Overblik: Hvad betyder inflationen for Danmarks økonomi?
Inflationen er rekordhøj. Men hvordan går det egentlig med den danske økonomi? Få overblikket her.
Mikkel Walentin Mortensen (https://nyheder.tv2.dk/profil/mikkel-walentin-mortensen), Steffen Neupert (https://nyheder.tv2.dk/profil/steffen-neupert), Nikolaj Albrectsen (https://nyheder.tv2.dk/profil/nikolaj-albrectsen), Said Nuh (https://nyheder.tv2.dk/profil/said-nuh), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/nikolaj-albrectsen)
Hvordan går det med økonomien?
Spørgsmålet er let at stille, men svært at besvare. Mens det går fremragende med visse dele, er der krisestemning andre steder.
TV 2 forsøger i dette 360 graders overblik at samle nogle af de vigtigste tal og tendenser på tværs af økonomiens mange dele for at give et indblik i, hvordan det egentlig står til.
Vi har valgt at fokusere på inflationen, energipriserne, aktie- og boligmarkedet, renterne, vores penge, det danske arbejdsmarked og vores forventninger til fremtiden.
Mens nogle af tallene opdateres dagligt, er der for andre en vis forsinkelse. Tallene for inflation i Danmark udkommer eksempelvis kun én gang om måneden, og derfor kan man eksempelvis i starten af september opleve, at de nyeste inflationstal er fra juli.
Lynanalyse
Danskernes syn på økonomien er stadig miserabelt
Tirsdag viser nye tal fra Danmarks Statistik, at danskernes syn på Danmarks og deres egen økonomi - også kaldet forbrugertilliden - voksede en smule i november.
Vi ser stigningen komme på baggrund af lavere energipriser, men tallet er stadig miserabelt, selvom der er en smule lettelse at spore. Forbrugernes humør er banket totalt i bund, efter den høje inflation har ramt danskerne hurtigt, hårdt og kontant.
Forbrugernes negative syn på økonomien vil kaste grus i maskineriet på privatforbruget, som står for næsten halvdelen af den økonomiske aktivitet i Danmark. Et fald i privatforbruget vil sætte dybere spor i den brede økonomi.
Vi forventer også på den baggrund, at dansk økonomi går en svær tid i møde med faldende beskæftigelse.
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Inflationen stiger igen - men der er lys forude
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i oktober steg til 10,1 procent. Det er en lille stigning på 0,1 procentpoint, selvom mange eksperter havde spået, at udviklingen ville gå den modsatte vej.
Det går den forkerte vej, men vi kan godt begynde at glæde os til vi får tallene for november, for der kommer vi til at se et fald. Elprisen er faldet, men der er en forsinkelse i hvordan de her tal bliver udregnet. Derfor er vi ret sikre på, at vi kommer til at se en mindre inflation om en måned, hvis ikke noget andet stiger ret kraftgt i pris.
Omvendt ser vi inflationen have spredt sig mere rundt i økonomien. Så selvom jeg forventer, at inflationen kommer til at falde - og nok også ret mærkbart over det næste halve år - så vil vi stadigvæk have en inflation, der er meget højere end før pandemien.
Men der er lys forude.
Søren Kristensen
Cheføkonom, Sydbank
Cheføkonom, Sydbank
USA hæver renten igen
Onsdag aften hævede den amerikanske centralbank, Center Federal Reserve (FED), med 0,75 procentpoint. Dermed ligger verdens vigtigste rente nu i spændet 3,75 - 4,00 procent.
Renten trækkes op til det højeste siden 2008. Den amerikanske centralbank strammer renteskruen igen og igen. Det vidner klart og tydeligt om den ekstreme situation, som økonomien står i. Inflationen svæver rundt omkring det højeste i 40 år, og ledigheden er på sit laveste i mere end 50 år. Det her er ikke den sidste renteforhøjelse, men vil forventer, at renteforhøjelserne kommer i mindre portioner fra nu af.
Danske boligejere har god grund til at kaste opmærksomheden mod den amerikanske centralbank. De højere amerikanske renter smitter af på de danske, og det har også været medvirkende til at sende de danske boligrenter i vejret. Det giver lige nu modvind til det danske boligmarked med færre handler og faldende priser til følge.
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Svært at udpege vendepunktet
21. oktober viste nye tal fra Danmarks Statistik to meget modsatrettede tendenser: På den ene side steg beskæftigelsen til rekordniveau. På den anden nåede danskernes forbrugertillid et nyt bundniveau. Læs mere om det her.
Vi kommer lige ud af en coronakrise, hvor vi nærmest kunne se de økonomiske reaktioner fra det ene minut til det næste. Nu er vi inde i en mere normal økonomisk krise, hvor den slags sætter sig meget gradvist.
