Business

Nu stiger renten i Europa for første gang i 11 år

Renten stiger med et halvt procentpoint. Det er mere, end eksperter på forhånd havde forventet.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har netop hævet sin rente for første gang i 11 år.

Renten bliver sat op med et et halvt procentpoint, og det kan få betydning for både danske boligejere og de meget omdiskuterede minusrenter i banken.

Da renten i Danmark i høj grad er bundet op på ECB’s rente, forventes det at Nationalbanken også vil hæve sin rente inden for den kommende tid.

Skal tæmme inflationen

Rentestigningen fra ECB har været længe undervejs, men den bliver næppe den sidste af sin slags.

At hæve renten er nemlig det mest gængse våben i centralbankernes værktøjskasse for at presse inflationen ned, hvis den bliver for høj.

ECB har et erklæret mål om at holde inflationen – den takt, som priserne stiger med – på cirka to procent om året. De seneste måneder har inflationen dog været markant højere, og en lang række centralbanker verden over har allerede hævet deres renter – i mange tilfælde også med væsentligt mere end det halve procentpoint, ECB i dag har sat ind med.

Centralbanken i USA, Federal Reserve System eller bare FED, har eksempelvis allerede hævet sin rente tre gange i år. Den amerikanske centralbank beskrives som den vigtigste i verden, og rentestigningerne i USA har særligt kunne mærkes for de danskere, der i år har ville optage et fastforrentet boliglån.

Rammer de variable lån

Med Den Europæiske Centralbanks rentestigning er det særligt boligejere med en variabel rente, der kommer til at mærke konsekvenserne.

Forventningen er således, at den højere ECB-rente vil skubbe de variable boligrenter en smule i vejret. Det fortæller Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen:

- For de helt korte renter vil man se en stigning nu, som man også kommer til at mærke i dansk økonomi, siger Søren V. Kristensen til TV 2.

Det kan sætte nogle kunder i en meget vanskelig situation

Jesper Berg, administrerende direktør for Finanstilsynet, til dagbladet Børsen

Rentestigningen kommer samme dag som Finanstilsynets administrerende direktør Jesper Berg advarer i dagbladet Børsen om, at flere danske boligejere tager en større renterisiko end tidligere.

Det kan i værste tilfælde skabe ubalance i den enkeltes økonomi, hvis renterne stiger markant, siger Berg:

- Det kan sætte nogle kunder i en meget vanskelig situation, for der er ikke ret meget tvivl om, at de korte renter skal op, siger Jesper Berg til dagbladet Børsen.

Starten på slutningen for minusrenterne

Inden dagens rentestigning var ECB-renten på -0,5 procent.

Det var blandt flere eksperter forventningen, at ECB blot ville hæve renten med et kvart procentpoint, fordi at skrue på renteværktøjet så elegant som muligt.

Men med en stigning på et halvt procentpoint kommer renten altså i nul, og det kan få betydning for de minusrenter, mange danskere betaler for at have en større opsparing stående i banken.

Ofte har bankerne nemlig forklaret de meget omdiskuterede minusrenter med, at Nationalbanken har opkrævet minusrenter af dem. Men Nationalbankens renter fastsættes i høj grad af ECB, fordi værdien af den danske krone skal følge med værdien af euroen.

Når ECB nu hæver sin rente fra -0,5, kan det derfor bane vejen for et farvel til minusrenterne i danske banker. Beslutningen er dog i sidste ende op til den enkelte bank selv, og flere banker har allerede annonceret at det er slut med minusrenter – eller indikeret, at det snart kan være det.

I den sammenhæng er det dog værd at bemærke, at Nationalbankens indskudsrente – den rente, som bankerne skal betale for at have sine kunders penge stående i Nationalbanken – er på -0,6 procent for nuværende.

Derfor er det ikke sikkert, at dagens rentestigning bliver et endegyldigt farvel til minusrenterne.