Mærsk skovler milliarder ind, men få af dem ender i statskassen
SF vil have Mærsk til at bidrage mere til statskassen, men Mærsk-direktør mener ikke, at der er grund til at betale mere i skat.
Mens danske virksomheder under først en coronapandemi og siden en krig på europæisk jord har været under enormt økonomisk pres, tjener det danske rederi A. P. Møller-Mærsk styrtende med penge.
Mærsk har i årets første 6 måneder tjent 113 milliarder kroner, hvilket er næsten lige så meget som rederiet havde i overskud i hele 2021. Tirsdag opjusterede Mærsk ovenikøbet forventningen til 2022-resultatet med mere end 50 milliarder kroner.
Det er mere, end hvad medicinalgiganten Novo Nordisk tjente hele sidste år.
Og realiserer Mærsk den forventede opjustering, vil de skrive Danmarkshistorie med en ny rekord for største overskud.
Det er dejligt for dansk økonomi og for statskassen, kunne man foranlediges til at tro. Men selvom milliarderne vælter ind hos Mærsk, ryger kun en lille andel af dem i statskassen. Og det er et stort problem, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard fra De Økonomiske Råd.
Men hvorfor tjener Mærsk egentlig så mange penge i en tid, hvor inflation, krig og pandemi har skabt røde tal på bundlinjen hos en lang række andre virksomheder? Og hvorfor ender så få af milliarderne i statskassen?
Skyldes høje fragtpriser
Mærsks milliardoverskud skyldes ifølge direktør for Vespucci Maritime og ekspert i shippingbranchen Lars Jensen først og fremmest ekstraordinært høje fragtpriser som følge af udfordringer i de globale forsyningskæder.
- Markedet er utraditionelt højt, om end vi har et spotmarked, altså et dag-til-dag-marked, der er faldende og har været det i mange måneder nu. Men samtidig er kontraktraterne gået voldsomt op i forhold til sidste år, fortæller Lars Jensen.
Og netop aftaler, hvor kunderne tegner længere kontrakter, har Mærsk mange af.
- Derfor står Mærsk nu i en situation, hvor deres indtjening er gået op, selvom det internationale spotmarked faktisk er på vej ned, siger direktøren for Vespucci Maritime.
Men selvom milliarderne i det danske rederi sejler ind, kommer det ikke i samme grad statskassen til gode. Det skyldes en særlig skatteordning, som de danske rederier siden 2001 har været underlagt.
Forældet skatteordning
Skatteordningen betyder, at Mærsk kun betaler omkring 4 procent i skat. En ordning, som overvismanden mener er forældet og bør afskaffes.
- Tonnagebeskatning er en form for skattebegunstigelse af rederierne, og vores vurdering er, at den på nuværende tidspunkt er for omfattende. For lempelig, om man vil, siger overvismanden ved De Økonomiske Råd.
Tonnageskat fungerer på den måde, at skatten beregnes ud fra rederiets samlede nettotonnage, altså skibenes størrelse.
Det kan sammenlignes med en form for vægtafgift. Tonnageskat er dermed – i modsætning til almindelig selskabsskat – uafhængig af rederiets under-eller overskud.
Skattesystemet blev oprindeligt indført for at undgå, at danske rederier flyttede deres aktiviteter til andre lande, så de kunne undgå høj beskatning. Det var med andre ord en redningsaktion for at sikre, at der fortsat var skibe med dansk flag.
En simplificeret beregning, som TV 2 Business har lavet, viser, at Mærsk med det hidtil opnåede overskud i år bør have betalt 2,4 milliarder kroner i tonnageskat.
Havde de betalt almindelig selskabsskat på 22 procent af alle aktiviteter, skulle de have betalt 24,8 milliarder kroner i skat i det første halve år af 2022.
Den udregning er dog ifølge Mærsks administrerende direktør, Søren Skou, for simpel.
- Det har fungeret rigtig godt
Søren Skou mener ikke, at indførelsen af selskabsskat vil give flere penge i statskassen.
- Det er ikke sikkert, at vi får flere skatteindtægter i Danmark, hvis vi skifter til selskabsskat. Så vil aktiviteterne beskattes der, hvor de sker, og det er en meget lille del af vores aktiviteter, der faktisk sker i Danmark. Skat er en meget lang og kompliceret diskussion, og den skal vi passe på med at simplificere, siger den administrerende direktør hos A.P. Møller-Mærsk.
Han peger også på, at tonnageskatten de seneste 20 år har resulteret i, at Mærsk har betalt mere i skat, end virksomheden ville have gjort med almindelig selskabsbeskatning.
Og selvom virksomheden i lyset af det historisk store milliardoverskud kritiseres for ikke at bidrage nok til statskassen, mener direktøren ikke, at det er grund til at ændre skattesystemet.
- Nu har vi haft to år med en helt ekstraordinær situation. Så kan man spørge sig selv, om det vil være nok til at ændre på et skattesystem, der egentlig har fungeret rigtig godt for staten Danmark, og har gjort, at vi i Danmark har et meget konkurrencedygtigt og stort rederierhverv, siger Søren Skou.
Det mener SF dog, at det er.
Forbrugerne betaler regningen
Tilbage i februar var både SF og Enhedslisten ude med riven efter Mærsks lave skattebetalinger.
Og SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, er ikke blevet mildere stemt hen over sommeren.
- Det er historisk, at vi har et selskab, som tjener flere penge, end der nogensinde før er set i Danmark, men som samtidig betaler historisk lidt i skat, siger Lisbeth Bech-Nielsen (SF) til TV 2.
Erhvervsordføreren mener, at Mærsks milliardoverskud fodres af forbrugerne, der for alvor kan mærke inflationen i prisstigninger.
- Det er et problem, at vi har et selskab, som tjener så mange penge på at have uhyrligt høje fragtrater, som danske virksomheder betaler, og sender regningen videre til forbrugerne, siger SF’s Lisbeth Bech-Nielsen.
Står det til SF, bør skattesystemet laves om, så Mærsk betaler mere i skat. De foreslår også, at man kan indføre en engangskat på overnormal profit, ligesom den konservative regering i England har gjort.