"Putins kammerat" havde 45 millioner stående hos dansk bank

Helikopteren stod klar, da privatflyet fra Moskva landede.

Den russiske rigmand Vladislav Klyushin skulle bare lige fra lufthavnen i Sion, Schweiz op til et eksklusivt skiressort i alperne ikke langt derfra.

Men sådan skulle det ikke gå. I stedet myldrede det frem med schweizisk politi, der anholdt russeren.

I dag sidder Klyushin varetægtsfængslet på 18. måned.

Officielt er han sigtet for at have begået millionsvindel på aktiemarkedet. Men sagen trækker også tråde til det amerikanske præsidentvalg i 2016, et verdenskendt hackerangreb og toppen af Kreml.

Og midt i moradset står danske Saxo Bank, der har spillet en vigtig rolle i den opsigtsvækkende sag. Det kan TV 2 nu fortælle på baggrund af amerikanske retsdokumenter.

En uimponerende pressemeddelelse

Første gang sagen blev omtalt herhjemme, var det med ganske få ord.

- Finanstilsynet har bidraget til opklaring af bedrageri i USA, lød det nøgternt fra den danske myndighed.

I den korte pressemeddelelse skrev Finanstilsynet, at myndigheden havde hjulpet de amerikanske børsmyndigheder, SEC, i en sag, hvor fem russere var blevet sigtet for at have svindlet sig til millioner.

Ifølge anklagerne benyttede de sig af konti i Storbritannien, Cypern, Portugal og Danmark til at svindle på aktiemarkedet, og undervejs tjente de ”mindst 82 millioner dollars”, svarende til godt en halv milliard danske kroner.

Svindlen foregik ”ved at udnytte informationerne fra mere end 500 hackede selskabsmeddelelser”, lød det i pressemeddelelsen, der ikke fik meget opmærksomhed herhjemme.

Det gjorde sagen til gengæld i udlandet.

Både USA og Rusland ville have "Putins kammerat"

Vladislav Klyushin er grundlægger af den russiske it- og medievirksomhed M-13.

Ifølge amerikanske retsdokumenter, som TV 2 er i besiddelse af, har selskabet udført forskellige opgaver for den russiske stat og præsident, og i 2020 modtog Klyushin endda en russisk æresmedalje.

Men første gang det anerkendte erhvervsmedie Bloomberg omtalte sagen, beskrev de den russiske rigmand som ”en hovedpine” for Schweiz.

Det var i juni 2021, og Klyushin havde i tre måneder siddet varetægtsfængslet i alpelandet.

Nu skulle USA's præsident, Joe Biden, mødes med den russiske leder, Vladimir Putin, i Genève, og som om de ikke havde nok at snakke om, havde begge lande også begæret Klyushin udleveret.

Det var USA, der havde udstedt den internationale arrestordre, der førte til Klyushins anholdelse, men typisk bliver borgere udleveret til retsforfølgelse i deres hjemland.

Efter flere måneders juridisk tovtrækkeri blev Vladislav Klyushin ved juletid sidste år sendt til delstaten Massachusetts i USA.

Udleveringen blev af blandt andre Bloomberg udlagt som en sejr for USA, og Klyushin blev beskrevet som ”den højest placerede Kreml-insider, de amerikanske myndigheder har fået udleveret i nyere tid”.

Det mere tabloide medie Daily Mail fra England har slet og ret beskrevet Klyushin som ”Putins kammerat”.

Indtil videre er han den eneste, der er anholdt i sagen. Men også de andre sigtede er værd at bide mærke i.

Ikke mindst Ivan Ermakov, der ifølge de amerikanske retsdokumenter har en ledende rolle i Klyushins firma M-13, vækker genklang i det amerikanske retssystem.

Allerede inden denne sag var han nemlig eftersøgt af det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Russerne, der stjal valget

Da amerikanerne i 2018 skulle gøre boet op efter i næsten to år at have diskuteret, om og hvordan russerne havde blandet sig i præsidentvalget, som sendte Donald Trump i Det Hvide Hus, blev 12 russiske statsborgere udpeget som skyldige.

Blandt dem var Ivan Ermakov.

Ifølge myndighederne var han hacker for den russiske efterretningstjeneste GRU, og sammen med 11 andre russiske statsborgere havde han ulovligt påvirket præsidentvalget.

Perspektiv

Det Digitale Watergate

Netop som valgkampen mellem Hillary Clinton og Donald Trump spidsede til i 2016, blev interne mails og dokumenter fra toppen af det demokratiske parti lækket på Twitter og til pressen.

Hvilken betydning lækagen havde, er ikke til at sige. Men kampen mellem de to kandidater endte højst overraskende med Donald Trump i Det Hvide Hus.

