Flere danskere sætter solceller op – men der er en bedre løsning, mener professor
Der er intet i vejen for, at private sætter solceller op på deres hjem, understreger professor. Men solceller er ikke bare solceller.
Kigger man ned på de danske villakvarterer fra luften, vil man se flere og flere sorte firkanter på tagene.
Rekordhøje elpriser og dyrere naturgas har nemlig ført til, at flere og flere danskere har installeret solceller på taget af deres private hjem.
Det overrasker ikke Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. For tiden er helt sikkert til at få flere solcelleanlæg sat op.
- Vi kan se, at elpriserne har været meget høje længe, og der er mange, der gerne vil gøre et eller andet personligt for at se, om man kan reducere sine elpriser, siger professoren.
Men skal solcellerne for alvor gøre en forskel, skal de ifølge professoren ikke sidde på taget af private hjem.
Det er ikke sikkert, at det er rentabelt
Selvom de rekordhøje elpriser måske kan få hjemmelavet strøm til at lyde tillokkende, bør man tænke sig grundigt om, inden man investerer i et solcelleanlæg.
Det fortæller Henrik Bisp, som er fagekspert i energi ved Videncentret Bolius.
- Solcelleanlægget producerer mest strøm, når der er sol, og det er der typisk midt på dagen. Men er du på arbejde der, og kan du ikke lagre strømmen i et batteri, så er det ikke sikkert, at det er økonomisk rentabelt for dig, siger han til TV 2.
Godt nok er det muligt at sælge sin overskydende strøm tilbage til elnettet, men her er prisen noget lavere end den, man som forbruger selv betaler.
Spørger man Viasol, der sælger solcelleløsninger til private, kan deres solcelleanlæg dog normalt tjene sig hjem på 10-12 år.
Med elpriser, der er så høje, som de er i øjeblikket, vil det ifølge virksomheden kun tage fem til syv år.
Men overvejer man at investere i et solcelleanlæg på sit eget tag, er det ifølge Brian Vad Mathiesen ikke en god idé at tage udgangspunkt i de nuværende elpriser.
- Vi ved ikke helt, hvornår elprisen falder igen, men det er helt givet, at den ikke bliver på det helt ekstreme niveau, vi har nu, siger professoren.
Private anlæg er en dyr omstilling
Ifølge Brian Vad Mathiesen er der ingenting i vejen for, at danskerne selv sætter solceller op, hvis de har råd til det.
Men der er forskel på solceller, understreger professoren. Og når det handler om at sætte skub i den grønne omstilling og skærme det danske energinet mod høje energipriser, er der en bedre løsning end de private anlæg.
- Dem, der putter solceller op på de små tage, laver også nogle dyrere anlæg end dem, der er ude på markerne. Derfor er det også i virkeligheden en relativt dyr omstilling, siger Brian Vad Mathiesen.
Gennem de seneste år er store solcelleanlæg skudt op på de danske marker, og ifølge professoren er der fart på udviklingen
Men ifølge Brian Vad Mathiesen er problemet bare, at markanlæggene kommer i karambolage med behovet for fødevareproduktion og de danske mål om at øge biodiversiteten.
Derfor mener Brian Vad Mathiesen stadig, at de danske solceller skal sidde på taget af bygninger – bare nogle større af slagsen.
Sæt solcellerne op på industriens tage
Skal vi som samfund have mest ud af solens energi, er løsningen ifølge Brian Vad Mathiesen store solcelleanlæg på taget af eksempelvis industribygninger.
- Det er jo et areal, vi allerede optager med menneskelig aktivitet, hvor vi forholdsvis nemt kan få solcellestrøm – også meget tæt på hvor vi har forbrugerne, siger professoren.
Derfor mener han, at man fra politisk hold burde forsøge at gøre det lettere at sætte solcelleanlæg op på for eksempel fabrikker.
Modsat bør man også gøre det sværere at fylde marker med solceller i stedet for bevoksning.
- Der vil være nogle, der vil sige: "Jamen Brian, man kan både lave biodiversitet, landbrug og solceller". Ja, men vi er nødt til at prioritere i forhold til det meget store pres, der kommer på vores arealforbrug i de kommende år, siger professoren.