Danskernes løn overrasker økonomer: - De presser ikke citronen
Der vil gå flere år, før danskernes købekraft når op på samme niveau som sidste år, forventer cheføkonom.
Danskernes købekraft har gennem det seneste år taget det største dyk i årtier.
Ifølge nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening var danskernes løn kun 3,4 procent højere i andet kvartal end på samme tid sidste år. Til sammenligning var priserne i samme periode steget med 7,4 procent.
Spørger man Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, er stigningen i danskernes løn ”meget beskeden” – og det kommer bag på flere økonomer.
Beskæftigelsen er nemlig rekordhøj, ledigheden er lav, og der er stadig mange nye stillingsopslag og meldinger om mangel på arbejdskraft. Og normalt betyder et brandvarmt arbejdsmarked også større lønstigninger.
- Jeg skal indrømme, at jeg er overrasket over, at lønstigningen ikke er højere, netop fordi arbejdsmarkedet er så stramt. Det er virkelig lønmodtagernes marked i rigtig mange brancher, siger han til TV 2.
En større lønfremgang kunne have givet danskerne lidt kærkommen luft i økonomien på et tidspunkt, hvor priserne fortsætter i vejret med rekordfart.
Men på den lange bane havde det kun gjort ondt værre for forbrugerne, advarer flere økonomer.
Lønmodtagerne presser ikke citronen
Hos Nordea undrer forbrugerøkonom Ida Marie Moesby sig også over, at lønstigningerne ikke er højere.
Er der mangel på arbejdskraft, har medarbejdere nemlig også normalt bedre kort på hånden, når de forhandler løn med deres medarbejdere.
Men ifølge forbrugerøkonomen skal forklaringen på de lave lønstigninger blandt andet findes i, at de stigende priser ikke kun går ud over forbrugerne.
- Mange virksomheder er også pressede, fordi deres produktion er blevet dyrere. Og vi er også stadig i kølvandet på corona, som desværre spøger mange steder, siger Ida Marie Moesby.
Samtidig kan arbejdsgivere bruge det som et argument i en lønforhandling, at dansk økonomi samlet set går en usikker tid i møde.
Ifølge Las Olsen kan det både få lønmodtagerne til at kræve mindre og få arbejdsgiverne til at holde lønkronerne tættere til kroppen.
- Det ser jo ud til, at lønmodtagerne ikke presser citronen. Og det kan meget vel hænge sammen med, at man jo godt kan se, at vi står over for en periode, hvor det ikke går så godt, siger han.
Højere løn kan puste til inflationen
Både Las Olsen og Ida Marie Moesby understreger, at danskernes lønninger ikke realistisk set ville kunne følge med de stigende priser.
Men alligevel havde større lønstigninger lettet presset på forbrugerne – særligt dem, der lige nu har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
- Her og nu er det jo ærgerligt, at man ikke får mere i løn. Det er klart, at havde man fået noget mere i lønposen, havde man også haft mere råderum til at betale sine regninger, siger Ida Marie Moesby.
Ifølge forbrugerøkonomen ville det dog kun have styrket danskernes købekraft på kort sigt.
Godt nok ville større lønforhøjelser give lidt luft i danskernes økonomi og være med til at lægge en dæmper på det brandvarme arbejdsmarked, fordi virksomhederne ville ansætte færre.
Men samtidig ville de øge risikoen for, at den skyhøje inflation bider sig fast, forklarer Las Olsen:
- Det er klart, at skal virksomhederne give mere i løn, bliver mange af dem også nødt til at sætte priserne endnu mere op. Og så skal medarbejderne have endnu mere i løn.
Dermed ville der blive sat gang i en ond spiral, som ville puste endnu mere til inflationen.
Købekraften vil først stige til næste år
Ifølge Ida Marie Moesby er der lige nu ikke noget ”super godt udfald” for lønmodtagerne.
Skal inflationen under kontrol igen, er løsningen nemlig at sænke aktiviteten i økonomien – blandt andet ved at lægge en dæmper på forbruget.
- Det er ikke fordi, jeg vil anbefale, at man ikke skal bede om mere i løn. Men for samfundet og inflationen ville det ikke være superhensigtsmæssigt, hvis lønnen steg for meget lige nu, siger Ida Marie Moesby.
Derfor bliver danskerne nok også nødt til at vænne sig til at spænde livremmen ind noget tid endnu.
Las Olsen forventer, at danskernes købekraft begynder at vokse igen, i takt med at inflationen taber pusten. Men først ”et stykke inde i næste år”.
- Og så vil der nok gå flere år, før vi har indhentet det tabte og har samme købekraft som sidste år, siger Las Olsen.