Vendepunkter, så som hvornår beskæftigelsen vender, kan ofte være svære at udpege helt præcist. Men det kan nogle gange gå ret hurtigt, når først vendepunktet er nået.
En god bid af den beskæftigelsesstigning, vi har set også hen over coronakrisen, er i virkeligheden arbejdskraft, vi har hentet fra udlandet.
Man må retfærdigvis sige, at vi befinder os på et niveau som er ret så meget over det som økonomer ville kalde det konjunkturneutrale niveau. Selv i fravær af alle mulige ugunstige impulser ude fra, så ville økonomer altså nu engang gætte på, at beskæftigelsen under alle omstændigheder skulle tilpasse sig nedad
Carl-Johan Dalgaard
Overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet
Overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet
Gasprisen fortsætter med at falde
Efter at spotprisen på gas toppede i slutningen af august, er det blevet mindre og mindre dyrt at købe gas som efterårsugerne er gået.
Prisen er stadig, set i et langsigtet perspektiv, meget høj. Der er derfor udsigt til at vinteren kan blive dyr og drøj at komme igennem, men ikke så dyr som frygtet.
Prisfaldet skyldes en kombination af mange faktorer:
Frygten for et totalt russisk gasstop har indtil videre ikke vist sig at være berettiget. De europæiske gaslagre er godt fyldt op. Forbrugerne har taget notits af de høje priser, og skruet ned for forbruget. Og selvom oliepriserne også er relativt høje, bliver noget af naturgas-forbruget alligevel skiftet ud med olie.
Det skaber til sammen en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.
Per Hansen
Investeringsøkonom, Nordnet
Investeringsøkonom, Nordnet
Nu er inflationen 10 procent
Det er ikke set i 40 år, men nu er det virkelighed: Inflationen i Danmark er to-cifret.
Med den her inflation skal en gennemsnitlig dansk børnefamilie have omkring 45.000 kroner mere op af lommen i årligt forbrug. Det gør vanvittig ondt på mange danskere og kan ikke undgå at påvirke forbruget.
Der er fortsat udsigt til brede prisstigninger for danskerne, hvor stadig mange virksomheder forventer at hæve priserne over den kommende tid.
Der er dog også en række af faktorer, som begynder at trække inflationen nedad igen: En opblødning i de globale fødevarerpriser og det er blevet billigere at tanke bilen.
Danskernes indkomster og formuer mister købekraft af den høje inflation, og det vil bide på danskerne forbrug. Privatforbruget udgør næsten halvdelen af dansk økonomi og spiller en stor rolle for økonomien.
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Nye tal: Fortsat udsigt til brede prisstigninger
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mange virksomheder fortsat forventer at hæve priserne. Der er tale om en frisk rundspørge og dermed et højaktuelt billede på prissituationen for danskerne.
Indenfor detailhandlen forventer 51% af butikkerne i september at hæve priserne over de kommende tre måneder. På handlen med fødevarer, svarer 76 %, at de forventer at hæve priserne.
Det sender et klokkeklart signal til os danskere om, at der fortsat er udsigt til mere brede prisstigninger. Vi oplever lige nu de kraftigste prisstigninger i næsten 40 år, og det er med al tydelighed ikke helt slut endnu.
Lisette Rosenbeck Christensen
Seniorøkonom, Arbejdernes Landsbank
Seniorøkonom, Arbejdernes Landsbank
Danskernes humør er i frit fald
Forbrugertilliden falder massivt og lander på -32,1 i september mod -25,1 i august. Det er det laveste niveau siden statistikkens start i 1974, og dermed lavere end under den anden oliekrise, finanskrisen og seneste pandemien.
Inflationen har fortsat sin himmelflugt og den europæiske gaskrise er på ingen måde forsvundet. Samtidig er sommerens rentefald og aktiestigninger blevet annulleret igen.
Danskerne er generelt ramt på flere fronter. Ikke nok med at flere danskere end tidligere ventet står til at skulle vinke farvel til deres job, så rækker pengene ikke så langt. Læg dertil en bølge af usikkerhed, som krisen har affødt, og så har man grundlaget for et markant fald i forbrugertilliden
Palle Sørensen
Cheføkonom, Nykredit
Cheføkonom, Nykredit
Vinteren og recessionen kommer
Mørke skyer samler sig til vinterstorm - der er udsigt til recession, stigende ledighed, flere konkurser og faldende boligpriser.
