Det nye aktiemarked

Dansk minibørs får kritik efter store kursfald

I Danmark er der kommet markant flere små børsnoteringer de seneste år. Men det er langt fra dem alle, der har fået succes.

Du kender sikkert Novo Nordisk, Mærsk og Ørsted.

Selskaberne er nogle af de største i Danmark, og aktierne er blandt de mest handlede her i landet. Men bag dem er en underskov af små virksomheder med store ambitioner.

Ligesom erhvervslivets giganter kan disse små virksomheder lade sig børsnotere, så der kommer penge i kassen til at opnå de store vækstmål.

Ofte sker den slags mindre børsnoteringer på First North-børsen, der de seneste år har lukket historisk mange nye selskaber ind i klubben.

Nu får First North-børsen dog kritik for, at alt for mange virksomheder ikke kan leve op til de vilde planer, de har solgt sig selv med over for investorerne, og at det efterfølgende har ført til store kursfald.

Man skal forstå, at der er en risiko. Det er svært at forudse, hvem der bliver kursraketter

Thomas Black-Petersen, direktør i Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder

Blandt de selskaber, der er kommet på First North-børsen inden for de seneste to år, er der således eksempler på aktiekurser, der er faldet med helt op til 90 procent.

Det er problematisk, mener direktøren i Dansk Aktionærforening, Mikael Bak:

- Det er bekymrende, at så mange First North-selskaber ikke har leveret på aktiekursen. Det er vi kritiske over for, og vi siger også til selskaberne, at der skal leveres nogle bedre resultater de kommende år, siger Bak til TV 2.

Store tab

First North-børsen blev introduceret i Danmark i 2005, men i flere år efter finanskrisen var minibørsen nærmest død i Danmark.

I 2016 og 2017 var der eksempelvis seks børsnoteringer samlet set på First North-børsen i København.

Men i 2020 blev ikke færre end 12 virksomheder noteret på børsen, og året efter skete det hele 20 gange.

- Der er i perioder blevet spurgt: Kommer der overhovedet gang i det her igen? Bliver der overhovedet børsnoteret flere selskaber? Men der kom gang i det igen. Folk er måske blevet lidt fartblinde de sidste år, og nu skal vi omstille os igen, siger Carsten Borring, der er chef for noteringer hos Nasdaq, der ejer First North-børsen.

First North

  • First North er en børs, der er drevet af virksomheden Nasdaq.
  • Der er også First North-børser i Sverige, Finland og Island.
  • Kravene til minibørsen First North er mere lempelige, og typisk er det mindre virksomheder, der bliver noteret her.
  • Ofte er det vækstvirksomheder, der søger penge til at bygge selskabet større.
  • Udover First North er der i Danmark tre andre børser, et selskab kan blive børsnoteret på: Small Cap, Mid Cap og Large Cap.
  • En børsnotering betyder, at selskabets ejerskab sættes helt eller delvist til salg. Selskabet går altså fra at være et privatejet selskab til at være helt eller delvist ejet af aktionærere, der kan købe og sælge deres ejerandel på børsen.

Men selvom der er kommet flere First North-noteringer de seneste år, er det langt fra i alle tilfælde, at aktiernes værdi også er skudt i vejret.

Det viser TV 2s gennemgang af de godt 50 virksomheder, der er noteret på First North i København.

Direktør er "utroligt ked" af faldende kurs

En af de virksomheder, der har måttet se sin aktiekurs blive sendt i gulvet, er Nord.Investments, der er en digital investeringsrådgiver.

Selskabet blev børsnoteret på First North 21. maj sidste år, og dengang skete det med en markedsværdi på cirka 210 millioner kroner. Det vil altså sige, at skulle man købe alle aktierne i selskabet, skulle man bruge cirka 210 millioner kroner.

Siden er selskabets værdi blevet barberet ned med to tredjedele, og skulle man sælge de samme aktier i dag, ville de kun være cirka 72 millioner kroner værd.

- Jeg er utroligt ked af, at vi har haft en faldende aktiekurs. Da vi børsnoterede selskabet, havde vi nogle helt andre forventningen til udviklingen i kursen, siger Nord.Investments stifter og administrerende direktør, Anders Hartmann, til TV 2.

Direktøren har selv svært ved at give én årsag til, at aktiekursen er faldet. Han peger dog på, at selvom virksomheden stort set indfriede sine vækstmål og ambitioner sidste år, var der ikke ret mange, der købte og solgte aktien.

- Ofte ser man nogle ret kortsigtede investorer komme ind, når et selskab bliver børsnoteret. Altså nogle, der forventer et hurtigt afkast. Hvis de ikke får det, kommer man let ind i en negativ spiral, siger Anders Hartmann.

13 ud af 13 fejler

Da dagbladet Børsen sidste år gennemgik 13 virksomheder, der havde været noteret på First North-børsen i mindst 2 år, kunne ingen af dem leve op til de målsætninger, de selv havde sat sig, inden de blev børsnoteret.

De mange fejlskud og aktiefald fik i august Nasdaq, der står bag First North-børsen, til at stramme reglerne for den proces, en virksomhed skal igennem, før den kan blive børsnoteret.

Kravene er dog fortsat mere lempelige, end hvis en større virksomhed skal noteres på en af de andre børser i Danmark.

Står det til Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, kunne man godt stramme reglerne yderligere, så investorer og aktionærer får lettere ved at undgå de værste kursfiaskoer.

- Det er lidt ligesom, hvis man handler ind i et supermarked, er det jo heller ikke sådan, at bare fordi du køber den billige udgave af en vare, så er der ikke nogen varedeklaration. Vi er nødt til at have en varedeklaration, så man har en fornemmelse af, hvad man køber sig ind i, siger Per Hansen til TV 2.

Nogle af vores medlemmer er måske gået på børsen med en for høj værdiansættelse

Thomas Black-Petersen, direktør i Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder

Selvom Carsten Borring, Nasdaqs chef for noteringer, erkender, at det er vigtigt med krav, der kan sikre tilliden til de virksomheder, der er noteret på First North, advarer han mod, at systemet ikke må blive for tungt:

- Vi vil gerne gøre det lettere for små virksomheder at finde risikovillig kapital. Men vi er nødt til at have en balance, så der er troværdighed omkring de her ting, uden at selskaberne bliver nødt til at have 100 jurister rendende.

- Man skal også forstå, at der er en risiko

I 2022 har der kun været en enkelt dansk First North-notering, og ifølge Carsten Borring er det ikke sikkert, at vi kommer til at se flere de næste måneder.

Aktiemarkedet har nemlig lidt store tab gennem året, og samtidig er renterne steget, hvilket har gjort lysten til at foretage risikable investeringer mindre.

Omvendt kommer nedturen efter en lang optur, der måske har gjort nogle blinde over for de risici, der også er forbundet med små virksomheder, der går på børsen, lyder det fra Borring.

En lignende pointe kommer fra direktøren i Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, Thomas Black-Petersen:

- Nogle af vores medlemmer er måske gået på børsen med en for høj værdiansættelse, og de har måske også set det at komme på børsen som et mål snarere end en start. Når man går på børsen, er man nødt til at sikre sig, at der også er en gevinst for investorerne.

Men hvordan gør man det, Thomas Black-Petersen? Skal man stille strengere krav til virksomhederne?

- Der er allerede mange krav og et langt forløb, man skal igennem, inden man kan blive børsnoteret på First North. Virksomhederne skal forberede sig bedre, og de skal være realistiske i deres kommunikation til investorerne. Men man skal også forstå, at der er en risiko. Det er svært at forudse, hvem der bliver kursraketter, og hvem der mislykkes.