Business

Studerendes husleje stiger med over 8 procent: - Jeg har virkelig ondt i maven

En udlejer, der allerede er begyndt at gennemføre huslejestigninger, påpeger, at en rabat vil gå ud over danskernes pensionsopsparinger.

Mindst 180.000 lejere risikerer markante huslejestigninger på grund af den rekordhøje inflation.

Et problem, som både lejere, lejerorganisationer og en række partier er dybt bekymrede over. Senest har boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) inviteret Enhedslisten og SF til drøftelser om løsningsforslag.

Mange lejere ved endnu ikke, hvor store huslejestigninger de ser ind i 1. januar. Men beboerne i det nyopførte kvarter Frederiks Brygge i København har allerede fået inflationens konsekvenser for huslejen at mærke.

1-værelses til 7500 kroner

En af de lejere, der bliver hårdt ramt af huslejestigningerne er 24-årige Anna Dybkjær Smedegaard.

Hun bor i en studiebolig på Frederiks Brygge, hvor hun har boet siden juli 2020.

Den lille 1-værelses lejlighed på 49 kvadratmeter var i forvejen for dyr til, at hun kunne betale den bare med sin SU. Derfor arbejder hun en del ved siden af studiet og får hjælp til aftensmaden af sine forældre i form af måltidskasser.

Men i slutningen af juli landede der en bombe i mailboksen. Huslejen, der i forvejen lå på 6950 kroner om måneden plus forbrug stiger 1. september til 7512 kroner.

Huslejen er reguleret med udgangspunkt i nettoprisindekset for juni. Det betyder altså en huslejestigning på hele 8,1 procent.

Også depositum og forudbetalt husleje, skal der betales ekstra ind svarende til huslejestigningen.

Det er fuldstændig vanvittigt. Især taget i betragtning af at det er studieboliger

Anna Dybkjær Smedegaard, studerende

Dertil kommer forbrug.

Og med de stigende energipriser lander den samlede pris på over 8000 kroner om måneden.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Især taget i betragtning af at det er studieboliger. Jeg har virkelig ondt i maven over det. Det rammer mange studerende, og ingen gør noget, siger Anna Dybkjær Smedegaard, der til daglig læser en kandidatuddannelse i dansk på Københavns Universitet.

Studie eller arbejde

Anna Dybkjær Smedegaard læser i forvejen på deltid på studiet, sådan at hun har tid nok til at arbejde ved siden af. Det er hun nødt til for at have råd til huslejen.

- Jeg står nu og skal vælge mellem, om jeg skal prioritere mit studie og dermed få svært ved at få økonomien til at hænge sammen, eller om jeg skal prioritere mit job og dermed ikke kunne passe mit studie.

Men hvorfor flytter du ikke et andet sted hen, der er billigere?

- Det er så svært at finde noget at bo i i København. Når der endelig er en lejebolig, man faktisk kan betale, forsvinder den så hurtigt, fortæller Anna Dybkjær Smedegaard, der derfor nu er begyndt at undersøge mulighederne for at låne penge til en andelsbolig.

En anden beboer, der til september kan se frem til en huslejestigning på 8,1 procent, er 34-årige Pernille Lepianka.

Hun bor sammen med sin kæreste og 3-årige datter i en 3-værelses lejlighed på omkring 90 kvadratmeter. Pernille Lepianka, der arbejder som projektleder på dagbladet Børsen, er desuden gravid med parrets andet barn.

Og nu står de til at skulle betale lidt over 1000 kroner mere i husleje om måneden.

På nuværende tidspunkt betaler parret 12.828 kroner i månedlig husleje. Med en stigning på 8,1 procent stiger det beløb til 13.865 kroner.

Det betyder, at drømmen om en dag at eje vores eget hus er blevet rykket med tre år

Pernille Lepianka, lejer

Pernille Lepianka vil gerne understrege, at de ikke er dem, som bliver ramt hårdest sammenlignet med andre. Men alligevel får det store konsekvenser for familien.

