Inflation

Overblik: Hvad betyder inflationen for Danmarks økonomi?

Inflationen er rekordhøj. Men hvordan går det egentlig med den danske økonomi? Få overblikket her​.

Mikkel Walentin Mortensen (https://nyheder.tv2.dk/profil/mikkel-walentin-mortensen), Steffen Neupert (https://nyheder.tv2.dk/profil/steffen-neupert), Nikolaj Albrectsen (https://nyheder.tv2.dk/profil/nikolaj-albrectsen), Said Nuh (https://nyheder.tv2.dk/profil/said-nuh), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/nikolaj-albrectsen)

Hvordan går det med økonomien?

Spørgsmålet er let at stille, men svært at besvare. Mens det går fremragende med visse dele, er der krisestemning andre steder.

TV 2 forsøger i dette 360 graders overblik at samle nogle af de vigtigste tal og tendenser på tværs af økonomiens mange dele for at give et indblik i, hvordan det egentlig står til.

Vi har valgt at fokusere pĂĄ inflationen, energipriserne, aktie- og boligmarkedet, renterne, vores penge, det danske arbejdsmarked og vores forventninger til fremtiden.

Mens nogle af tallene opdateres dagligt, er der for andre en vis forsinkelse. Tallene for inflation i Danmark udkommer eksempelvis kun Ă©n gang om mĂĄneden, og derfor kan man eksempelvis i starten af september opleve, at de nyeste inflationstal er fra juli.

Lynanalyse
21. november
Danskernes syn på økonomien er stadig miserabelt
Tirsdag viser nye tal fra Danmarks Statistik, at danskernes syn på Danmarks og deres egen økonomi - også kaldet forbrugertilliden - voksede en smule i november.
Vi ser stigningen komme pĂĄ baggrund af lavere energipriser, men tallet er stadig miserabelt, selvom der er en smule lettelse at spore. Forbrugernes humør er banket totalt i bund, efter den høje inflation har ramt danskerne hurtigt, hĂĄrdt og kontant. 
Forbrugernes negative syn på økonomien vil kaste grus i maskineriet på privatforbruget, som står for næsten halvdelen af den økonomiske aktivitet i Danmark. Et fald i privatforbruget vil sætte dybere spor i den brede økonomi.
Vi forventer også på den baggrund, at dansk økonomi går en svær tid i møde med faldende beskæftigelse.
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
10. november
Inflationen stiger igen - men der er lys forude
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i oktober steg til 10,1 procent. Det er en lille stigning pĂĄ 0,1 procentpoint, selvom mange eksperter havde spĂĄet, at udviklingen ville gĂĄ den modsatte vej.
Det går den forkerte vej, men vi kan godt begynde at glæde os til vi får tallene for november, for der kommer vi til at se et fald. Elprisen er faldet, men der er en forsinkelse i hvordan de her tal bliver udregnet. Derfor er vi ret sikre på, at vi kommer til at se en mindre inflation om en måned, hvis ikke noget andet stiger ret kraftgt i pris.
Omvendt ser vi inflationen have spredt sig mere rundt i økonomien. SĂĄ selvom jeg forventer, at inflationen kommer til at falde - og nok ogsĂĄ ret mærkbart over det næste halve ĂĄr - sĂĄ vil vi stadigvæk have en inflation, der er meget højere end før pandemien.
Men der er lys forude.
Søren Kristensen
Cheføkonom, Sydbank
3. november
USA hæver renten igen
Onsdag aften hævede den amerikanske centralbank, Center Federal Reserve (FED), med 0,75 procentpoint. Dermed ligger verdens vigtigste rente nu i spændet 3,75 - 4,00 procent.
Renten trækkes op til det højeste siden 2008. Den amerikanske centralbank strammer renteskruen igen og igen. Det vidner klart og tydeligt om den ekstreme situation, som økonomien står i. Inflationen svæver rundt omkring det højeste i 40 år, og ledigheden er på sit laveste i mere end 50 år. Det her er ikke den sidste renteforhøjelse, men vil forventer, at renteforhøjelserne kommer i mindre portioner fra nu af.
Danske boligejere har god grund til at kaste opmærksomheden mod den amerikanske centralbank. De højere amerikanske renter smitter af på de danske, og det har også været medvirkende til at sende de danske boligrenter i vejret. Det giver lige nu modvind til det danske boligmarked med færre handler og faldende priser til følge.
 
