SAS’ nye chef har været gennem konkursmøllen før – og fået millionbonus for det
SAS' topchef, Anko van der Werff, har rejst over hele flybranchen. Nu står han over for sin måske største udfordring.
Indtil 2020 var Anko van der Werff nærmest et spøgelse, hvis man kun læste med i de danske medier.
Men sidste år hyrede SAS hollænderen, og i øjeblikket er der næppe en topchef i Danmark, Sverige eller Norge, der har flere øjne rettet mod sig, eller hvis navn optræder i flere artikler.
Alligevel er det begrænset, hvad offentligheden ved om SAS-chefen, der har to årtiers erfaring fra luftfartsbranchen, store konkurssager i rygsækken og mindst én gang har været genstand for debat om en kontroversiel millionbonus.
TV 2 dykker her ned i Anko van der Werffs karriere, konflikter og kriser for at blive klogere på manden, der har sendt tusindvis af danske rejsegæster ud i lidt af et ferielimbo.
På tværs af hele verden
Anko David van der Werff, som hans fulde navn lyder, er uddannet jurist fra universitet i Leiden, midt imellem Amsterdam og Haag i Holland.
I et større portrætinterview fra starten af året skrev dagbladet Børsen, at van der Werff egentlig havde troet, at han skulle gøre karriere som advokat. Men det ændrede sig under en fem måneder lang tur som rygsækrejsende i Asien lige inden årtusindeskiftet.
I stedet søgte hollænderen mod rejsebranchen.
Først var det hos selskaberne Northwest Airlines og Air Frances, han slog sine professionelle folder, men i 2006 ansatte hollandske KLM ham som områdechef for Norden og Baltikum. I 2010 skiftede Anko van der Werff fra KLM til Qatar Airways, hvor han blev senior vice president for salg, priser og omsætning.
I 2014 tog van der Werff så endnu et hop op ad karrierestigen, da han blev vicedirektør med ansvar for hele det kommercielle område hos Aeromexico, der er den største spiller inden for luftfart i Mexico.
Fem år senere ansatte det colombianske flyselskab Avianca, der er det tredjestørste i hele Latinamerika, så hollænderen som topchef med en opgave, der var lige så simpel, som den var svær:
Vend udviklingen og gør det 100 år gamle flyselskab til en god forretning.
Det er her, Anko van der Werffs fortid for alvor bliver interessant med tanke på SAS’ nuværende situation.
Millionbonus midt i konkurssag
Kort efter at van der Werff blev topchef i juli 2019, kom der nemlig fuld fart på Aviancas redningsplan, ”Avianca 2021”.
Alligevel endte flyselskabet med at søge om konkursbeskyttelse i USA – ganske som SAS nu har gjort – i maj 2020.
I retsdokumenter, som TV 2 er i besiddelse af, skriver Aviancas økonomidirektør i utvetydige vendinger, at coronapandemien er den altoverskyggende årsag til, at man har søgt om beskyttelse mod konkurs.
Processen med at vende skuden beskrives omvendt som ”succesfuld”, men i lyset af krisen var det nødvendigt at forbedre aftalerne med de selskaber, Avianca leasede fly hos, og at nedbringe gælden.
Flyflåden skulle fokuseres, virksomheden skulle effektiviseres, og der skulle rejses nye penge, lød nogle af bulletinerne, fremgår det af retsdokumenterne.
Anko van der Werffs konkurser
Der er både flere lighedspunkter og forskelle på Aviancas og SAS’ sager vedrørende konkursbeskyttelse i USA.
For det første indleverede begge flyselskaber deres anmodning om konkursbeskyttelse ved den samme ret, United States Bankruptcy Court for the Southern District of New York. Derudover havde Avianca hyret Seabury Securities som investeringsbank og FTI Consulting som finansiel rådgiver til processen. Det samme har SAS.
SAS benytter sig dog af andre advokatfirmaer, end Avianca gjorde, ligesom firmaerne på mange måder var forskellige steder, da de ansøgte om konkursbeskyttelse: Mens Avianca havde gennemført dele af deres store redningsplan, har Anko van der Werff og SAS’ øvrige ledelse omvendt sagt, at det går langsommere end planlagt med at indføre SAS’ store spareplan, SAS Forward.