Udskudte boligdrømme

Hun peger blandt andet på den forringede mulighed for at spare op og færre penge til mad-og rejsebudget. Og ikke mindst lange udsigter til boligdrømmene.

- Det betyder, at drømmen om en dag at eje vores eget hus er blevet rykket med tre år, fortæller Pernille Lepianka, der efterlyser handling fra udlejer.

- Vores udlejer gør ikke noget ulovligt, men bare fordi det ikke er ulovligt, er det ikke nødvendigvis rimeligt.

Huslejen på Frederik Brygges omkring 1300 boliger reguleres alle efter nettoprisindekset, og det sker på forskellige datoer, afhængig af hvornår lejeren er flyttet ind.

Det betyder, at huslejestigningerne er forskellige alt efter inflationsniveauet i den måned, der reguleres efter.

Derfor har nogle lejere oplevet en huslejestigning på knap 4 procent, mens andre som Anna Dybkjær Smedegaard og Pernille Lepianka får en stigning på det dobbelte. Dette på trods af at det i nogle tilfælde drejer sig om boliger i samme ejendom.

Og det, synes beboerne, er dybt uretfærdigt.

Man skal huske på, at en rabat (...) vil betyde et lavere afkast for eksempelvis de danske pensionsmedlemmer

Udlejer

Derfor rakte Pernille Lepianka ud til alle beboerne på Frederiks Brygge for at høre, hvordan de var ramt, og hvad de tænkte om situationen.

Ønsker nedjustering

Pernille Lepiankas opslag i en Facebook-gruppe for beboerne har resulteret i, at over 150 lejere er gået sammen i en fælles henvendelse til DEAS i håbet om at finde en "fair løsning på en nedjustering i huslejestigningen".

- Vi finder det desuden besynderligt, at lejerne reguleres på forskellige tidspunkter af året, da det betyder, at flere af os oplever lejereguleringer, der er dobbelt så høje som andre, blot fordi vi uheldigvis reguleres efter nettoprisindekset for juni i stedet for nettoprisindekset for en af årets andre måneder, står der blandt andet i henvendelsen til DEAS.

DEAS administrerer ejendommene på Frederiks Brygge på vegne af ejerne, som er pensionsselskaberne Velliv og Pensam.

TV 2 ville gerne have spurgt udlejerne, hvorfor de har valgt at lade huslejen stige maksimalt fremfor at give en form for rabat, som andre private udlejere har valgt at gøre.

Derudover ville TV 2 også gerne have spurgt ind til forholdet mellem udlejers stigende udgifter på grund af inflationen og de huslejestigninger, som de opkræver.

Velliv og Pensam har dog ikke ønsket at stille op til interview, men DEAS har i samarbejde med alle tre parter sendt en længere skriftlig kommentar.

- Vi er opmærksomme på de seneste måneders høje huslejevarslinger og har naturligvis forståelse for de udfordringer, de giver. Vi kan ikke kontrollere inflationen, men vi følger udviklingen og arbejder tæt sammen med ejendommens ejere på muligheder for potentielt at afbøde konsekvenserne for lejerne, skriver DEAS blandt andet.

Kan gå ud over pensionsopsparinger

DEAS peger dog også på, at undladelse af huslejestigninger kan gå ud over danskernes pensionsopsparinger.

- Man skal huske på, at en huslejerabat i en ejendom ejet af pensionsselskaber vil betyde et lavere afkast for for eksempel de danske pensionsmedlemmer. Dette bidrager til, at vi har med et ekstremt komplekst område at gøre, skriver DEAS.

Herudover forklarer de baggrunden for, at lejerne oplever at få reguleret huslejen på forskellige tidspunkter. Det skyldes ifølge DEAS, at der er ejendomme, hvor huslejen reguleres efter, hvornår lejeren oprindeligt flyttede ind.

En praksis, som udlejer det sidste halvandet år er begyndt at strømline, så alle reguleres samme måned.

Desuden oplyser DEAS, at de sammen med ejerne har tænkt sig at gå i dialog med lejerne.