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
21. oktober
Svært at udpege vendepunktet
21. oktober viste nye tal fra Danmarks Statistik to meget modsatrettede tendenser: På den ene side steg beskæftigelsen til rekordniveau. På den anden nåede danskernes forbrugertillid et nyt bundniveau. Læs mere om det her.
Vi kommer lige ud af en coronakrise, hvor vi nærmest kunne se de økonomiske reaktioner fra det ene minut til det næste. Nu er vi inde i en mere normal økonomisk krise, hvor den slags sætter sig meget gradvist.
Vendepunkter, sĂĄ som hvornĂĄr beskæftigelsen vender, kan ofte være svære at udpege helt præcist. Men det kan nogle gange gĂĄ ret hurtigt, nĂĄr først vendepunktet er nĂĄet.
En god bid af den beskæftigelsesstigning, vi har set ogsĂĄ hen over coronakrisen, er i virkeligheden arbejdskraft, vi har hentet fra udlandet.
Man mĂĄ retfærdigvis sige, at vi befinder os pĂĄ et niveau som er ret sĂĄ meget over det som økonomer ville kalde det konjunkturneutrale niveau. Selv i fravær af alle mulige ugunstige impulser ude fra, sĂĄ ville økonomer altsĂĄ nu engang gætte pĂĄ, at beskæftigelsen under alle omstændigheder skulle tilpasse sig nedad 
Carl-Johan Dalgaard
Overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet
17. oktober
Gasprisen fortsætter med at falde
Efter at spotprisen på gas toppede i slutningen af august, er det blevet mindre og mindre dyrt at købe gas som efterårsugerne er gået.
Prisen er stadig, set i et langsigtet perspektiv, meget høj. Der er derfor udsigt til at vinteren kan blive dyr og drøj at komme igennem, men ikke sĂĄ dyr som frygtet.
Prisfaldet skyldes en kombination af mange faktorer:
Frygten for et totalt russisk gasstop har indtil videre ikke vist sig at være berettiget. De europæiske gaslagre er godt fyldt op. Forbrugerne har taget notits af de høje priser, og skruet ned for forbruget. Og selvom oliepriserne ogsĂĄ er relativt høje, bliver noget af naturgas-forbruget alligevel skiftet ud med olie.
Det skaber til sammen en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.
Per Hansen
Investeringsøkonom, Nordnet
10. oktober
Nu er inflationen 10 procent
Det er ikke set i 40 ĂĄr, men nu er det virkelighed: Inflationen i Danmark er to-cifret.
Med den her inflation skal en gennemsnitlig dansk børnefamilie have omkring 45.000 kroner mere op af lommen i ĂĄrligt forbrug. Det gør vanvittig ondt pĂĄ mange danskere og kan ikke undgĂĄ at pĂĄvirke forbruget.
Der er fortsat udsigt til brede prisstigninger for danskerne, hvor stadig mange virksomheder forventer at hæve priserne over den kommende tid.
Der er dog også en række af faktorer, som begynder at trække inflationen nedad igen: En opblødning i de globale fødevarerpriser og det er blevet billigere at tanke bilen.
Danskernes indkomster og formuer mister købekraft af den høje inflation, og det vil bide på danskerne forbrug. Privatforbruget udgør næsten halvdelen af dansk økonomi og spiller en stor rolle for økonomien.
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
29. september
Nye tal: Fortsat udsigt til brede prisstigninger
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mange virksomheder fortsat forventer at hæve priserne. Der er tale om en frisk rundspørge og dermed et højaktuelt billede på prissituationen for danskerne.
Indenfor detailhandlen forventer 51% af butikkerne i september at hæve priserne over de kommende tre mĂĄneder. PĂĄ handlen med fødevarer, svarer 76 %, at de forventer at hæve priserne.
Det sender et klokkeklart signal til os danskere om, at der fortsat er udsigt til mere brede prisstigninger. Vi oplever lige nu de kraftigste prisstigninger i næsten 40 år, og det er med al tydelighed ikke helt slut endnu.
Lisette Rosenbeck Christensen
Seniorøkonom, Arbejdernes Landsbank
22. september
Danskernes humør er i frit fald
Forbrugertilliden falder massivt og lander pĂĄ -32,1 i september mod -25,1 i august. Det er det laveste niveau siden statistikkens start i 1974, og dermed lavere end under den anden oliekrise, finanskrisen og seneste pandemien.
Inflationen har fortsat sin himmelflugt og den europæiske gaskrise er på ingen måde forsvundet. Samtidig er sommerens rentefald og aktiestigninger blevet annulleret igen.
Danskerne er generelt ramt pĂĄ flere fronter. Ikke nok med at flere danskere end tidligere ventet stĂĄr til at skulle vinke farvel til deres job, sĂĄ rækker pengene ikke sĂĄ langt. Læg dertil en bølge af usikkerhed, som krisen har affødt, og sĂĄ har man grundlaget for et markant fald i forbrugertilliden
Palle Sørensen
Cheføkonom, Nykredit
21. september
Vinteren og recessionen kommer
Mørke skyer samler sig til vinterstorm - der er udsigt til recession, stigende ledighed, flere konkurser og faldende boligpriser.
Den høje inflation udhuler blandt andet husholdningernes købekraft i et omfang, vi ikke har set i ĂĄrtier, samtidigt med at den ogsĂĄ sender verdens centralbanker pĂĄ overarbejde. Selv om vi er pĂĄ vej i recession, har centralbankerne har gjort det klart, at bekæmpelse af den høje inflation er den ultimative førsteprioritet. 
Det betyder, at det bliver dyrere at lĂĄne, hvorfor vi nu nu venter, at huspriserne for landet som helhed kan falde med op imod 15-20% over de kommende ĂĄr. Vi vil bestemt ikke udelukke større prisfald i de dyreste omrĂĄder.
Alt i alt betyder det, at vi nu venter, at dansk økonomi står over for en relativ hård recession med negativ vækst i hvert fald i de kommende fire kvartaler.
Jes Asmussen
Cheføkonom, Handelsbanken
19. september
Inflationen har overrasket bankerne
I starten af året forventede landets største banker, at inflationen i 2022 ville være på 2-3 procent. I en ny rundspørge, som TV 2 Business har foretaget, svarer bankerne nu, at inflationen i år ender på cirka syv procent.