Den høje inflation udhuler blandt andet husholdningernes købekraft i et omfang, vi ikke har set i årtier, samtidigt med at den også sender verdens centralbanker på overarbejde. Selv om vi er på vej i recession, har centralbankerne har gjort det klart, at bekæmpelse af den høje inflation er den ultimative førsteprioritet.
Det betyder, at det bliver dyrere at låne, hvorfor vi nu nu venter, at huspriserne for landet som helhed kan falde med op imod 15-20% over de kommende år. Vi vil bestemt ikke udelukke større prisfald i de dyreste områder.
Alt i alt betyder det, at vi nu venter, at dansk økonomi står over for en relativ hård recession med negativ vækst i hvert fald i de kommende fire kvartaler.
Jes Asmussen
Cheføkonom, Handelsbanken
Cheføkonom, Handelsbanken
Inflationen har overrasket bankerne
I starten af året forventede landets største banker, at inflationen i 2022 ville være på 2-3 procent. I en ny rundspørge, som TV 2 Business har foretaget, svarer bankerne nu, at inflationen i år ender på cirka syv procent.
- Man skal huske på, at vi faktisk forventede en relativt høj inflation, da vi gik ind i året. Men det har bare været ekstremt meget mere end vi havde troet.
- Det skyldes dels krigen i Ukraine, men også de effekter, vi har set andre steder i økonomien. Det er ikke bare elpriserne, der trækker inflationen op - det har spredt sig til rigtig mange ting.
Søren Kristensen
Cheføkonom, Sydbank
Cheføkonom, Sydbank
Inflationen falder en smule i USA
Forbrugerpriserne i USA er steg i august med 8,3 procent i forhold til året før. Inflationen toppede i juni på 9,1 procent, men er aftaget de seneste to måneder.
Det er godt, at inflationen endelig er på vej lidt ned. Dagens tal er dog slet ikke noget at juble over. Inflationen faldt mindre end ventet, og kerneinflationen er højere end frygtet.
Den amerikanske centralbank (FED, red.) vil fortsætte med at hæve renten. FED kommer næste uge med endnu en stor rentestigning. De vil formentlig sende renten op på tre procent. Det vil være den højeste rente i næsten 15 år.
Allan Sørensen
Cheføkonom, Dansk Industri
Cheføkonom, Dansk Industri
Cheføkonom om inflation: Nu er vi tæt på toppen
Vi havde forventet, at inflationen ville være en lille smule højere denne gang (inflationen i august var 8,9 procent, 0,2 procentpoint højere en i juli, red.). Det er stadigvæk meget, meget høj inflation, og det er en stigende inflation.
Men vi har en formodning om, at vi nu ikke er så langt fra toppen i inflationen. Det er meget drevet af energipriserne, for vi har kunne se i september, at gas- og elpriserne er faldet lidt igen, og det begynder at trække lidt i den anden retning.
Las Olsen
Cheføkonom, Danske Bank
Cheføkonom, Danske Bank
Boligpriserne falder for anden måned
Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at boligpriserne faldt i august. Huspriserne faldt med -0,5% og lejlighedspriserne faldt med -1,6%. Det er nu anden måned i træk, at boligpriserne falder.
Vi skal desværre ikke lede længe efter årsagen, og det her tegner på, at det blot er begyndelsen på en længere periode med pil ned for boligpriserne. Renterne er steget, energipriserne er steget og usikkerheden for fremtiden er steget.
Alt det påvirker boligmarkedet negativt. Handlerne er faldet til det laveste i 8 år, og nu tager priserne så også tager trapperne ned.
Boligmarkedet er begyndt at vakle.
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Rekordmange ledige stillinger
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2. kvartal var 71.400 ledige stillinger i den private sektor i Danmark, når der tages højde for sæson. Det er det højeste, der er mål i statistikkens mere end 10-årige historie
Der har været en uafbrudt stigning i beskæftigelsen gennem de seneste 17 måneder. Der er stadig efterspørgsel efter arbejdskraft, og der er derfor stadig gang i arbejdsmarkedet.
Forude er der dog tiltagende modvind under opsejling for arbejdsmarkedet. Der er stor risiko for, at vi kan komme til at stå overfor en ny virkelighed på arbejdsmarkedet.
Lisette Rosenbeck Christensen
Seniorøkonom, Arbejdernes Landsbank
Seniorøkonom, Arbejdernes Landsbank
Ledigheden stiger igen
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ledige stiger for tredje måned i træk med 2.800 personer i juli. Antallet af ledige er stadig rigtigt lavt set i historisk sammenhæng, men det er tredje måned i træk med en stigning.
De nytilkomne ukrainske flygtninge bidrager i denne måned til en langt mindre del af stigningen, så fremgangen kan ikke tilskrives de nytilkomne ukrainere.
