I USA er inflationen begyndt at falde – men vil Danmark følge med?
Selvom prisstigningerne er begyndt at bøje af i USA, er inflationen langtfra under kontrol, advarer økonomer.
Mens priserne herhjemme fortsætter i vejret, er udviklingen nu vendt på den anden side af Atlanten.
Onsdag viste de nyeste tal for inflationen i USA nemlig et overraskende fald. For mens de amerikanske priser i juni var steget med 9,1 procent sammenlignet med året før, lå det tal i juli kun på 8,5 procent.
Hos Danske Bank kalder cheføkonom Las Olsen de amerikanske tal for "en positiv overraskelse".
- På nogle områder lysner det for de amerikanske forbrugere, og det er også noget af det, der slår igennem i dagens tal. Benzinprisen er faldende, og også en del andre råvarer er blevet billigere, skriver han i en kommentar.
Og ifølge blandt andre Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen, er det et forvarsel om, at noget lignende snart kan ske i Danmark.
Rentehop er begyndt at virke
Danmark er en lille, åben økonomi, som påvirkes meget af de lande, vi handler med.
Hvis danske virksomheder for eksempel skal betale mere for varer fra udlandet, bliver det dyrere for dem at producere deres egne varer, og de vil derfor sætte prisen op.
Det rammer de danske forbrugere og får inflationen i Danmark til at stige.
Som verdens største økonomi kan amerikanerne dårligt hoppe, uden at vi i Europa mærker jorden ryste. For eksempel er de danske renter tæt forbundet med den amerikanske centralbanks (FED) renter.
Siden april har FED hævet sin rente historisk meget i et forsøg på at få den amerikanske inflation til at falde igen – vel at mærke uden at udløse en stor økonomisk tilbagegang.
Og ifølge Søren V. Kristensen tyder faldet i den amerikanske inflation på, at det er begyndt at virke.
- Det er det, der får priserne på en lang række råvarer, energi og fødevarer til at falde. Og det er faktisk også det, der slår igennem i det amerikanske inflationstal for juli, nemlig at sådan noget som benzinprisen er faldet ganske meget i USA, siger han.
Dansk inflation skal længere op, før den kommer ned
Når den amerikanske centralbank hæver sin rente, lægger det tusindvis af amerikanske virksomheder under pres. Og derfor skruer de også ned for deres forbrug af for eksempel energi og råvarer.
Idéen er netop at få priserne til at falde igen. Og ifølge Søren V. Kristensen ser det ud til, at amerikanerne har lagt de vildeste prisstigninger bag sig.
- Jeg tror faktisk, at det her var toppen i USA. Man skal passe på, for det har man tænkt flere gange, men jeg synes, der er ret mange tegn på, at det bevæger sig ned, siger han.
Samtidig er den lavere inflation i USA ifølge cheføkonomen et varsel om, at noget lignende er ved at ske i Europa og Danmark, hvor renterne også er sat i vejret.
Men man skal passe på med at oversætte amerikanske forhold direkte til danske.
For mens priserne på energi og gas er faldet i USA, er Europa langt mere afhængig af russisk gas. Og her har vi endnu ikke mærket de fulde konsekvenser af krigen i Ukraine på forbrugerpriserne, advarer Søren V. Kristensen:
- Det kommer vi til at gøre i august, og der tror jeg, at vi kommer til at se den danske inflation stige yderligere og nærme sig 10 procent. Men derfra tror jeg også, at vi har set toppen i dansk inflation.
Inflationen er stadig ikke under kontrol
Selvom inflationen generelt set er bøjet af, har den amerikanske centralbank fortsat lagt i kakkelovnen til store rentestigninger de næste måneder.
Normalt sigter centralbanker nemlig efter en inflation på omkring 2 procent om året. Men lige nu er der ifølge Las Olsen fra Danske Bank risiko for, at de rekordhøje prisstigninger bider sig fast.
- Det kræver resolut handling, også selvom det risikerer at udløse et tilbageslag i økonomien, siger han.
Hos Sydbank forventer Søren V. Kristensen også adskillige rentehop endnu – endda også nogle af de helt store.
- Det kan godt være, at det her er de første tegn på, at inflationen bøjer af. Men der er lang vej derfra og til at sige, at den er under kontrol, siger han.