- Man skal huske på, at vi faktisk forventede en relativt høj inflation, da vi gik ind i året. Men det har bare været ekstremt meget mere end vi havde troet.
- Det skyldes dels krigen i Ukraine, men også de effekter, vi har set andre steder i økonomien. Det er ikke bare elpriserne, der trækker inflationen op - det har spredt sig til rigtig mange ting.
Søren Kristensen
Cheføkonom, Sydbank
13. september
Inflationen falder en smule i USA
Forbrugerpriserne i USA er steg i august med 8,3 procent i forhold til året før. Inflationen toppede i juni på 9,1 procent, men er aftaget de seneste to måneder.
Det er godt, at inflationen endelig er på vej lidt ned. Dagens tal er dog slet ikke noget at juble over. Inflationen faldt mindre end ventet, og kerneinflationen er højere end frygtet.
Den amerikanske centralbank (FED, red.) vil fortsætte med at hæve renten. FED kommer næste uge med endnu en stor rentestigning. De vil formentlig sende renten op pĂĄ tre procent. Det vil være den højeste rente i næsten 15 ĂĄr.
Allan Sørensen
Cheføkonom, Dansk Industri
12. september
Cheføkonom om inflation: Nu er vi tæt på toppen
Vi havde forventet, at inflationen ville være en lille smule højere denne gang (inflationen i august var 8,9 procent, 0,2 procentpoint højere en i juli, red.). Det er stadigvæk meget, meget høj inflation, og det er en stigende inflation.
Men vi har en formodning om, at vi nu ikke er så langt fra toppen i inflationen. Det er meget drevet af energipriserne, for vi har kunne se i september, at gas- og elpriserne er faldet lidt igen, og det begynder at trække lidt i den anden retning.
Las Olsen
Cheføkonom, Danske Bank
8. september
Boligpriserne falder for anden mĂĄned
Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at boligpriserne faldt i august. Huspriserne faldt med -0,5% og lejlighedspriserne faldt med -1,6%. Det er nu anden måned i træk, at boligpriserne falder.
Vi skal desværre ikke lede længe efter årsagen, og det her tegner på, at det blot er begyndelsen på en længere periode med pil ned for boligpriserne. Renterne er steget, energipriserne er steget og usikkerheden for fremtiden er steget.
Alt det pĂĄvirker boligmarkedet negativt. Handlerne er faldet til det laveste i 8 ĂĄr, og nu tager priserne sĂĄ ogsĂĄ tager trapperne ned.
Boligmarkedet er begyndt at vakle.
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
1. september
Rekordmange ledige stillinger
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2. kvartal var 71.400 ledige stillinger i den private sektor i Danmark, når der tages højde for sæson. Det er det højeste, der er mål i statistikkens mere end 10-årige historie
Der har været en uafbrudt stigning i beskæftigelsen gennem de seneste 17 måneder. Der er stadig efterspørgsel efter arbejdskraft, og der er derfor stadig gang i arbejdsmarkedet.
Forude er der dog tiltagende modvind under opsejling for arbejdsmarkedet. Der er stor risiko for, at vi kan komme til at stĂĄ overfor en ny virkelighed pĂĄ arbejdsmarkedet.
Lisette Rosenbeck Christensen
Seniorøkonom, Arbejdernes Landsbank
31. august
Ledigheden stiger igen
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ledige stiger for tredje mĂĄned i træk med 2.800 personer i juli. Antallet af ledige er stadig rigtigt lavt set i historisk sammenhæng, men det er tredje mĂĄned i træk med en stigning. 
De nytilkomne ukrainske flygtninge bidrager i denne mĂĄned til en langt mindre del af stigningen, sĂĄ fremgangen kan ikke tilskrives de nytilkomne ukrainere.
Dermed er dagens tal en fortælling om et betydeligt køligere tempo på det danske arbejdsmarked, hvor vi er tæt på bunden.
Lisette Rosenbeck Christensen
Seniorøkonom, Arbejdernes Landsbank
23. august
Danskernes syn på økonomien er mørkt
Stemningen blandt de danske forbrugere formåede at stige en anelse i august. Det er første gang siden januar, at forbrugertilliden har en pil op. Det er dog svært at sige, at den lille stigning tegner et mere positivt billede af situationen, og forbrugertilliden er fortsat kun et mulehår fra en historisk bundrekord.
Derfor er vores konklusion, at den aktuelle triste cocktail for forbrugerne i form af en kraftig udhuling af købekraften, højere renter og faldende boligpriser vil føre til et fald i privatforbruget over de kommende kvartaler.
Jes Asmussen
Cheføkonom i Handelsbanken
17. august
Boligmarkedet ser ud til at vakle
Efter en lang periode med et højtflyvende boligmarked ser vi det nu vakle. Mens antallet af handler bliver ved med at dykke, faldt huspriserne i juli med 1 procent, og lejlighedspriserne faldt med 1,5 procent. Det er ret voldsomme tal for boligmarkedet, og det er formentlig kun starten på en længere periode med prisfald.
Den store forklaring skal findes hos den store rentestigning, som 2022 har budt på. Samtidig er energipriserne steget, og det sætter sig helt naturligt i boligefterspørgslen og priserne.
Jeppe Juul Borre
Cheføkonom, Arbejdernes Landsbank
11. august
Vi mĂĄ ruste os mod inflationen noget tid endnu
Som forbrugere må vi virkelig må se os om, for vores økonomi rækker altså ikke til lige så meget i dag, som den gjorde sidste år. Det giver en ekstraregning for en gennemsnitlig husholdning på omkring 35.000 kroner om året, hvis vi holder fast i at købe det samme som sidste år, og der er nogle, der er så økonomisk klemte, at de ikke kan betale regningerne.
Vi skal desværre forvente, at der kan være lange udsigter med høj inflation, og det er noget, man bliver nødt til at ruste sin økonomi til.
Ida Marie Moesby
Forbrugerøkonom, Nordea
Inflation

