Hvem skal skyde milliarder i SAS? Her er, hvad vi ved om SAS’ store pengejagt
SAS' rådgivere har afsøgt over 90 mulige løsninger på virksomhedens pengeproblemer.
Det var en milepæl, da SAS’ ledelse og selskabets piloter natten til tirsdag nåede til enighed om en ny overenskomst.
Men selvom aftalen satte et punktum for den to uger lange strejke, der menes at have kostet SAS over en milliard danske kroner, er problemerne langt fra slut for det skandinaviske flyselskab.
SAS skal nemlig både finde en eller flere investorer, der vil skyde omkring syv milliarder kroner i selskabet, ligesom de skal have fundet cirka fem milliarder kroner i midlertidig finansiering, der skal holde SAS på vingerne de kommende måneder.
Men er det overhovedet realistisk? Har nogen lyst til at kaste milliarder efter et selskab, der er truet af konkurs? Og hvor lange er udsigterne?
TV 2 har søgt svar i nogle af de mange retsdokumenter, som SAS har indleveret til en amerikansk domstol.
Et dystert billede
De seneste år har været både dyre og hårde for SAS.
I 2021 tabte selskabet cirka 4,5 milliarder danske kroner, og året inden løb underskuddet op i omtrent 6,75 milliarder danske kroner. Dertil kommer en medarbejderskare, der er blevet halveret siden coronakrisens start, og et rejsemarked, der ser markant anderledes ud.
De fleste eksperter – og SAS selv – er således enige om, at forretningsrejser kommer til at fylde mindre i fremtiden, og at feriegæster kommer til at fylde mere. For SAS, der havde bygget en væsentlig del af sit virke op om at flyve forretningsrejsende rundt, er det en mærkbar forskel.
- SAS står over for større konkurrence på det europæiske marked fra lavpris- og ultralavprisselskaber. Disse selskaber har generelt set lavere udgifter til arbejdskraft, fly og øvrige udgifter, mindre gæld og overlegen adgang til kapital sammenlignet med SAS, lyder den dystre opsummering fra SAS’ egen finansdirektør, Erno Hildén.
En bred vifte af muligheder
Alligevel ser det ud til, at SAS’ store milliardjagt kan blive succesfuld.
I forbindelse med SAS’ ansøgning om konkursbeskyttelse ved en domstol i USA er finansdirektøren således mere optimistisk end hans egen opsummering ellers kunne give indtryk af.
Allerede inden pilotstrejken havde SAS sat investeringbankerne Seabury fra New York og svenske SEB i gang med at finde de vigtige milliarder.
- SAS har aktivt søgt efter investorer, der kan tilføre 9,5 milliarder svenske kroner (cirka 6,9 milliarder danske kroner, red.) i ny egenkapital til at finansiere SAS’ virke efter konkursbeskyttelsesprocessen, står der i et af dokumenterne, som SAS selv har indleveret.
I alt har Seabury og SEB været i kontakt med ”en bred vifte af mere end 90 private og statslige finansieringskilder”, skriver finansdirektøren til domstolen i USA og oplyser videre, at det både drejer sig om aktører både i og uden for Skandinavien.
- Virksomheden forventer at sikre sig bindende forpligtelser på finansieringen i de kommende uger, lød det fra det fra Erno Hildén i dokumentet, der blev afleveret til domstolen 5. juli.
Fem afgørende milliarder
I retsdokumenterne, som TV 2 er i besiddelse af, kan man også læse, at SAS er på jagt efter ”cirka 700 millioner dollars”, der skal fungere som såkaldt debtor-in-possession eller DIP-finansering.
Pengene, der svarer til rundt regnet fem milliarder danske kroner, skal bruges til at holde SAS i live gennem den omfattende rekonstruering af selskabet, der ventes at tage 9 til 12 måneder.
Hvad hjælper en Chapter 11-beskyttelse?
Ifølge Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, professor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, er SAS ikke sikret mod sine kreditorers krav bare fordi selskabet har søgt om konkursbeskyttelse i USA.
- En amerikansk afgørelse er ikke bindende i Danmark. Hvis nogen indgiver en konkursbegæring i Danmark, så standser en Chapter 11-proces det altså ikke, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen til TV 2.
Alligevel kan juraprofessoren godt få øje på fordelen ved SAS’ løsning, fordi det skaber et ”forhandlingsrum” og giver mulighed for, at man kan låne nye penge:
- SAS kan optage noget ny gæld, der rangerer forude for den gamle gæld. Det er mindre risikabelt at låne penge til sådan et selskab, hvis man ved, at man står foran de gamle kreditorer i køen til at få sine penge tilbage.
En Chapter 11-proces er langt fra ualmindelig i luftfartsindustrien. Under coronakrisen holdte et lignende tiltag Norwegian på vingerne, men også American Airlines, United Airlines, Aeromexico og Air Canada har de seneste årtier været gennem en Chapter 11-proces.
SAS’ nuværende topchef, Anko van der Werff, har også været gennem en Chapter 11-proces med det colombianske flyselskab Avianca.
I papirerne til domstolen i USA skriver Erno Hildén også, at ”et antal af dem (de potentielle investorer, red.) har udvist interesse i at finansiere SAS, mens processen med konkursbeskyttelse står på”.
Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef og luftfartsanalytiker hos Sydbank, er der god grund til at holde øje med, hvordan og fra hvem SAS sikrer sig penge til at flyve gennem krisen.
For dels er pengene helt afgørende for, at SAS overhovedet klarer sig gennem den store omlægning af selskabet.
Og dels kan mellemfinansieringen meget vel give en indikation af, hvem der skal eje SAS i fremtiden.
Den danske stat har således givet tilsagn om at øge sin ejerandel fra knap 22 procent i dag til op mod 30 procent under visse betingelser. Men den svenske regering har omvendt meldt ud, at den svenske stat ikke skal være storejer af SAS i fremtiden.
Da Norwegian var gennem en lignende rekonstruering under coronakrisen, endte et statsejet kinesisk selskab som den næststørste ejer af det norske flyselskab, og eksperter har tidligere advaret om, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvem der i fremtiden kommer til at eje SAS.
Formand: Vi har hele tiden testet, at vi var på rette spor
I retsdokumenterne oplyser SAS desuden, at det egentlig var planen at have styr på mellemfinansieringen allerede inden selskabet søgte om konkursbeskyttelse i USA.
Men som følge af pilotstrejken, der dagligt kostede SAS mellem 70 og 90 millioner danske kroner, blev processen fremrykket, og af den grund kunne pengene ikke blive sikret inden.
Alligevel er SAS’ bestyrelsesformand Carsten Dilling stadig optimistisk, fortæller han i et interview med TV 2:
- Vi var meget langt i vores spor med nye investorer før strejkevarslet (fra piloterne, red.) kom. Vi har selvfølgelig været ramt lidt i de fire-fem uger, strejken har stået på, men vi har prøvet via vores rådgivere at holde investorinteressen intakt, og vi genoptager nu det arbejde med forhåbentligt at få de rigtige aktionærer til SAS, siger Carsten Dilling.
Direkte adspurgt om nogle af de potentielle investorer og pengebagmænd har skullet sige ja til den nye overenskomst med piloterne, før SAS ville skrive under, afviser bestyrelsesformanden:
- Men vi har hele tiden – fra ledelsen og bestyrelsens side – testet af med vores rådgivere, om vi har været på det rette spor. Så vi har en klar fornemmelse af, at den aftale, vi har lavet, er en appetitlig investeringssag, siger Carsten Dilling til TV 2.