Business

Mindre for lønkronerne: Priserne stiger mere end lønnen

Mandag har tal fra arbejdsgiverne vist, hvor stor forskellen på prisstigningerne og lønstigningerne egentlig er.

De fleste danske lønmodtagere har nok kunne mærke, at i takt med at priserne er steget, kan lønkronerne ikke række til det samme forbrug.

Mandag morgen er der kommet statistik, der beviser den følelse.

I andet kvartal var lønningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) 3,4 procent højere end samme tid sidste år. Den stigning matcher slet ikke de prisstigninger, der har været i samme periode.

Ifølge Dansk Metals cheføkonom Erik Bjørsted viser tal fra Danmarks Statistik, at priserne i samme periode steg med 7,4 procent.

Dermed er priserne altså vokset med omkring 4 procentpoint mere end lønningerne. Dermed er det, der kaldes reallønnen, faldet. Reallønnen er en måde at betragte, om lønningerne giver lønmodtagerne mulighed for at købe det samme som tidligere.

Største fald i årtier

Faldet i realløn er ifølge Erik Bjørsted samtidig også større, end noget lønmodtagerne har oplevet de seneste årtier.

- Reallønnen falder, og danskernes købekraft udhules. Det er kun sket få gange i historien, skriver han i en analyse.

- Men som om at det ikke var slemt nok, er faldet i reallønnen også meget kraftigere, end vi har set før. Alene i andet kvartal er reallønnen faldet med næsten 4 procent. Et så stort fald har vi aldrig før registreret i vores data, som går tilbage til 1994.

På Twitter skriver Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, at de privatansatte lønmodtageres realløn "er sat fire år tilbage".

Privatøkonom i Arbejdernes Erhvervsbank Brian Friis Helmer skriver i en analyse, at det næsten ikke kan undgå at påvirke husholdningerne, at deres lønninger rækker kortere.

- Det gør pivondt og kan ikke undgå at påvirke privatforbruget hos mange danske familier, skriver han i en analyse og peger samtidig på, at der egentlig på overfladen var grund til, at lønningerne burde stige.

- Dagens tal viser en ganske overraskende udvikling i lønningerne. Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, stadig mange nye stillingsopslag og meldinger om mangel på arbejdskraft.

- Det giver alt sammen grobund for højere lønninger, men det stik modsatte er sket i andet kvartal, hvor lønudviklingen går tilbage i forhold til første kvartal.

Ville på den længere bane føre til nedtur

Selvom det måske kan ærgre lønmodtagerne, at lønningerne ikke er steget mere og dermed følger priserne lidt bedre, kan det måske vise sig at være meget fornuftigt ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen.

- En mere eksplosiv stigning i lønningerne kunne tyde på, at en omfattende overophedning af arbejdsmarkedet var undervejs, lyder hans analyse af DA's tal.

- Det kunne lune i økonomien på kort sigt, men ville på den lidt længere bane føre til en større og mere omfattende nedtur.

- Derfor kan man godt hive lidt i klaphatten her til morgen, hvor det igen bliver bekræftet, at arbejdsmarkedet er bomstærkt, men altså ikke overophedet.

- Vi kan dog ikke helt begrave risikoen for det scenarie, da alle ingredienserne til en overophedning fortsat er til stede. Det gælder både en meget lav arbejdsløshed og en tårnhøj inflation.