Energikrise

Din strøm har aldrig været dyrere - forklaringen skal findes uden for Danmarks grænser

Selvom det er den dyreste strøm i elnettet, som bestemmer prisen på elregningen, er det svært at forestille sig en bedre model, vurderer seniorøkonom.

Din strøm har aldrig været dyrere, end den var i august.

Ikke blot blev der slået dagsrekorder i ét væk, gennemsnitsprisen var også den højeste for nogen måned. Det viser tal fra den nordiske elbørs Nord Pool.

Kort fortalt skal forklaringen findes uden for Danmarks grænser, hvor blandt andet krigen i Ukraine og en knastør europæisk sommer har gjort strømmen dyrere i hele Europa.

Men det har fået flere af TV 2s læsere til at undre sig.

- Hvorfor er el blevet så dyrt, når Danmark har så mange vindmøller og solenergi? spørger en af dem for eksempel i en mail.

TV 2 har derfor bedt Jim Vilsson, der er seniorøkonom hos Energinet, om at forklare, hvordan de danske elpriser bliver til.

Derfor er elpriserne skudt i vejret

De høje elpriser skyldes blandt andet krigen i Ukraine. Som straf for Ruslands invasion har Vesten og EU nemlig indført en række sanktioner, og som modsvar har Rusland skruet ned for forsyningen af gas til Europa, hvor det er et vigtigt brændsel i elproduktionen.

Samtidig har den varme og tørre europæiske sommer fået vandstanden i Europas store floder til at falde markant, hvilket har stukket en kæp i hjulet på transporten af kul til kraftværker langs de vigtige vandveje.

Tørken har også ramt de norske vandkraftværker og lagt en dæmper på blandt andet franske atomkraftværker, fordi de simpelthen mangler kølevand.

Den dyreste strøm bestemmer prisen

Det er ikke kun den danske strøm, der handles på Nord Pool. Faktisk er hele Nordvesteuropa samlet i ét elmarked, hvor priserne forhandles på tværs af landegrænser.

Hver dag indsender energiselskaber deres bud på salgspriser for den strøm, de producerer, til Nord Pool.

Elleverandører, der sælger strømmen ud til forbrugerne, indsender omvendt deres behov for strøm og den pris, de er villige til at betale.

- Der er ingen, der har førsteret på noget som helst i det her fællesskab. Idéen er, at priserne skal optimeres for alle borgere i Europa, forklarer Jim Vilsson.

Derfor er det også den billigste tilgængelige strøm, som forbruges først – normalt er det grøn strøm fra vindmøller, solceller og vandkraftværk.

Men er der stadig brug for mere strøm, begynder man at købe dyrere og dyrere el fra atomkraftværker, gaskraftværker og kulkraftværker.

Det er prisen på den sidste og dyreste strøm, der skal til for at opfylde behovet, som bestemmer markedsprisen på al el i systemet.

Gennem de seneste måneder har den rekordhøje gaspris for eksempel trukket prisen på strøm fra danske vindmøller med sig i vejret. Netop af den årsag er modellen flere gange blevet kritiseret.

- Det lyder jo helt vildt. Hvorfor er prisen ikke et gennemsnit? spørger en anden af TV 2s læsere for eksempel i en mail.

Men selvom det måske lyder unfair, er der store fordele ved modellen, understreger Jim Vilsson fra Energinet.

Forbrugerne har tjent ”ustyrligt meget”

Når man tager den billigste el først, tvinger man ifølge seniorøkonomen elproducenterne til en konstant priskrig for overhovedet at få deres strøm solgt.

- Man må bare anerkende, at der her system har virket rigtig godt i 25 år, og at vi som forbrugere har tjent ustyrligt meget på det, fordi vi udsætter producenterne for så meget konkurrence, siger han.

Samtidig har den høje fortjeneste ved at producere grøn strøm betydet, at der er blevet investeret store summer i at opstille flere vindmøller og solceller på tværs af Europa.

Sænkede man prisen på den grønne strøm, ville man ifølge Jim Vilsson fjerne en del af den gevinst – og så ville der blive mindre af den billige, vedvarende energi i fremtiden.

Sidst, men ikke mindst, må man ifølge Jim Vilson også forvente, at selskaberne bag for eksempel de danske havvindmølleparker selv ville hæve prisen, hvis ikke markedet allerede satte den så højt.

Elprisen udgør under halvdelen af regningen

Det er vigtigt at holde sig for øje, at den elpris, der forhandles på børsen, kun udgør cirka halvdelen af den pris, danskerne rent faktisk betaler.

Når elregningen kommer ind ad døren, består den nemlig af:

  • En elpris fastsat af den leverandør, man køber strømmen igennem, inklusiv et gebyr per kilowatt-time og eventuelt en fast abonnementspris
  • Elafgift til den danske stat
  • Betaling til Energinet og netselskaberne, som driver det danske elnet
  • Moms

Når elprisen stiger og falder, forskubbes det også, hvor stor en del af den samlede elregning hver betaling udgør.

Men ifølge en fremskrivning, som Green Power Denmark har lavet på baggrund af markedets forventninger til elpriserne samt tal fra Syspower og Forsyningstilsynet, ser fordelingen på en gennemsnitlig dansk husholdning nogenlunde sådan her ud i tredje kvartal:

Vil man have strøm i kontakten, er der ikke nogen vej udenom at betale de faste priser til staten, Energinet og det netselskab, der ejer kablerne ved ens bolig.

Men man kan frit vælge den leverandør, man vil købe sin strøm igennem. Ifølge Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk, er der her nogle penge at spare på elregningen.

- Man har selvfølgelig mulighed for at finde ud af, hvor man selv kan spare på strømmen. Men et meget let sted at starte er at undersøge, om den aftale, man har med sit elselskab, også er den mest fordelagtige, siger han til TV 2.

Prisen per kilowatt-time kan nemlig variere en smule fra selskab til selskab, og den kan enten være fastlåst i nogle måneder ad gangen eller svinge med elprisen på markedet.

Overvejer man at skifte elselskab, anbefaler Vagn Jelsøe at sammenligne elleverandørerne på Forsyningstilsynets hjemmeside elpris.dk, hvor de har pligt til at offentliggøre deres aktuelle priser.

- Vi har brug for en ny markedsmodel

Efterhånden som elpriserne er steget, er de også blevet diskuteret mere og mere flittigt.

Så sent som mandag varslede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et opgør med den nuværende model på det europæiske elmarked, hvor den dyreste strøm bestemmer prisen.

- Vi har brug for en ny markedsmodel for elektricitet, der virkelig fungerer og bringer os tilbage i balance, sagde hun under et såkaldt strategisk forum i Slovenien.

Men spørger man Jim Vilsson, er det svært at forestille sig en model, der på lang sigt vil give billigere priser.

- Al teori siger, at den her måde at fastsætte priserne på er den mest rigtige. Vi kan ikke få mere konkurrence på priserne, end vi har i dag, siger han.

Det ændrer dog ikke på, at de rekordhøje priser går ud over forbrugerne, mens producenter af billig, grøn strøm tjener ”ustyrligt mange penge”, understreger seniorøkonomen.

Vil man gøre strømmen billigere for danskerne, kan politikerne i stedet give dem en økonomisk håndsrækning finansieret af en midlertidig skat på at producere grøn energi.

- Jeg tror ikke på, at det er vejen frem at ændre på den måde, markedet fungerer. En type kortsigtet omfordeling udenom markedet kunne være en vej at gå, men det må være en politisk beslutning, siger seniorøkonomen.