Stigende priser kan koste familier op til 7500 kroner om måneden, viser beregning
Mens en familie med fastforrentet lån og fjernvarme kun har mistet cirka 2000 kroner om måneden, står det noget værre til hos andre.
Tidligere fremgik det af denne artikel, at den mulige stigning i de fremhævede eksempler kunne ende på 10.000 kroner. Det har dog vist sig, at der var en fejl i PFA's beregninger. Tallet er nu rettet til 7500 kroner.
Priserne stiger og stiger, og det gør et stadigt større indhug i danskernes økonomi.
Siden august sidste år er priserne på varer og tjenester samlet set steget 8,9 procent, viser tal fra Danmarks Statistik mandag.
Og ifølge en dugfrisk beregning fra pensionskassen PFA betyder det, at danske familier nu har op mod 7500 kroner mindre tilovers hver måned.
- Det er en voldsom forskel. Mange boligejere er vant til at have lidt luft i økonomien til uforudsete udgifter, men at have luft i økonomien til 10.000 kroner om måneden, er det nok de færreste, der har, siger PFA's privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen til TV 2.
Men der er store forskelle på, hvor hårdt danskerne bliver ramt.
Lån og varme gør stor forskel
PFA's beregninger bygger på såkaldte modelberegninger, hvor der tages udgangspunkt i to helt gennemsnitlige, men fiktive, danske familier.
Her har pensionskassen regnet på, hvor meget familierne hver især har tilbage, når alle normale udgifter som el, varme, indkøb, transport, fritidsaktiviteter og abonnementer er betalt.
Begge de fiktive familier består af to voksne og to børn, har en indkomst på godt 51.400 kroner om måneden og bor i det samme hus med et lån på 3,6 millioner kroner.
Men hvor den ene familie opvarmer sit hus med naturgas og betaler af på huset med et F3-lån – altså et lån med variabel rente – er den anden families hus tilsluttet fjernvarmenettet og finansieret med et fastforrentet lån på 2 procent.
Og de to forskelle gør store udslag i, hvor mange penge de hver især har tilovers hver måned, fortæller Camilla Schjølin Poulsen.
Hvor familien med fjernvarme og et fastforrentet lån kun har fået barberet lige over 2000 kroner af deres rådighedsbeløb, står det nemlig noget værre til hos den anden familie.
Den anden families rådighedsbeløb er nemlig dykket med knap 7500 kroner det seneste år.
- De store forskel på de her to modelfamilier er, at den ene familie har naturgasfyr og samtidig et rentetilpasningslån, som nu skal refinansiere her 1. oktober. De står altså til at miste omkring 7500 kroner om måneden af deres rådighedsbeløb, siger Camilla Schjølin Poulsen til TV 2.
Man har to håndtag at skrue på
Sidste år var det ellers familien med det variable lån og gasfyret, der havde mest luft i økonomien.
I september sidste år havde de nemlig knap 5000 kroner tilovers hver måned, når alt var betalt. Men nu mangler de 2300 kroner hver eneste måned, hvis ikke de ændrer deres forbrug.
- De kommer jo fra en virkelig gunstig situation. For tre år siden refinansierede de til en rente på minus 0,5, nu er den cirka 3 procentpoint højere end det, fortæller Camilla Schjølin Poulsen.
Modsat havde familien med fjernvarme og en fast rente kun 1100 kroner tilovers for et år siden.
Men til gengæld skal de kun finde knap 990 kroner mere i budgettet, for at få det til at løbe rundt.
- Det, som familierne er nødt til at gøre nu, er at kigge på, hvordan man kan dække det ind. Grundlæggende har man to håndtag at skrue på: Man kan enten skrue sine indtægter op, eller man kan skrue sine udgifter ned.
- Forhåbentlig har de lagt nogle af de penge til side
Vil man skrue på det første håndtag, foreslår privatøkonomen, at man for eksempel tager et ekstra arbejde for at gøre sine indtægter større.
I den lidt lettere ende kan man blandt andet også overveje at leje sin bolig ud, mens man er på ferie, for på den måde at dække en del af sine rejseudgifter.
Modsat kan man forsøge at skære i sine udgifter ved at kigge sit budget igennem for ting, som man kan skære ned på eller helt undvære.
På lidt længere sigt kan man også overveje at energirenovere sin bolig, så varmeregningen ikke slår helt lige så hårdt.
- Nogle af de boligejere, som bliver hårdt ramt nu, har siddet ekstremt billigt de sidste tre år. Forhåbentligt har de lagt nogle af de penge til side, så der er til dårlige tider, siger Camilla Schjølin Poulsen.