Dermed er dagens tal en fortælling om et betydeligt køligere tempo på det danske arbejdsmarked, hvor vi er tæt på bunden.
Lisette Rosenbeck Christensen
Seniorøkonom, Arbejdernes Landsbank
Seniorøkonom, Arbejdernes Landsbank
Danskernes syn på økonomien er mørkt
Stemningen blandt de danske forbrugere formåede at stige en anelse i august. Det er første gang siden januar, at forbrugertilliden har en pil op. Det er dog svært at sige, at den lille stigning tegner et mere positivt billede af situationen, og forbrugertilliden er fortsat kun et mulehår fra en historisk bundrekord.
Derfor er vores konklusion, at den aktuelle triste cocktail for forbrugerne i form af en kraftig udhuling af købekraften, højere renter og faldende boligpriser vil føre til et fald i privatforbruget over de kommende kvartaler.
Jes Asmussen
Cheføkonom i Handelsbanken
Cheføkonom i Handelsbanken
Boligmarkedet ser ud til at vakle
Efter en lang periode med et højtflyvende boligmarked ser vi det nu vakle. Mens antallet af handler bliver ved med at dykke, faldt huspriserne i juli med 1 procent, og lejlighedspriserne faldt med 1,5 procent. Det er ret voldsomme tal for boligmarkedet, og det er formentlig kun starten på en længere periode med prisfald.
Den store forklaring skal findes hos den store rentestigning, som 2022 har budt på. Samtidig er energipriserne steget, og det sætter sig helt naturligt i boligefterspørgslen og priserne.
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
Vi må ruste os mod inflationen noget tid endnu
Som forbrugere må vi virkelig må se os om, for vores økonomi rækker altså ikke til lige så meget i dag, som den gjorde sidste år. Det giver en ekstraregning for en gennemsnitlig husholdning på omkring 35.000 kroner om året, hvis vi holder fast i at købe det samme som sidste år, og der er nogle, der er så økonomisk klemte, at de ikke kan betale regningerne.
Vi skal desværre forvente, at der kan være lange udsigter med høj inflation, og det er noget, man bliver nødt til at ruste sin økonomi til.
Ida Marie Moesby
Forbrugerøkonom, Nordea
Forbrugerøkonom, Nordea
Inflation
Hvad er inflation?
Inflation er egentlig bare et økonomibegreb for, hvordan priserne udvikler sig. Hvis priserne stiger, er det udtryk for inflation. Hvis priserne omvendt falder, taler man om ”deflation”.
Man siger typisk, at en årlig inflation på cirka 2 procent er det, centralbankerne sigter efter. Det vil altså sige, at hvis en vare koster 100 kroner i år, skal den gerne koste 102 kroner om ét år.
Hvorfor er der inflation?
Inflation kan drives af mange ting.
I øjeblikket er det i høj grad høje energipriser – gassen er dyr, olien er dyr, strømmen har i perioder været dyr – det får inflationen til at stige. Det skyldes en hel række af faktorer, men blandt årsagerne er krigen i Ukraine, fordi Rusland er én af verdens største eksportører af olie og gas.
Også fødevarepriserne er med til at trække inflationen op. Igen spiller krigen en rolle, da Rusland og Ukraine er to af verdens største hvedeproducenter.
Er inflation dårligt?
Typisk sigter centralbanker efter en årlig inflation på cirka 2 procent.
Så nej, inflation er ikke i sig selv dårlig. Men for høj inflation kan være et problem, og i 2022 har vi set den højeste inflation i næsten 40 år.
Når inflationen bliver for høj, udhuler det vores købekraft – vi kan simpelthen købe færre varer og ydelser for de samme penge – og samtidig bliver vores opsparinger mindre værd.
Man har tidligere i historien set inflationen løbe løbsk. Det kaldes nogle gange ”hyperinflation”, og man har set det i eksempelvis Zimbabwe i 2000’erne og Tyskland i 1920’erne. Nogle har måske hørt historien om, hvordan det krævede en hel trillebør med penge for at købe et brød hos bageren.
Hvordan måler man inflation?
Tallene fra Danmarks Statistik, som TV 2 benytter sig af, opgøres på baggrund af cirka 25.000 varer fra omtrent 1800 butikker, virksomheder og institutioner fra hele landet.
Priserne på de enkelte varer og tjenester indgår i tallet med en vægt, der er baseret på deres andel af det samlede forbrug. Det vil altså sige, at mælk eksempelvis tæller mere i beregningen af inflation end en vare, vi køber meget sjældnere, eller som er meget billigere.
Hvilken betydning har inflationen i udlandet?
