Mens gasprisen slår rekord, holder Europa vejret: - Den næste uges tid bliver voldsomt vigtig
Åbner Nord Stream 1 ikke igen i næste uge, har Danmark ikke gas nok i lagrene til at klare sig gennem vinteren, siger chefanalytiker.
Er man en af de cirka 400.000 danskere, der opvarmer sit hjem med gasfyr, er der god grund til at holde vejret.
Med rekordhøje 277 euro per megawatt-time lå prisen på gas mandag dobbelt så højt som i juni og mere end ti gange højere end den stabile gaspris, vi har været vant til det seneste årti.
Ifølge beregninger fra Danske Bank ville det med den seneste uges priser koste en familie med to børn en ekstraregning på cirka 30.000 kroner at opvarme et almindeligt hus med gasfyr – bare hen over vinteren.
Det er også den ”fuldstændigt vanvittige” gaspris, der er den vigtigste årsag til, at prisen på el onsdag slår rekord for tredje dag i træk. Det fortæller råvarestrategichef ved Saxo Bank Ole Sloth Hansen.
Men ifølge råvarestrategichefen bliver vi ganske snart klogere på, om gasprisen kommer til at falde, eller om den skal endnu højere op.
- Den næste uges tid bliver voldsomt vigtig for, hvad vi kan forvente os af priser ind i vinteren, siger han.
Åbner Rusland for gashanen igen?
De ekstreme gaspriser skyldes først og fremmest, at det russiske statsejede energiselskab Gazprom har meddelt, at det om en uge vil lukke den vigtige rørledning Nord Stream 1 i tre dage på grund af vedligeholdelsesarbejde.
Nord Stream 1 transporterer normalt nok naturgas fra Rusland til Europa til at forsyne cirka 26 millioner hjem, men efter at Rusland invaderede Ukraine, har forsyningen været reduceret betydeligt.
Stormagter i Europa har flere gange anklaget Rusland for at bruge gas som et afpresningsmiddel over for Europa, fordi EU har indført sanktioner mod Rusland på grund af krigen
Derfor fik Gazproms meddelelse også straks de europæiske naturgaspriser til at skyde i vejret.
- Markedet frygter jo, at den her gas ikke kommer tilbage igen. At man simpelthen ikke åbner hanen igen, når de tre dage er overstået, forklarer Ole Sloth Hansen.
Samtidig har den varme og tørre sommer fået vandstanden i den tyske flod Rhinen – som er en af Europas vigtigste vandveje – til at falde drastisk.
Derfor har transporten med diesel og kul på flodens store pramme også måtte halte sig frem i ugevis.
- De kraftværker og industrivirksomheder, som ligger der, er blevet nødt til at købe gas i stedet for. Det har lagt yderligere pres på gasprisen, siger Ole Sloth Hansen.
Danmark risikerer gasmangel
Blandt andet i Danmark bruger vi de varme sommermåneder på at fylde vores gaslagre til vinteren. 17. august var de danske lagre fyldt til 93 procent af kapaciteten.
Men alt efter vejret bliver almindelige danskeres gasforbrug omkring syv gange større i vinterhalvåret, og derfor er der stadig behov for at få tilført gas gennem rørledninger.
Ifølge Energistyrelsens seneste redegørelse har Danmark faktisk kun gas nok i lagrene til at forsyne både Danmark og Sverige i fire måneder, hvis forsyningen af blandt andet russisk gas gennem Tyskland blev lukket nu.
Og efterhånden som vejret bliver koldere, bliver den periode kortere og kortere.
Bliver vi tvunget til at klare os uden russisk gas, vil vi derfor ifølge Anders Christian Overvad, der er chefanalytiker i Tænketanken Europa, stå i en mangelsituation.
- Hvis vi ender i en situation, hvor Nord Stream 1 ikke genåbner, er der så lang tid henover næste vinter, at der ikke er nok gas i lagrene, siger han til TV 2.
Godt nok kan gassen strækkes længere, hvis Danmark aktiverer sit nødberedskab og skruer ned for gassen til en række store virksomheder.
Men samtidig er gaslagrene en del af det frie gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen på de danske lagre handles frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og prisen højest.
Lukker russerne helt for gassen, vil den danske gas ifølge Ole Sloth Hansen først og fremmest blive sendt til Tyskland, hvor både energisektoren og industrien er endnu mere afhængig af gas, end vi er i Danmark.
- Vi bor desværre ikke på en ø, for vi er koblet op på det europæiske system. Så er prisen høj et sted, kan vi også risikere, at den bliver tilsvarende høj i Danmark, siger råvareanalytikeren.
I næste uger kan priserne falde
Derfor bliver næste uge ifølge Ole Sloth Hansen også helt afgørende for, hvordan Danmark og resten af Europa kommer til at klare sig gennem vinteren.
- Kommer der en afklaring på nogle af de her ting – altså stiger vandniveauerne, eller genåbner russerne for gassen på næste fredag – vil vi se et fald i priserne fra de her ekstreme niveauer, vurderer han.
Men ender russerne rent faktisk med at holde hanerne lukkede, spekuleres der ifølge Ole Sloth Hansen i, at priserne kan stige fra de nuværende 277 euro per megawatt-time til helt op mod 400 euro.
Vender man blikket mod Tyskland og Rhinen, steg vandstanden i løbet af weekenden ved den vigtige målestation Kaub med cirka 75 centimeter. Det viser data fra de tyske myndigheder.
Dermed er vandstanden igen høj nok til, at de store pramme kan transportere gods langs floden, men fra tirsdag forventes den at falde igen.
Hvor langt ned vandstanden kommer i løbet af ugen, er dog svært at spå om, for usikkerheden i prognoserne stiger, jo længere ude i fremtiden man kigger.