Hvad er inflation?

Hvorfor er der inflation?

Er inflation dĂĄrligt?

Hvordan mĂĄler man inflation?

Hvilken betydning har inflationen i udlandet?

Hvorfor er der forskel pĂĄ inflationstallene fra Danmarks Statistik og Eurostat?

Hvor ofte opdateres inflationstallene?

Energipriser

Hvorfor er energipriserne steget?

Hvilken betydning har det, at energipriserne er steget?

Hvorfor er energipriserne vigtige?

Hvor ofte opdateres tallene?

Aktiemarkedet

Hvad er C25 og S&P 500?

Hvordan pĂĄvirker inflationen aktiemarkederne?

Hvorfor er udviklingen pĂĄ aktiemarkedet vigtig?

Renterne

Hvorfor er den amerikanske rente vigtig?

Hvem bestemmer den amerikanske rente?

Hvad er sammenhængen mellem renten og inflation?

Har Danmark ikke sin egen rente?

Hvor kan jeg læse mere om renterne?

Boligmarkedet

Hvad pĂĄvirker boligprisen?

Hvilken betydning har boligmarkedet for økonomien?

Hvor ofte opdateres tallene?

Hvor ofte opdateres tallene for aktierne, renterne, boligpriserne og vores opsparinger?

Arbejdsmarkedet

Hvorfor er arbejdsløsheden så lav og beskæftigelsen så høj?

Er det godt eller dårligt, at arbejdsløsheden er så lav?

Hvorfor er der sĂĄ mange ledige stillinger?

Hvor kan jeg læse mere om arbejdsmarkedet?

Hvor ofte opdateres tallene?

Forbrugertillid

Hvordan skal tallene forstĂĄs?

Hvordan mĂĄler man forbrugertilliden og vores forventninger?

Hvilken betydning har vores forventninger til økonomien rent faktisk?

Hvor kan jeg læse mere om forbrugertilliden?

Hvor ofte opdateres tallene?

Hvad vil du vide om inflationen?

Hvad mangler du svar på i denne artikel? Læs nogle af de oftest stillede spørgsmål her eller stil dit spørgsmål til inflationen på miwm@tv2.dk