Danmark er en lille, åben økonomi. Det betyder kort fortalt, at vores økonomi i høj grad bliver påvirket af økonomien i de lande, vi handler med.
Siden 1971 har den amerikanske økonomi således aldrig slået i bak, uden at det også har resulteret i en dansk recession.
Når det kommer til inflation, er sammenhængen om muligt endnu tydeligere: Hvis danske virksomheder skal betale mere for varer fra Tyskland, fordi priserne er steget dernede – ja, så bliver det dyrere for den danske virksomhed at producere sin vare, og den vil derfor sætte prisen op. Det rammer de danske forbrugere, og får inflationen i Danmark til at stige.
Det er derfor, at nærmest ingen lande kan se sig fri af inflation i øjeblikket, og det er forklaringen på, at de amerikanske tal er så vigtige at holde øje med: Som verdens største økonomi kan amerikanerne dårligt hoppe, uden at vi i Europa mærker jorden ryste.
Hvorfor er der forskel på inflationstallene fra Danmarks Statistik og Eurostat?
Hvor høj er inflationen i Danmark egentlig?
Alt efter om man spørger Danmarks Statistik eller den fælleseuropæiske pendant, Eurostat, risikerer man at få forskellige svar.
Kort fortalt er forklaringen, at vi i Danmark typisk benytter os af en lidt anden opgørelsesmetode – det danske forbrugerprisindeks (FPI) – end Eurostat, der bruger Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks HICP.
Siden 2001 har den eneste forskel på FPI og HICP, ifølge Danmarks Statistik, været, at ejerboliger indgår som et element i forbrugerprisindekset (FPI), men at det ikke er en del af HICP-tallet.
Hvor kan jeg læse mere om inflation?
TV2.dk bringer løbende artikler om inflation. Nogle af vores seneste er disse:
Hvor ofte opdateres inflationstallene?
De officielle inflationstal fra Danmarks Statistik udkommer én gang om måneden, enten den 10. eller den førstkommende hverdag derefter.
Inflationstallene fra USA og Eurostat udkommer også én gang om måneden.
Der er dog en vis forsinkelse, så tallene for inflationen i maj 2022 eksempelvis først kommer i juni 2022. For tallene fra Eurostat er forsinkelsen lidt større, og derfor kan man godt midt i juni opleve, at de nyeste Eurostat-tal er for april.
Energipriser
Hvorfor er energipriserne steget?
Uanset om man kigger på el-, gas-, benzin- eller olieprisen, så er den steget markant de seneste år.
Forklaringerne er mange, og mens nogle af dem hænger sammen, er der andre, der er mere enkeltstående.
Mest markant har udsvingene i gasprisen været, og det er der flere forklaringer på. Men grundlæggende handler det om udbud og efterspørgsel.
Krigen i Ukraine har selvfølgelig en stor betydning, da Rusland er én af verdens største gaseksportører og leverer en anseelig del af den gas, der bliver brugt i Europa.
Derudover har genåbningen af samfund over hele verden medført travlhed på fabrikker overalt, og når alle har skullet bruge mere gas, bliver priserne skubbet op.
For Danmark har det eksempelvis også betydning, at det store Tyra-gasfelt i Nordsøen de seneste år har været lukket på grund af en omfattende renovering.
Det er nogle af de samme faktorer, der er på spil i forhold til olieprisen, og dermed også benzinprisen, der er afledt af olieprisen.
Under de første nedlukninger i foråret 2020 så man benzinpriser på under ti kroner literen, men når alle skal bruge meget af en ressource, der ikke er uendelig, bliver prisen skruet op.
For el har det haft en betydning, at der har været lav vandstand i norske vandreservoirs, og at det ikke har blæst lige så meget som andre år. Det har betydet færre grønne alternativer, hvilket igen har skubbet prisen op.
Hvilken betydning har det, at energipriserne er steget?
De høje energipriser bliver ofte nævnt som en direkte forklaring på den stigende inflation.
Dels rammer energipriserne den enkelte forbruger på pengepungen. Når man skal betale mere for benzinen, eller det koster mere at varme huset med naturgas, har man i sagens natur færre penge til andre ting.
For virksomheder er konsekvensen den samme, og det har betydet, at nogle virksomheder har været nødt til at skrue op for priserne, hvilket så igen har gjort det dyrere for forbrugerne.
Hvorfor er energipriserne vigtige?
Energipriserne er vigtige, fordi det er energi, der får økonomien til at dreje rundt.
Da der i 1970’erne var mangel på olie globalt set, og man indførte begrænsninger, førte det til en økonomisk krise, der både ramte Danmark og mange andre lande.
