Inflationen stiger til det højeste niveau siden 1983: - Nogle kan simpelthen ikke følge med
Selvom inflationen forventes at falde i løbet af året, kommer der til at gå længe, før vi er tilbage til normale tilstande, vurderer cheføkonom.
Inflationen i Danmark nåede i juli sit højeste niveau siden februar 1983.
Sammenlignet med sidste år var forbrugerpriserne i juli nemlig steget med 8,7 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Med andre ord er danskernes penge – ligesom det også er tilfældet i store dele af resten af verden – blevet endnu mindre værd.
Normalt sigter centralbankerne efter en inflation på cirka 2 procent om året. Men lige nu er den ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen "overraskende høj".
Det skyldes særligt prisstigninger på varer som fødevarer, el, brændstof og gas. Men ifølge cheføkonomen er det først og fremmest de høje priser på fødevarer, der trækker inflationen op.
- Det er en meget voldsom stigning for så stor en kategori af varer. Kategorien mælk, ost og æg er nu steget med 24,5 procent på et år, skriver Las Olsen i en kommentar.
- Nogle kan simpelthen ikke følge med
Ifølge Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, er flere danskere nu begyndt at spare på pengene.
- Det er virkelig noget, der kan mærkes. Og det er klart, at vi ser en tendens til, at vi begynder at skære ned mange steder. For eksempel når vi tanker bilen eller går ned i supermarkedet, siger hun til TV 2.
Ifølge forbrugerøkonomen betyder prisstigningerne nemlig, at en almindelig børnefamilie får ekstraudgifter på omkring 35.000 kroner om året, hvis de ikke skærer ned på deres forbrug.
Men det er bestemt ikke alle, der har den mulighed.
I første halvdel af 2022 steg antallet af danskere i gældsregisteret RKI nemlig for første gang i otte år. Det oplyser Experian, der driver RKI-registeret.
- Det er bare rigtig trist, og det er selvfølgelig også en konsekvens af, at priserne er så høje, at der er nogle, der simpelthen ikke kan følge med, siger Ida Marie Moesby.
Høj inflation har lange udsigter
Ifølge Las Olsen skyldes den høje inflation, at for mange mennesker simpelthen har for mange penge på hænderne, som de forsøger at bruge.
Det hænger ifølge cheføkonomen sammen med coronakrisens mange hjælpepakker – for eksempel udbetalingen af indefrosne feriepenge – og set i bakspejlet ”blev der gjort mere end nødvendigt”, lyder det.
Dertil kommer problemer med forsyningen af blandt andet energi efter Ruslands invasion af Ukraine samt et efterslæb med at genopbygge udbuddet efter corona.
Derfor forventer man hos Danske Bank også, at den høje inflation har lange udsigter.
- Vi forventer stadig, at pilen peger nedad for inflationen senere på året, men med energipriser, som vi har nu, kommer der til at gå lang tid, før vi er nede på normale inflationsniveauer, siger Las Olsen.