet flere år tilbage, og selvom vi forventer, at den stiger lidt allerede næste år, kan det hurtigt tage mere end to år, før vi er tilbage på samme niveau som sidste efterår.

Et af de steder, mange nok har kunnet få øje på de store prisstigninger, er, når de har skullet købe mælk, smør, oksekød eller andre dagligvarer.

Selvom nogle kategorier af fødevarer er steget mere end andre, er priserne generelt set steget med over 15 procent det seneste år.

Det vil altså sige, at hvis du skulle købe fødevarer for 100 kroner for at lave en ret til aftensmad for et år siden, så vil det i gennemsnit koste over 115 kroner at handle ind til samme ret i dag.

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank (har svaret andet kvartal 2023): - Hvis energipriserne kommer bare tæt på et mere normalt niveau igen, må vi forvente en svagere udvikling i fødevarepriserne end normalt. Måske endda prisfald. Men det er for tidligt for alvor at tro på det på den korte bane.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret tredje kvartal 2023): - Utrolig mange butikker i dagligvarehandlen varsler stadig prisstigninger, så priserne kan godt komme yderligere op herfra. Der er dog også nogle ting, der trækker ned – blandt andet, at man igen sejler korn ud af Ukraine. Det er ikke usandsynligt, at vi på et tidspunkt kan komme til at opleve fald i fødevarepriserne.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 0-5 procent lavere end i dag): - Der er stor usikkerhed, men historisk har der generelt set været en tendens til, at priserne falder lidt igen efter en periode med høje stigningstakter.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret samme niveau som i dag): - Jeg forventer kun svagt stigende priser fra nu af. Konkurrencen vil også forhindre overnormale avancer på sigt.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret 5-10 procent lavere end i dag): - 5 til 10 procent lavere, hvilket dog stadig er knap 10 procent over priserne fra starten af 2022.

Strømmen i det danske elnet har aldrig kostet mere, end den gjorde i august.

Årsagerne er mange, og faktorerne er så forskellige som Ruslands invasion af Ukraine, manglende regn og vind, rekordhøje temperaturer og et elmarked, der nu er kommet til debat.

Uanset årsagen er de høje elpriser noget, der har haft en direkte påvirkning på manges privatøkonomi. Hvem havde eksempelvis for bare et år siden forestillet sig, at apps, hvor man kan holde øje med ens strømforbrug, ville være blandt de mest downloadede overhovedet?

Fordi udregningen af ens elregning både er kompliceret og forskellig fra husstand til husstand, har både TV 2 og økonomerne nedenfor taget udgangspunkt i den såkaldte spotpris på elmarkedet. Spotprisen er ikke relevant for alle, men det er alligevel den, der sætter kursen for hele elmarkedet.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret anden halvdel af 2023 eller i løbet af 2024): - Det er et svært spørgsmål, for det afhænger af vind, vejr og gasleverancer. Prisfaldet kan komme hurtigt, men med vinterens komme og de geopolitiske risici er det svært at forudsige.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret i løbet af 2024): - Usikkerheden omkring el- og gaspriserne er meget stor. Det afhænger også af sanktionerne (mod Rusland, red.). Den politiske ambition om at afkoble elprisen fra gasprisen kan betyde, at elpriserne falder langt hurtigere, end vi umiddelbart venter.

Hvad er spotprisen pĂĄ el?

Spotprisen kaldes også for den ”rå elpris”. Det er prisen, som strøm fra de europæiske kraftværker handles til på den nordvesteuropæiske elbørs, Nord Pool, hvor de danske elselskaber køber strømmen.

Prisen afhænger af udbud og efterspørgsel, og varierer derfor både fra dag til dag og time til time – alt efter hvor meget vinden for eksempel får vindmøllerne til at dreje rundt, og hvor meget strøm vi bruger.

NĂĄr elregningen dumper ind ad brevsprækken, udgør den rĂĄ elpris dog kun cirka halvdelen af prisen. Oveni kommer betaling til dit elselskab, netselskab og Energinet samt afgifter og moms til staten.  

Hvorfor betyder gasprisen noget for elprisen?

Gennem de seneste måneder har blandt andet den rekordhøje gaspris trukket elpriserne med sig i vejret.

