Inflation

Mandag skete der noget på aktiemarkedet, der ellers kun sker ekstremt sjældent

Mandag faldt aktiemarkedet tungt, der blev skåret milliarder af de mest populære kryptovalutaer, og risikoen for en økonomisk krise steg.

Mandag var én af de dage, der nok vil blive skrevet om i fremtidens økonomibøger.

Efter et rædselsfuldt halvt år tog det amerikanske aktieindeks S&P 500 – det vigtigste i verden – endnu et stort hug og røg dermed forbi en både vigtig og bekymrende grænse.

Bekymrende fordi mandagens fald betyder, at der nu officielt er skåret mere end 20 procent af S&P 500-indeksets værdi, siden priserne toppede i januar.

Og vigtigt fordi det kun er sket syv gange før de sidste 50 år.

Et bjørnemarked

I aktiesprog kaldes et fald på 20 procent siden den seneste pristop for et bear market – et bjørnemarked – men for almindelige mennesker vil det måske være mere fristende at kalde det en børskrise.

Selvom eksperter gennem de seneste år har sagt, at aktiepriserne er blevet pumpet kraftigt og kunstigt op af hjælpemilliarder, der skulle holde hånden under økonomien, mens pandemien hærgede, har det også betydning ude i virkeligheden, når aktiekursen på denne måde falder til jorden.

Hvad er et bear market?

  • Udtrykket bear market bruges typisk, når kurserne for et aktiemarked eller en enkelt aktie generelt falder over en længere periode.
  • Som udgangspunkt kalder man det et bear market, når faldet er på mindst 20 procent siden sidste top.
  • Omvendt kalder man det et bull barket, når kurserne stiger med 20 procent siden sidste bund.
  • Når man udregner størrelsen af et bear market, tager man udgangspunkt i det laveste punkt sammenlignet med toppen.
  • Når man udregner længden af et bear market, kigger man på tiden mellem toppen og bunden. 

Både for dem, der har købt på toppen og derfor allerede har tabt penge, og for de millioner af mennesker, der har brugt aktiemarkedet til at spare op til deres alderdom og pension, er konsekvenserne til at få øje på.

Men det var ikke kun på aktiemarkedet, at mandag var usædvanligt mørk.

Kryptovalutaen Bitcoin røg eksempelvis under 23.000 dollars per mønt, hvilket er langt fra efterårets top, hvor man skulle betale over 67.000 dollars, hvis man ville eje én Bitcoin.

Og i samme boldgade fik den næststørste kryptovaluta, Ethereum, barberet omtrent 30 procent af sin værdi af.

Risiko for recession og rentehop

Ifølge Otto Friedrichsen, der er aktiechef hos kapitalforvalteren Formuepleje, bunder nedturen på aktie- og kryptomarkedet i de samme temaer – særligt inflation og centralbankernes modtræk, stigende renter.

Hidtil har den amerikanske centralbank, Federal Reserve System (FED), lagt op til forholdsvis store rentestigninger. Men mandag begyndte der pludselig at sprede sig en frygt for, at FED ville stramme endnu mere på renteskruen for at få inflationen under kontrol.

Potentielt kan renten blive hævet med op mod 0,75 procentpoint i ét hug, lød meldinger, fordi nye tal indikerede, at inflationen i USA var højere, end man tidligere havde forventet.

Et så stort rentehop i én omgang er ikke set siden 1994, og det blev af nogle tolket som en øget risiko for en økonomisk nedtur – en såkaldt recession.

- Centralbanker over hele verden forsøger at bremse inflationen ved at hæve renterne. Udviklingen, hvor man kan blive nødt til at træde hårdt på bremsen ved at hæve renterne, er hele udgangspunktet for de kursfald, man ser på aktiemarkedet, siger Otto Friedrichsen.

Et mismatch

Kort fortalt har centralbanker som FED i USA, Den Europæiske Centralbank (ECB) i Euro-området og Nationalbanken i Danmark typisk en målsætning om at sikre en inflation på cirka to procent.

En inflation i det lag sikrer, at økonomien vokser, og at det kan betale sig at købe varer. Men hvis inflationen bliver markant højere, kan det give problemer, fordi det udhuler forbrugernes købekraft og gør opsparingerne mindre værd.

Derfor har særligt FED og ECB været meget åbne om, at inflationen skal ned fra sit historisk høje niveau, men konsekvensen kan blive en større eller mindre tilbagegang i økonomien.

- Vi har haft et mismatch mellem udbuddet og efterspørgslen, forklarer Otto Friedrichsen.

- Efterspørgslen er blevet stimuleret, vi har købt mange varer, og det har skabt en uligevægt mellem udbuddet og efterspørgslen. Det er derfor, centralbankerne i øjeblikket hæver renterne: for at få os til at købe mindre, siger han.

Store fald over det meste af verden

Kigger man på andre aktieindeks end bare S&P 500, er tendensen langt hen ad vejen den samme.

Det danske eliteindeks, C25-indekset, er i skrivende stund nede med 21 procent siden nytår. Det teknologitunge Nasdaq-indeks i USA er faldet over 30 procent for året. I Stockholm er årets blodbad i øjeblikket på cirka 20 procent, og det tyske Dax 30-indeks er faldet med over 16 procent i år.

Og selvom man ikke nødvendigvis kan sige, at der er en sammenhæng mellem et bjørnemarked og en økonomisk krise, har de to ting ofte fulgtes ad i et omfang.

Som New York Times skriver, så har en recession tit efterfulgt et bjørnemarked.