Energipriserne er samtidig vigtige for den enkeltes budget, fordi det betyder, at man ikke kan bruge de penge på andre ting.
For bilister kan højere benzinpriser måske betyde, at de bliver nødt til at skifte til en bil, der kører længere på literen, at man bliver mere afhængig af offentlig transport, eller – som det har vist sig dette forår – at nogle simpelthen kører lidt langsommere på motorvejene.
Når gasprisen stiger, kan det betyde, at man skal regne med at bruge flere penge på at opvarme sit hus. Det kan blive et problem, hvis man ikke har pengene, eller hvis man har fået udregnet et rådighedsbeløb fra banken, fordi man gerne vil købe en ny bolig.
I teorien kan det betyde, at boligpriserne falder, fordi folk har færre penge til at betale afdrag og renter, fordi mere skal gå til naturgassen.
Hvor kan jeg læse mere om energipriserne?
TV2.dk bringer løbende artikler om energipriserne. Nogle af vores seneste er disse:
Hvor ofte opdateres tallene?
Energipriserne kan følges dagligt, fordi de hele tiden bevæger sig.
Det er eksempelvis derfor, at man skal betale én pris for en liter benzin om morgnen og måske en anden pris om eftermiddagen.
Det omvendte kan dog også være tilfældet – at priserne udvikler sig, uden at man mærker det som forbruger. Det gælder eksempelvis, hvis man har fastlåst prisen på den gas, man opvarmer sin bolig med.
For elprisen kan der være meget store udsving – både fra dag til dag, men nærmest også fra time til time. Det er derfor, du måske har set eller hørt om folk, der er begyndt at vaske tøj om natten.
Aktiemarkedet
Hvad er C25 og S&P 500?
Både C25-indekset og S&P 500 er aktieindeks. Det vil sige, at det er ét tal, der viser, hvordan det samlet set går med en række virksomheders aktiekurs.
C25-indekset består af de 25 største og vigtigste aktier i Danmark, og indekset regnes for det klart vigtigste aktieindeks i Danmark.
For S&P 500 er det 500 af de største amerikanske virksomheders aktiekurs, der koges ned til ét tal, og her taler man typisk om det vigtigste indeks i såvel USA som hele verden.
Hvordan påvirker inflationen aktiemarkederne?
Den korte version vil ifølge gængs lærebogsøkonomi være, at stigende renter er skidt nyt for aktiemarkedet.
Når renterne er lave, er prisen på penge nemlig så at sige lav, hvilket gør at man lettere kan forbruge store summer – eksempelvis på at købe aktier.
Derudover så er andre aktivklasser som obligationer ofte mindre attraktive, når renterne er lave, hvilket igen kan være med til at skubbe folk over på aktiemarkedet.
Endelig kan det have en betydning, at når renterne stiger for at bekæmpe inflationen, så bliver det dyrere for virksomheder at låne penge til projekter og udvidelser.
Dermed risikerer man, at vækstplaner bliver lagt i skuffen, til der er lidt flere penge på kistebunden, ligesom der måske vil være forbrugere, der køber færre produkter, fordi en større andel af deres penge går til at betale renter på boliglånet og lignende.
Hvorfor er udviklingen på aktiemarkedet vigtig?
At aktiemarkedet og den virkelige økonomi ikke nødvendigvis er tæt forbudne blev tydeligt for de fleste under coronakrisen.
Allerede inden store dele af verden – herunder Danmark – begyndte at lukke ned, havde aktierne taget et ordentligt hak ned. Men da nedlukningerne så faktisk kom, og økonomien gik ned i gear, skød aktiekurserne op med rekordfart.
Alligevel har det faktisk en betydning for folk og økonomien, om aktiekurserne stiger eller falder.
Ikke mindst for dem, der har investeret en større eller mindre del af deres opsparing på aktiemarkedet, er det vigtigt.
I Danmark er det selvfølgelig nogle hobbyinvestorer, men langt de fleste har også store summer i aktiemarkedet gennem deres pensionsopsparing.
Hvor kan jeg læse mere om aktiemarkedet?
TV2.dk bringer løbende artikler om aktiemarkedet. Nogle af vores seneste er disse:
Renterne
Hvorfor er den amerikanske rente vigtig?
USA er verdens vigtigste økonomi, og amerikanske Federal Reserve System (FED) er den vigtigste centralbank i verden.
Typisk er der en tæt sammenhæng mellem boligrenten i Danmark og den rente, som FED fastsætter. Det skyldes kort fortalt, at man hele tiden konkurrerer om at lokke penge til:
Hvis man kan købe amerikanske obligationer med en rente på to, hvorfor skulle man så sætte sine penge i danske obligationer med en rente på 1,5?
