Alle skal bidrage til redningsplan, siger SAS – men vil ikke oplyse, hvad ledelsen skal bidrage med
SAS' bestyrelse har endnu ikke taget stilling til, hvordan ledelsen kan gå foran.
Alle i selskabet skal bidrage – ellers kan vi ikke vende skuden.
Sådan har det gentagne gange lydt fra kriseramte SAS, siden selskabet fremlagde redningsplanen SAS Forward i februar.
Her fremgår det, at luftfartselskabets udgifter skal beskæres med 5,3 milliarder danske kroner årligt, og at 20 procent af besparelserne skal findes hos SAS' medarbejdere.
- Det er en meget ambitiøs spareplan. Den omfatter alle interessenter omkring virksomheden og inde i virksomheden. Alle skal bidrage, og der er ikke nogen, som vil træde først, lød det i Politiken fra Simon Pauck Hansen, der er koncerndirektør hos SAS.
Men selvom mørke skyer samler sig over det konkurstruede selskab, nævnes det ingen steder i handlingsplanen, hvad SAS' ledelse skal bidrage med. Og selskabet ønsker ikke at oplyse, om eventuelle lønnedgange hos bestyrelsen er på tapetet.
Stigende direktørløn
I februar beskrev Fagbladet 3F, at SAS' nye topchef, Anko van der Werff, modtager en løn på 13 millioner danske kroner og får omkring 100.000 kroner mere i løn om året end sin forgænger Rickard Gustafson.
I 2015 lå direktørlønnen på godt 5,6 millioner danske kroner om året. Det vil sige, at lønnen er mere end fordoblet i løbet af de sidste seks år.
Seks år, der vel at mærke har været præget af massefyringer og midlertidige lønnedgange til selskabets ansatte, hvilket blandt andet skyldes, at luftfartselskabet har været hårdt presset af coronapandemien.
Fagbladet 3F skrev til sammenligning, at en nyansat bagageportør tjener 158 kroner i timen. Én enkelt direktørløn kan dermed dække 30 bagageportørers løn.
Ledelse bør gå foran
At SAS' ledelse ikke går forrest og selv bidrager rent økonomisk til redningsplanen er "dårlig signalværdi", mener Christa Ceré. Hun er formand for Cabin Attendants Union, fagorganisationen for SAS' kabinepersonale.
- Jeg synes kun, det er på sin plads, at man som ledelse går forrest, hvis man ønsker, at andre skal følge efter, siger hun til TV 2.
Henrik Bay-Clausen, formanden for 3F Kastrup, giver hende ret.
- Hvis ledelsen skal have medarbejdernes opbakning, skal ledelsen gå foran og vise vejen. Det er det eneste retfærdige og det eneste, der virker, siger han til TV 2.
Han understreger, at medarbejdere og ledelse kun kan komme igennem krisen sammen, hvis der er åbenhed i processerne om hvem, som yder hvad.
Bidrag handler ikke kun om løn
I forbindelse med SAS-piloternes varslede strejke har selskabet kritiseret piloterne for at have "en chokerende mangel på forståelse for situationen".
Også i denne sammenhæng blev det fremhævet, at alle i SAS skal bidrage, hvis det skal lykkes at redde selskabet.
- SAS' plan for at gøre selskabet konkurrencedygtigt, SAS Forward, kræver at alle deltager, inklusive piloterne, har SAS danske pressechef Alexandra Lindgren Kaoukji tidligere udtalt i en skriftlig meddelelse til Ritzau.
Hvordan SAS' ledelse skal deltage, ønsker hun dog ikke at oplyse til TV 2.
- Alle skal bidrage. Men det handler jo ikke om løn, men om mange faktorer, siger hun.
Kan I sige noget om, hvordan ledelsen er tænkt ind i jeres spareplan?
- Nej, vi kommer ikke til at give yderligere detaljer indtil videre, andet end præcis det, som jeg har sagt tidligere: Alle kommer til at bidrage til den her plan.
Kommer jeres direktør også til at bidrage?
- Det kommer jeg ikke til at kommentere på i dag.
Tidligere lønnedgange til ledelsen
Alexandra Lindgren Kaoukji understreger, at hun ikke vil kommentere, hvem, der skal bidrage med hvad, og at spørgsmål om ledelsens løn skal rettes mod bestyrelsen.
Bestyrelsesformand Carsten Dilling oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at bestyrelsen gennem hele processen har drøftet med koncernledelsen, hvordan ledelsen kan gå foran.
- Dette tager vi endelig stilling til, når vi kender resultaterne af de øvrige spor, skriver han.
Desuden henviser han til, at ledelsen flere gange er gået ned i løn.
- Der har været lønstop siden 2018 for ledere. I forbindelse med covid-19 har vi måttet annullere alle bonusprogrammer (EU-bestemt), og i 2020 gik ledelsen 20 procent ned i løn i tre kritiske måneder, skriver han.
Cirka 4000 SAS-ansatte er dog også gået midlertidigt ned i løn under coronapandemien, påpeger Christa Ceré.
Sverige har trukket sig
Det kriseramte selskab kunne i februar fremvise et kvartalsregnskab med et underskud på cirka 1,7 milliarder kroner.
Som resultat af selskabets dårlige regnskab har den svenske stat meddelt, at den ikke kommer til at skyde flere penge i luftfartsselskabet. Et tilskud fra den svenske stat var ellers et led i redningsplanen SAS Forward.
Den danske stat ønsker fortsat at holde hånden under SAS og vil eftergive gæld for cirka 3,5 milliarder kroner. Samtidig kan den danske ejerandel øges fra de nuværende 22 procent til op imod 30 procent.