Strejken har kostet SAS en lille milliard - selskabets fremtid er på spil, siger topchef
Ifølge SAS er det hele selskabet, der er på spil, hvis pilotstrejken fortsætter.
Et sted mellem 700 og 900 millioner danske kroner har det indtil videre kostet SAS, at en række af selskabets piloter i sidste uge nedlagde arbejdet.
Det oplyser luftfartsselskabet selv i en børsmeddelelse torsdag morgen.
SAS anslår, at det daglige tab som følge af strejken er på 70-90 millioner kroner, og dermed kan den samlede regning allerede i denne uge runde en milliard kroner.
Samtidig advarer SAS om, at pilotstrejken potentielt kan sætte hele den rekonstruktionsproces, selskabet har påbegyndt i USA, i fare:
- Strejken sætter (...) i sidste ende virksomhedens overlevelse i spil, udtaler SAS' topchef Anko van der Werff i meddelelsen.
Tilbage til Stockholm
Piloterne, der er en del af SAS Pilot Group (SPG) og Dansk Metal, har forhandlet med SAS’ ledelse gennem flere måneder om en ny overenskomst.
I april udløb den eksisterende overenskomst, og i juni varslede piloterne så strejke.
Efter intense forhandlinger blev strejken udskudt flere gange, men sidste mandag brød forhandlingerne sammen og strejken brød ud.
Siden er omkring halvdelen af SAS’ daglige afgange blevet aflyst - i alt 2550 aflysninger per dags dato, oplyser SAS - men onsdag mødtes parterne til nye forhandlinger i Stockholm.
Ifølge piloterne nåede SAS og SPG egentlig til enighed inden strejken brød ud, men i sidste øjeblik trak selskabets ledelse – ifølge SAS Pilot Group – i land og rev aftalen i stykker, hvilket sendte omkring 900 piloter i strejke.
Torsdag forhandler SPG og SAS videre.
SAS til fremtiden
Konflikten mellem SAS’ ledelse og selskabets piloter handler i høj grad om en stor spareplan, SAS Forward, der blev lanceret i februar.
Her annoncerede SAS’ ledelse, at det var nødvendigt at finde besparelser for omkring fem milliarder danske kroner årligt, hvis SAS skulle overleve på sigt.
For at det kunne lade sig gøre, skulle visse medarbejdergrupper – herunder piloterne – bidrage med et trecifret millionbeløb i besparelser.
Ad flere omgange har blandt andet Anko van der Werff, SAS’ topchef, dog sagt, at der ikke var tilstrækkelig med fremskridt i spareplanen.
I sidste uge søgte SAS derfor om konkursbeskyttelse i USA i en såkaldt 'Chapter 11-proces', der skulle hjælpe selskabet med at sætte turbo på den store omstilling af firmaet og potentielt tvinge nogle interessenter til at sluge kameler, de ellers ikke havde lyst til.
I forbindelse med ansøgningen om konkursbeskyttelse oplyste SAS, at strejken formentlig ville koste selskabet mellem 10 og 13 millioner dollars om dagen, mens den stod på.
Bropenge er i fare
En central del i den plan, SAS har fremlagt for at rekonstruere selskabet via konkursbeskyttelse i USA, er en særlig låneform, der kaldes "DIP-finansiering".
Kort fortalt går DIP-finansiering ud på, at et selskab får lov til at låne nogle ekstra penge, der kan sikre overlevelse gennem den nuværende krise.
På dansk kaldes metoden sommetider for brofinansiering, fordi det er penge, der skal bruges til at flyttet et selskab fra ét sted hen til et andet.
Men så længe pilotstrejken står på, er det svært at opnå denne brofinansiering, oplyser SAS.
- Fortsættelsen af pilotstrejken kan true virksomhedens adgang til en sådan DIP-finansiering. I det tilfælde vil selskabet være nødt til at sælge værdifulde, strategiske aktiver under tvang, mens det også er nødvendigt at radikalt nedskalere SAS' virke og flåde i fraværet af et gennembrud i forhandlingerne med pilotgrupperne, skriver SAS i meddelelsen og fortsætter:
- Hvis først disse tiltag bliver gennemført, vil det være vanskeligt for SAS at genopbygge størrelsen og bredden af sit nuværende netværk og serviceydelser.