Derudover påvirker renten i USA også amerikanerne – både forbrugerne og virksomhederne. Det rammer også danske virksomheder og forbrugere gennem samhandel med USA, og derfor kan der være god grund til at spidse ører, når FED taler.
Hvem bestemmer den amerikanske rente?
Det gør den amerikanske centralbank – Federal Reserve System eller bare FED, som den kaldes.
Banken er politisk uafhængig, og skal derfor ikke tage højde for, hvad præsidenten foretrækker, eller hvad der vil gøre flest mennesker glade.
FED’s erklærede formål er tværtimod at sikre prisstabilitet, hvilket i praksis vil sige en inflation på cirka 2 procent om året.
Hvad er sammenhængen mellem renten og inflation?
Groft sagt er renten det vigtigste våben, en centralbank har for at styre inflationen.
Når inflationen bliver for høj, vil man – ifølg almindelig økonomisk lærdom – hæve renten. Bliver inflationen omvendt lavere, end man ønsker, vil man sænke renten. Det er derfor, vi i Danmark har haft minusrenter gennem de seneste år.
Har Danmark ikke sin egen rente?
Jo, Danmark har faktisk flere renter.
Men fordi den danske krones værdi er bundet op på Euro-kursen, er det ikke den danske centralbank, Nationalbanken, der som sådan styrer renterne. Vi følger i stedet Den Europæiske Centralbank (ECB) tæt.
Hvor kan jeg læse mere om renterne?
TV2.dk bringer løbende artikler om renteudviklingen. Nogle af vores seneste er disse:
Boligmarkedet
Hvad påvirker boligprisen?
Ekstremt mange ting kan påvirke boligpriserne:
Rentesats, opsparing, løn, ledighed og skatter er blot nogle af de faktorer, der er i spil, når boligmarkedet bevæger sig.
Når det kommer til inflation, er det særligt boligrenten, der kan få en meget direkte betydning for boligprisen. Men fordi høj inflation – eller de stigende renter – kan udløse en økonomisk krise, kan faktorer som beskæftigelse og ledighed også være relevante at tænke på.
Samtidig er det sådan, at når inflationen stiger, og alting bliver dyrere, så vil der alt andet lige være færre penge at bruge på ens bolig og boliglån. Det kan påvirke boligpriserne.
Hvilken betydning har boligmarkedet for økonomien?
For de fleste vil et boligkøb være den største investering, de foretager sig gennem livet.
Fordi der kan være (relativt) store summer på spil, kan selv små prisfald eller -stigninger betyde en forskel på flere hundredtusindvis af kroner for den enkelte.
Samtidig kan stigende renter betyde, at vi skal bruge en større del af vores indkomst på at vedligeholde vores lån, uden at vi reelt får noget ud af det. Det kan betyde, at vi skal bruge færre penge på andre ting.
Hvor kan jeg læse mere om renterne?
TV2.dk bringer løbende artikler om boligmarkedet. Nogle af vores seneste er disse:
Hvor ofte opdateres tallene?
Hvor ofte opdateres tallene for aktierne, renterne, boligpriserne og vores opsparinger?
Aktietallene opdateres dagligt, og boligrenten fra Finans Danmark bliver opdateret hver uge.
Renterne fra Nationalbank og Federal Reserve System i USA sker ikke i faste intervaller, men derimod når bankerne beslutter sig for det. Det kan enten være adskillige gange på ét år, eller der kan gå år imellem hver enkelt opdatering.
Arbejdsmarkedet
Hvorfor er arbejdsløsheden så lav og beskæftigelsen så høj?
Gennem 2021 er økonomien vokset og vokset.
Det har betydet, at der har været brug for flere hænder end tidligere, og derfor har det dels været lettere at finde nyt arbejde, og dels har man formået at få nogle i arbejde, som måske ellers var mere på kanten af arbejdsmarkedet.
Er det godt eller dårligt, at arbejdsløsheden er så lav?
Normalt vil man sige, at det er en god ting, at mange er i arbejde.
Men risikoen er, at arbejdsmarkedet bliver så varmt, at der opstår en såkaldt overophedning af økonomien. Det betyder, at der er så meget fart på, at virksomheder simpelthen ikke kan ansætte nok folk, og at de derfor bliver nødt til at sige nej til ordrer.
I en situation med høj inflation kan det desuden være farligt, fordi det kan være med til at presse lønningerne op, hvilket omvendt kan gøre inflationen endnu værre.
Hvorfor er der så mange ledige stillinger?