De lækkede dokumenter er blevet kaldt et angreb på det amerikanske demokrati, fordi de øjensynligt stammede fra et hackerangreb, som Rusland stod bag.

Hackerangrebet er siden er blevet omtalt som ”Det Digitale Watergate”, fordi dokumenterne blev anskaffet ved et indbrud i det demokratiske partis (digitale) hovedkontor – ligesom det var tilfældet i 70'erne, da en større skandale endte med, at daværende præsident Richard Nixon måtte træde tilbage.

Præsident Barack Obama udviste 35 diplomater som følge af hackerangrebet, og efter en længere undersøgelse pegede særlig anklager Robert Mueller i 2018 på 12 russere, som han mente stod bag angrebet, og som derfor blev tiltalt for at stjæle og lække dokumenter for at påvirke det amerikanske valg.

Blandt de 12 navngivne russere var Ivan Ermakov.

Også i denne sag mener de amerikanske myndigheder, at Ivan Ermakov har stået bag et ulovligt hackerangreb.

Kort fortalt lykkedes det i 2018 for Ermakov ifølge anklageskriftet at hacke sig ind hos to firmaer, der blandt andet hjælper virksomheder med at klargøre børsmeddelelser.

Lad os eksempelvis sige, at et børsnoteret selskab skal præsentere sit årsregnskab fredag. Et par dage forinden vil virksomheden så sende de vigtigste tal og budskaber fra regnskabet til en af virksomhederne, der kan hjælpe med at sikre, at lovgivning med videre er overholdt.

Fordi Ermakov ifølge anklagen havde hacket sig ind i systemet, kunne han sammen med Klyushin og de andre sigtede se virksomhedernes nøgletal, før de blev tilgængelige for resten af aktiemarkedet.

Det gjorde, at de kunne nå at købe, sælge eller shorte – satse på, at en aktie falder i værdi – på baggrund af, hvad tallene viste.

Men at handle på information, som ikke er offentligt tilgængelig, kaldes ”insiderhandel”.

Sammen med selve det digitale indbrud er det blandt årsagerne til, at de amerikanske myndigheder nu truer Klyushin og Ermakov med mere end 20 års fængsel.

Bankernes vagtværn

Danske banker bruger hvert år et milliardbeløb på at holde øje med sine kunders opførsel, så bankerne ikke bliver brugt til noget ulovligt.

Særligt efter Danske Banks store hvidvasksag er der blevet ansat flere hænder og hoveder i de afdelinger af bankerne, der holder øje med den slags.

I sommeren 2019 skrev Finansforbundet eksempelvis, at Danske Bank og Nordea hver havde mere end 1500 medarbejdere til at holde øje med hvidvask og andre ulovligheder blandt deres kunder.

Noget af det store arbejde foregår manuelt, andet sker automatisk gennem algoritmer og overvågningssystemer. Men hvad hvidvaskjægerne konkret laver, er dog i vid udstrækning en hemmelighed, fordi bankerne ikke vil have, at de kriminelle kan aflure deres tricks.

Derfor har Saxo Bank heller ikke ønsket at fortælle, hvordan man har hjulpet de amerikanske børsmyndigheder i den konkrete sag.

I en mail til TV 2 skriver Saxo Banks risiko- og compliancechef Steen Blaafalk således, at banken ikke "kan kommentere detaljeret på forhenværende kundeforhold".

- På et mere generelt plan kan vi dog sige, at hver gang vores kontrolsystemer opfanger potentiel mistænkelig adfærd, rapporterer vi det til Finanstilsynet, som lovgivningen foreskriver. Vi har derfor flere gange bragt data og informationer til myndighedernes opmærksomhed i sager omkring mistænkelig handelsaktivitet, lyder det videre fra Steen Blaafalk.

I de amerikanske retsdokumenter kan man dog læse, at russerne tilsyneladende har handlet aktier via Saxo Banks handelsplatform, SaxoTraderGO, i deres påståede svindel.

- Ermakov brugte SaxoTraderGo, en mobil handelsapp for Saxo Banks kunder, til at tilgå Klyushins konto hos Saxo, står der blandt andet i dokumenterne.

Her fremgår det også, at kontoudskrifter, som de amerikanske myndigheder har fået fra Saxo Bank, er en del af bevismaterialet i sagen.

Som en del af sagen mod Klyushin omtales også beskeder, Klyushin og Ermakov sendte til hinanden.

I en anden beskedudveksling mellem de to, som fremgår af retsdokumenterne, kan man læse, at de skriver om at købe en lejlighed.

I retspapirerne kan man desuden se, at det ikke var småpenge, Klyushin havde stående hos danske Saxo Bank.

