Energikrise

"Bøvlede" regler står i vejen for nye solceller: - Det er jo hovedet under armen

Vil kommuner eller grupper af virksomheder selv bruge den strøm, de producerer med solceller, skal de først betale tariffer og afgifter.

Når el bliver dyrere, bliver det også en bedre forretning at producere det selv – især når man bruger meget af det.

Det har gennem de seneste måneder fået både flere kommuner og virksomheder til at overveje at opstille deres egne solcelleanlæg. Både for at spare på elregningen og bidrage til den grønne omstilling.

Det er jo hovedet under armen, at vi først skal sælge den strøm, vi producerer billigt, for derefter at købe den tilbage dyrt

Birgit S. Hansen, formand for klima- og miljøudvalget i KL.

Eksperter har da også peget på, at det er på tagene af store bygninger som skoler og fabrikker, at solcellerne er bedst givet ud, hvis de for alvor skal gøre Danmark grønnere og mindre udsat for ekstreme elpriser.

Men spørger man både erhvervslivet og de danske kommuner, er reglerne for at opstille solceller og bruge strømmen alt for bøvlede.

Det spænder ben for nye solcelleanlæg, og derfor opfordrer flere organisationer nu til, at reglerne ændres.

Virksomheder vil dele solcellestrøm

I en tid med rekordhøje energipriser kan et solcelleanlæg spare en virksomhed for millioner, beskytte arbejdspladser og samtidig gøre Danmark mere selvforsynende med strøm.

Sådan lyder det fra Kasper Munk Rasmussen, som er chefkonsulent i erhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMV Danmark.

- Holder prognoserne stik, kommer priserne jo op på et niveau, hvor virksomheder ikke kan blive ved med at producere de ting, de gør i dag. Og så mister vi arbejdspladser i Danmark, siger han til TV 2.

Derfor er der ifølge SMV Danmark et stort potentiale i at opsætte solceller på tagene i for eksempel industriområder.

Men ifølge Kasper Munk Rasmussen er det ikke altid virksomhederne med det største energiforbrug, der også har plads på taget til solceller.

Derfor ville det give det god mening, hvis flere virksomheder kunne gå sammen om at bygge ét stort solcelleanlæg og dele strømmen imellem sig.

Og den tanke har man allerede tænkt i Hadbjerg Erhvervspark, hvor Kim Slavenskys virksomhed Phønix Tag Energi ligger side om side med seks andre virksomheder.

- Jeg vil gerne, at vi kan lave vores eget lille fælles kraftværk, hvor vi kan producere og bruge strømmen sammen, sagde Kim Slavensky i juni til TV2 ØSTJYLLAND.

Strøm må ikke deles mellem matrikler

Problemet er bare, at strøm fra et solcelleanlæg ikke må deles direkte mellem flere matrikler i Danmark – heller ikke, selvom de støder op til hinanden og har samme ejer.

I stedet skal strømmen sælges til elnettet fra matriklen, hvor den bliver produceret, og så kan den købes på en anden matrikel til almindelig markedspris. Inklusive tariffer og afgifter.

Dermed er der heller ikke meget at spare for de virksomheder, der ikke selv lægger tag til solcellerne. Og det stak en kæp i hjulet på Hadbjerg Erhvervsparks solcelleprojekt.

- Det betyder bare, at den strøm, vi ikke selv bruger, skal tvangssælges ud i nettet, og vi synes, at man burde kigge på det og sige, at hvis vi kan lave vores egen lille fordeling herude i vores lille kreds, bliver vi betragtet som en matrikel, sagde Kim Slavensky i juni.

Spørger man Kasper Munk Rasmussen fra SMV Danmark, giver de nuværende regler "ingen mening".

- Så kan man lige så godt købe strømmen, der produceres i Tyskland og Sverige, selvom man selv producerer strøm 30 meter væk. Det er helt skørt, siger han.

I landets kommuner står man over for samme problem, hvis man vil dele strøm fra solceller mellem sine matrikler.

Men spørger man Kommunernes Landsforening (KL), er det ikke den største forhindring for at sætte flere solceller op.

- Det er jo hovedet under armen

I mange danske kommuner kan man også se en god ide i selv at opsætte solcelleanlæg og bruge strømmen i kommunens egne bygninger. Det fortæller Birgit S. Hansen, der er formand for klima- og miljøudvalget i KL.

- Kommunerne er Danmarks største bygningsejere, så vi har rigtig mange tage, hvor man kan opsætte solceller. Det er billigt, og det er grønt, så det kommer både miljøet og borgerne til gode, siger hun til TV 2.

Men hvis en kommune vil etablere et solcelleanlæg på taget af sit rådhus, skal de med de nuværende regler først oprette et selskab, som så skal etablere solcelleprojektet.

Herefter kan selskabet sælge strømmen til elnettet, hvor kommunen selv kan købe det tilbage – men det er igen inklusive tariffer og afgifter.

Og ifølge Birgit S. Hansen betyder det, at det ofte vil blive en underskudsforretning for kommunerne at sætte solceller op.

- Det er jo hovedet under armen, at vi først skal sælge den strøm, vi producerer billigt, for derefter at købe den tilbage dyrt. Det er det, vi harcelerer over, siger hun.

"Helt oplagt" at lempe reglerne

Derfor foreslår KL, at reglerne laves om, så kommunerne ikke længere bliver nødt til at oprette et selskab og derved kan få lov til at bruge den strøm, de selv producerer, uden at de skal betale afgifter.

Dermed ville kommunerne blive ligestillet med almindelige husejere og virksomheder, der selv kan bruge den strøm, der produceres på samme matrikel, inden resten sælges til elnettet.

- Det er simpelthen, for at sige det på godt jysk, alt for bøvlet. Vi skal jo ikke have flere fordele end andre, men bare have de samme fordele som virksomhederne.

Hos SMV Danmark mener Kasper Munk Rasmussen også, at der er brug for at gentænke elnettet – blandt andet ved at fjerne den såkaldte matrikelregel.

- Det skal være meget lettere for virksomheder at arbejde sammen om at blive selvforsynende for eksempel ved at dele solcelleanlæg på tværs af matrikel i industriområder. Det er jo helt oplagt, siger han.

Men de penge, man betaler i nettariffer, går jo til at vedligeholde det danske elnet. Melder I jer ikke ud af det fællesskab, hvis I gratis kan dele strømmen mellem jer?

- Du kan sagtens zoome ind på den enkelte virksomhed og sige, at selvfølgelig skal de skal betale til vores kollektive elnet.

- Men det, vi er interesserede i, er, at man laver nogle modeller, som kan bevare arbejdspladser i Danmark – og ikke, om pengene kommer ind i den store kasse på den ene eller den anden måde.