Fordi arbejdsmarkedet i Danmark gennem mere end et år har haft usædvanligt meget vokseværk, har mange virksomheder mere eller mindre udtømt deres muligheder for at ansætte nye medarbejdere.
Lidt karikeret sagt er det måske ikke så interessant at være tjener til 115 kroner i timen, hvis man kan være coronatest-poder til 200 i timen eller receptionist til 230 kroner i timen.
Hvor kan jeg læse mere om arbejdsmarkedet?
TV2.dk bringer løbende artikler om arbejdsmarkedet. Nogle af vores seneste er disse:
Hvor ofte opdateres tallene?
Mens arbejdsløshedstallet bliver opgjort hver måned, udregnes antallet af ledige stillinger én gang hvert kvartal.
Danmarks Statistik, der opgør begge dele, oplyser selv, at tallene for arbejdsløse udkommer ”cirka 30 dage” efter den pågældende måneds slutning. Så fra 30. juli går der altså 30 dage før tallene for april bliver offentliggjort.
Antallet af ledige stillinger udkommer omtrent 75 dage efter, at den sidste måned i kvartalet er slut. For første kvartal – der dækker over januar, februar og marts – udkom data altså cirka 75 dage efter 31. marts.
Forbrugertillid
Hvordan skal tallene forstås?
Tallene er udtryk for, hvor optimistiske eller pessimistiske et udvalgt udsnit af danskerne er på økonomiens vegne.
De bliver både spurgt til deres egen økonomi, men også den samlede danske økonomi.
For de fleste grafer kan man lidt karikeret sige, at tal over nulpunktet er godt, og at tal under nulpunktet er skidt.
Der er dog enkelte undtagelser: Mest konkret, når man kigger på forbrugertillidstallet for inflation – ”Priserne om et år, sammenlignet med i dag” – hvor et højt tal betyder, at der samlet set forventes store prisstigninger.
Det er desuden værd at bemærke, at der ikke er tale om en procentangivelse, men derimod om et tal baseret på et pointsystem, du kan læse mere om under spørgsmålet ”Hvordan måler man forbrugertilliden og vores forventninger”.
Hvordan måler man forbrugertilliden og vores forventninger?
Siden 1996 har Danmarks Statistik hver eneste måned spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres syn på økonomien.
Hvis man for eksempel tager udgangspunkt i spørgsmålet om forbrugernes forventninger til prisstigninger det kommende år, bliver de spurgt om følgende:
”Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?”, hvorefter de bliver præsenteret for fem valgmuligheder, der bliver omregnet til en pointværdi:
- Priserne vil stige hurtigere end nu = 100 point.
- Priserne vil stige i samme tempo som nu = 50 point.
- Priserne vil stige i et langsommere tempo end nu = 0 point.
- Priserne vil forblive i samme leje som nu = -50 point.
- Priserne vil falde lidt = -100 point.
Derefter tager Danmarks Statistik summen af alle svarene, deler det i antallet af svar, der er givet, og udregner en værdi på den baggrund.
Hvilken betydning har vores forventninger til økonomien rent faktisk?
Vores forventninger er vigtige, fordi vores forbrug er ét af de tandhjul, der får den samlede økonomiske motor til at snurre.
Hvis vi alle sammen tror, at vi står over for – eller midt i – en økonomisk krise, og derfor holder ekstra meget på pengene, kan resultatet blive, at vi køber mindre.
Det vil betyde at virksomhederne skal fyre folk, hvilket vil få ledigheden til at stige og betyde, at folk mister deres arbejde og derfor rent faktisk har færre penge at bruge.
Af den grund er det ikke uden relevans, hvordan vi forventer, at det kommende år bliver rent økonomisk.
Omvendt kan man dog også sige, at vores forventninger til økonomien har været meget lave under store dele af coronapandemien, men der har økonomien alligevel buldret frem.
Så der er ikke en direkte sammenhæng mellem de to ting.
Hvor kan jeg læse mere om forbrugertilliden?
TV2.dk bringer løbende artikler om forbrugertilliden. Nogle af vores seneste er disse:
Hvor ofte opdateres tallene?
Forbrugertillidstallene fra Danmarks Statistik udkommer én gang om måneden hele året rundt, og typisk er det omkring den 20. i måneden.
Her er det værd at bemærke, at når tallene udkommer, dækker de over den indeværende måned.
Det vil altså sige, at juli-tallene udkommer allerede omkring 20. juli, og derfor vil man næppe kunne se Ruslands invasion af Ukraine i tallene for februar 2022.
Hvad vil du vide om inflationen?
Hvad mangler du svar på i denne artikel? Læs nogle af de oftest stillede spørgsmål her eller stil dit spørgsmål til inflationen på miwm@tv2.dk