Kort fortalt skyldes det, at naturgas stadig er et vigtigt brændsel på kraftværker i hele Europa, for når der ikke er sol og vind til at producere nok grøn strøm, må den produceres på andre måder.

Når de seneste måneders lave leverancer af gas fra Rusland har fået gasprisen til at eksplodere, har det derfor også gjort strømmen dyrere at producere.

Hvad er forskellen pĂĄ MWh og KWh?

Når man snakker om el, støder man hurtigt på udtrykket kilowatttimer – ofte forkortet til KWh.

Kort fortalt er kilowatt et udtryk for strømmens kraft eller effekt, og forbruger man en kilowatt i en time, har man brugt én kilowatttime. Som en tommelfingerregel bruger en gennemsnitlig dansk familie i et almindeligt hus cirka 4000-4500 KWh om året.

NĂĄr man har med store mængder strøm at gøre – for eksempel nĂĄr den handles pĂĄ elbørsen – bruger man dog ofte enhederne megawatttimer (MWh), der svarer til 1000 KWh, eller endda gigawatttimer (GWh), der svarer til en million KWh.  

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret 2-2,5 og 2,5-3): - Det er lige så usikkert som alt andet, der har med energipriserne at gøre. Det afhænger dybest set af, om det bliver en kold eller mild vinter, og energiforsyningerne.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 4,5-5): - I Tyskland bliver strøm til februar i øjeblikket handlet til over 5000 kroner per megawatttime. Vi venter lidt lavere priser i Danmark, men det er mildest talt ikke gode udsigter.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret 2-2,5): - Vores bedste bud er, at prisen skal lidt op i forhold til i dag, men det er vanvittigt svært at spå om. Det bliver også påvirket af vinterens vejr, både hvad angår mængden af vind og nedbør, men også hvor kold en vinter vi går i møde.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret tredje kvartal 2024): - Overgangen til mere vedvarende energi vil gøre udsvingene i priserne permanent større, end vi har været vant til tidligere.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret andet kvartal 2024): - Elprisen er meget volatil (har store udsving, red.), fordi den er bundet op på gasprisen. Så længe det er gasprisen, der styrer elprisen, vil den svinge.

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank (har svaret 0,5-1): - Mit bud bygger på mit eget gæt, ikke en prognose.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret 0-0,5): - Mit bud er baseret på prisen på vindmøllestrøm, der ikke modtager nogen subsidier (økonomisk tilskud, red.).

Inden krigen i Ukraine leverede Rusland omkring 40 procent af al gas i Europa. Som følge af krigen er der dog blevet skruet kraftigt ned for gashanerne, og det er kommet til udtryk i prisen, der er steget til historiske niveauer.

Ikke mindst i slutningen af august tog gasprisen et gevaldigt hop, da gaslagre over hele Europa blev fyldt op, samtidig med usikkerhed om, hvor meget gas der kunne leveres fra Rusland henover vinteren, plagede.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret tredje kvartal 2024): - Jeg forventer først, at gasprisen vil udvikle sig mere normalt, når Tyrafeltet (gasfelt i den danske del af Nordsøen, red.) er taget i brug igen, og fyringssæsonen er ovre.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret senere end 2024): - Over tid vil vi formentlig erstatte russisk gas med importeret LNG (flydende form for naturgas, der bliver sejlet rundt, red.). Da det er mere omkostningstungt end import via rørledning, er det svært at se priserne komme helt ned på de historiske niveauer.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 181-210 euro): - Vores bedste bud er, at priserne på gas forbliver på de meget høje niveauer, vi ser i dag, hele vinteren igennem.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret 121-150 euro): - Det er usikkert at gisne om, men priserne bliver højere end tidligere og afhænger af den geopolitiske situation.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret aldrig): - Gasprisen kommer næppe under 30 euro igen. Den vil være varigt højere, da vi har erstattet russisk gas, der kommer gennem rør, med LNG, som er dyrere.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret i løbet af 2027): - Vi skal i øjeblikket helt frem til 2026, før gas handles til under 60 euro per megawatttime (på markedet for kommende gaskontrakter). Så vi skal formentlig mange år frem i tiden, før vi ser så lave priser igen.

De ni økonomer er:

  • Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank
  • Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk chef i Dansk Industri
  • Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank
  • Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea
  • Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens ErhvervsrĂĄd
  • Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit
  • Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank
  • Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv
  • Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

_