Russeren havde således værdier for mere end 6,8 millioner amerikanske dollars hos Saxo Bank 29. februar 2020.

Det svarer til cirka 46,3 millioner danske kroner.

Om det er Saxo Bank, der har tippet SEC og Finanstilsynet – eller om Saxo Bank er blevet opmærksom på de mistænkelige handler af myndighederne – fremgår imidlertid ikke.

- Mig bekendt har man aldrig før fanget så stor en fisk

Da Vladislav Klyushin blev udleveret til USA, fik amerikanerne ikke blot fingrene i en mand, de anklager for at have begået økonomisk kriminalitet.

De fik også adgang til en potentiel guldkilde, mener Jacob Kaarsbo.

TV 2 har bedt den tidligere analysechef hos Forsvarets Efterretningstjeneste kigge på sagen og vurdere, hvilke perspektiver, anholdelsen kan have.

Han bider særligt mærke i, at Klyushins it-virksomhed M-13 ifølge de amerikanske retspapirer har udført en række opgaver for den russiske stat.

Hvis det er rigtigt, kan Klyushin nemlig have afgørende viden om russernes arbejdsmetoder, styrker og svagheder.

I en tid, hvor forholdet mellem Rusland og USA er på frysepunktet – ikke mindst efter Ruslands invasion af Ukraine – kan det være afgørende, lyder vurderingen:

- Mig bekendt har man aldrig før fanget så stor en fisk. Hvis det ligefrem er én af de centrale ledere af den private forlængede arm for den russiske regering, er det ikke sådan nogle, man bare lige får fat i, siger Jacob Kaarsbo.

Cyberverdens svar på Wagner-gruppen

De seneste år har firmaet PMC Wagner, også kendt som Wanger-gruppen, fyldt en del i internationale medier.

Virksomheden råder over lejesoldater, og er af den russiske stat blevet sat til at løse opgaver og slå ihjel i en række afrikanske og sydamerikanske lande.

Se også

Nu kan alle søge jobbet som russisk lejesoldat - men læs lige det med småt først

Jacob Kaarsbo mener, at M-13 kan sammenlignes med Wagner-gruppen på den måde, at Klyushins virksomhed tilsyneladende også har udført opgaver, den russiske præsident, Vladimir Putin, gerne vil have klaret, men som han ikke ønsker beskidte hænder fra.

Med folk som Ivan Ermakov i inderkredsen er den russiske påvirkning af det amerikanske præsidentvalg i 2016 et oplagt eksempel, siger den tidligere analysechef.

- Vi ved det ikke med sikkerhed, men meget tyder på, at M-13 har været involveret i påvirkningen af det amerikanske valg. De er cyberverdenens svar på Wagner-gruppen på den måde, at man tilsyneladende har en privat aktør, som er blevet indsat i nogle af de vigtige operationer, siger Jacob Kaarsbo.

En byttehandel til historiebøgerne

Ifølge Bloomberg har Vladislav Klyushin og hans daværende advokat i Schweiz, Oliver Ciric, tidligere fremført, at den russiske rigmand var i amerikanernes søgelys, fordi de mente, at han havde information om Det Digitale Watergate.

Samme medie skriver også, at Klyushin undervejs i sin sag har sagt, at både amerikanske og britiske efterretningstjenester har forsøgt at hverve ham.

Jacob Kaarsbo vurderer, at der er en god chance for, at amerikanerne vil tilbyde Klyushin strafnedsættelse, hvis han til gengæld giver dem information, de kan bruge til noget.

- Amerikanerne kan sige: Vil du sidde her og rådne op i 20 år, eller vil du fortælle os, hvad du ved om, hvordan de her hackernetværk fungerer, hvem vi skal holde øje med, og hvordan vi skal beskytte os imod det? siger Jacob Kaarsbo.

I øjeblikket venter Klyushin fortsat på at komme for retten i Massachusetts.

Hovedpersonen har anmodet om at blive sat på fri fod, indtil han skal for en dommer, men det er blevet afvist med henvisning til, at rigmanden takket være sin ”enorme rigdom, private yatch og tætte bånd til den russiske regering” ville være i risiko for at flygte ud af USA.

Vladislav Klyushin må derfor forblive bag lås og slå, indtil hans sag skal behandles.

I øjeblikket er det skemalagt til at ske i midten af september, men Klyushins advokater har netop bedt om at få sagen udsat til starten af 2023.

TV 2 har via Klyushins advokater forsøgt at få et skriftligt interview om sagen og trådene til Saxo Bank. Trods gentagende henvendelser er ingen af dem vendt tilbage.

Finanstilsynet har ikke ønsket at kommentere sagen eller tilsynets rolle i opklaringen.