Avianca ansøgte om konkursbeskyttelse i maj 2020 og afsluttede processen i december 2021. SAS har sagt, at deres konkursbeskyttelsesproces formentlig vil tage mellem 9 og 12 måneder.
I september 2020 blev der dog tilføjet et noget kontroversielt kapitel til sagen om Aviancas konkursbeskyttelse, da det kom frem, at både topchef Anko van der Werff og økonomidirektør Adrian Neuhauser havde fået udbetalt en stor bonus, lige inden konkursprocessen blev iværksat.
I retsdokumenterne kan man således læse, at Neuhauser 6. maj 2020 fik knap 2,8 millioners dollars i ”bonus”, ligesom der samme dag er bogført et beløb på 3,733 millioner dollars – svarende til cirka 27,5 millioner danske kroner – til Anko van der Werff med forklaringen ”bonus”.
Det var blot en håndfuld dage, inden Avianca søgte om konkursbeskyttelse, og her forklarede van der Werff ifølge Reuters, at det 100 år gamle flyselskab stod over for sin hidtil største krise.
Da historien om bonusserne kom frem i september 2020, vakte den opsigt og debat i Colombia. Men pengene var nødvendige, for at ledelsen ikke skulle søge andre græsgange, lød forklaringen fra flyselskabet.
En hollandsk elefant i en skandinavisk glasbutik
Historierne om konkursbeskyttelsen og millionbonussen fra Avianca har været omtalt flere gange, siden Anko van der Werff for et år siden kom til SAS.
Allerede sidste forår, da SAS annoncerede, at hollandske van der Werff skulle tage over for svenske Rickard Gustafson, der havde tilbragt et årti på toppen af SAS, blev der lagt fokus på, at der aldrig før havde været en ikke-skandinav som topchef i SAS.
- Måske kan det være rigtig sundt for SAS med en upartisk ny topchef, der kan tage nødvendige opgør med de mange interne konflikter, der ofte har præget SAS, vurderede Sydbanks aktieanalysechef og luftfartsanalytiker, Jacob Pedersen, i april 2021 over for Børsen.
Alligevel var det de færreste, der havde forventet, at kampen mellem Anko van der Werff og hans medarbejdere ville blive så åbenlys, som det var tilfældet 4. juli i år, da forhandlingerne om en ny pilotoverenskomst brød sammen, og 900 SAS-piloter nedlagde arbejdet.
Med hævet stemme bekræftede topchefen, at strejken var en realitet, hvorefter han anklagede de ansatte i SAS for at have en ”strejkekultur”. Han sagde også, at piloterne skubbede SAS mod afgrunden og talte om et selskab i krise.
Det var bestemt ikke nogen forsonende melding, lagde flere særligt norske og svenske medier efterfølgende vægt på.
Annonceret slagsmål
Men måske havde situationen ikke behøvet at komme bag på nogen.
I portrætinterviewet med dagbladet Børsen fortæller Anko van der Werff selv om den hollandske mentalitet, hvor man siger sin mening uden at pakke noget ind, og hvor man godt kan blive opfattet som grov, hvis ikke modparten er opmærksom på kulturforskellen.
I interviewet siger van der Werff også, at det er en god idé med det, der kaldes en ”multi-platform-strategi”. Bag det svært forståelige begreb gemmer sig et koncept, der måske bedst lader sig forklare med SAS’ datterselskaber SAS Connect og SAS Link:
Tanken er, at man ved at splitte sit selskab op i mindre dele kan effektivere og optimere, så man til sidst bliver konkurrencedygtig.
Selvom medarbejderne måske ville være imod det, var det en god idé også for SAS, lød det med næsten profetisk præcision fra van der Werff:
- Det virker, uanset om det er Lufthansa eller Iberia eller KLM, der gør det. Det kan gøre os mere konkurrencedygtige. Og medarbejderne i de selskaber – jamen, de føler stadig, at de er på samme store hold, sagde Anko van der Werff til dagbladet Børsen.
Lige nu er der dog nok nogle SAS-piloter, der ser noget anderledes på det end deres chef.